Dokumentets dato
26 mar 2002
Dato for offentliggørelse
26 mar 2002 14:27
Cirkulærets nummer
2002-10
Ansvarlig fagkontor
Retsafdelingen + Ret; Selskabsomstrukturering
Sagsnummer
99/02-4357-00918
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20020003209-regl

1. Indledning

Ligningsrådet bemyndiger hermed told- og skatteregionerne, henholdsvis Told- og Skattestyrelsen, til at træffe afgørelse i sager om skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13.

Bemyndigelsen vedrører de sager, hvor der er givet tilladelse til skattefri aktieombytning med 3 års ejertidsvilkår, og der nu anmodes om dispensation fra vilkåret.

Bemyndigelsen vedrører endvidere de sager, hvor der til en anmodning om skattefri aktieombytning, hvor ansøgningen er indkommet efter 30. juni 1999 og inden 1. januar 2000, er givet tilladelse med 3 års anmeldelsesvilkår, og der nu foretages anmeldelse af efterfølgende ændringer.

2. Dispensation fra ejertidsvilkår

I sager, hvor der anmodes om dispensation fra et stillet ejertidsvilkår, kan Told- og Skattestyrelsen træffe afgørelse.

3. Anmeldelse af ændringer af principiel karakter

I sager, hvor der indgives anmeldelse af ændringer i forhold til de oplysninger, der ligger til grund for den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning, og hvor anmeldelsen omfatter forhold, der ligger uden for praksis eller må betragtes som værende af principiel karakter, kan Told- og Skattestyrelsen træffe afgørelse.

4. Anmeldelse af ændringer, der ligger inden for praksis

I sager, hvor anmeldelse omfatter forhold, der ligger indenfor offentliggjort praksis eller helt åbenlyst ikke vil være i strid med den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning, kan told- og skatteregionerne træffe afgørelse.

5. Klageadgang

Afgørelser, der er truffet i henhold til dette cirkulære kan påklages til Ligningsrådet.

6. Virkningstidspunkt

Udlægningen finder anvendelse for sager, hvori der ikke er truffet afgørelse den 19. marts 2002. Cirkulæret træder i kraft den 8. april 2002. Samtidig ophæves cirkulære nr. 48 af 9. april 2001 (TSS-cirkulære 2001-12).

Cirkulæret ophæver sig selv den 30. april 2003, da det på dette tidspunkt vil være indarbejdet i Ligningsvejledningen.

 

Ole Kjær

/Niels Kristensen