Dato for udgivelse
24 May 2006 16:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Apr 2006 15:12
SKM-nummer
SKM2006.326.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-046626
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Aktieselskab, partneroptagelse, samarbejdsaftale, medejerskab, fælles produktionsselskab
Resumé
Der spørges om aktieselskabet A  - som supplement til traditionel ansættelse - kan optage konsulenter som partnere ved at A og konsulenten i fællesskab stifter et anpartsselskab, som via samarbejdsaftale tillægges ret til vederlag på 40% af det vederlag, som A opnår på de kunder, som anpartsselskabet betjener i A´s navn uden skattemæssige konsekvenser. Skatterådet  tiltrådte SKAT´s indstilling, hvorefter  samarbejdsaftalen og selskabsdannelsen ikke ville have skattemæs-sige konsekvenser for spørgeren. Skatterådet tog ikke stilling til skattemæssig accept af dispositio-ner efter selskabsetableringen. 
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-2 E.A.1.1

Skatterådet blev anmodet om at bekræfte, at A A/S kan optage konsulenter som partnere ved at selskabet og konsulenten i fællesskab stifter et anpartsselskab, der tillægges ret til vederlag (på 40% af det dækningsbidrag, som A opnår på de kunder, som anpartsselskabet betjener i A' navn) uden skattemæssige konsekvenser.

A - der ejes af 2 personaktionærer - driver reklamevirksomhed.

Det er ifølge spørgeren ikke muligt at tiltrække de rigtige profiler, såfremt ansættelsen sker på normale vilkår, idet de bedst kvalificerede i branchen typisk er iværksættere, der foretrækker at starte egen virksomhed frem for at søge ansættelse.

På denne baggrund påtænker spørgeren, som supplement til en traditionel ansættelse, at tilbyde de rigtige profiler medejerskab - via selskabsetablering - til den (egen)omsætning, hver enkelt konsulent måtte realisere på nye egne kunder efter en på forhånd fastlagt plan. Der indgåes en samarbejdsaftale med konsulenten, som præciserer kriterierne for partneroptagelse via selskabsdannelse.

Samarbejdsaftalen mellem spørgeren og konsulenten vil bl.a. indeholde følgende:

A.  Kriterium for partneroptagelse:

Konsulenten vil opnå ret til partneroptagelse, hvis den pågældende i et kalenderår opnår et dækningsbidrag på en udfaktureret omsætning, der andrager kr. 2.200.000. Dette kriterium skal typisk opfyldes indenfor en treårs periode. Den udfakturerede omsætning, som medregnes til dækningsbidraget, omfatter kun omsætning på nye egne kunder, dvs. omsætning på kunder, som spørgeren tildeler konsulenten, omfattes ikke.

B. Selskabsetableringen:

Når konsulenten opfylder ovennævnte kriterium, optages konsulenten som partner ved, at denne opnår ret til, at der etableres et anpartsselskab, som her benævnes produktionsselskabet. Produktionsselskabet stiftes således, at spørgeren tegner 2/3 af kapitalen, medens konsulenten tegner den resterende 1/3. Hver part tilvejebringer selv indskudskapitalen, i alt kr. 125.000. Stiftelsesomkostningerne afholdes af stifterne. De løbende drifts- og administrationsomkostninger, herunder løn til konsulenten, afholdes af produktionsselskabet.

C. Vederlæggelse af produktionsselskabet:

Spørgeren er forpligtet til at overføre et vederlag på 40 % til produktionsselskabet af dækningsbidraget, som defineret under A, af den omsætning, som spørgeren efter selskabsetableringen realiserer på de kunder eller projekter, som produktionsselskabet betjener som underleverandør til spørgeren. Produktionsselskabet kan løbende fakturere spørgeren for de opgaver, der er afsluttede, og som spørgeren har faktureret kunden. Det er ifølge advokatfirmaet klart, at spørgeren vil have fradragsret for det vederlag, som betales til produktionsselskabet, der omvendt vil være skattepligtig af vederlaget.

D. Fakturering af kunderne m.v.:

Faktureringen af kunder foretages alene af spørgeren, og spørgeren optræder i enhver henseende som aftalepart i forholdet til kunderne. Produktionsselskabet har derfor ingen rolle udadtil og erhverver ingen kontraktuelle rettigheder eller forpligtelser mod de kunder, der betjenes af spørgeren ved hjælp af produktionsselskabet.

E. Ledelsen af produktionsselskabet:

Produktionsselskabet vil blive stiftet med en direktion bestående af en direktør (konsulenten) og en bestyrelse på 3 medlemmer (konsulenten samt de to ejere af A). To bestyrelsesmedlemmer vil kunne tegne produktionsselskabet i forening.

F. Kundeklausul:

Der vil mellem spørgeren og produktionsselskabet blive indgået en kundeklausul, der bl.a. fastlægger, at produktionsselskabet ikke vil være berettiget til at indgå aftaler med kunderne eller betjene disse i eget navn.

G. Opsigelse:

Såfremt en konsulent, der er blevet optaget som partner, ønsker at opsige samarbejdet med A, skal konsulenten sælge sine anparter i produktionsselskabet. Der vil i denne forbindelse blive aftalt forkøbs-retsbestemmelser m.v. til anparterne.

Det er den skatteansættende myndigheds opfattelse, at det af produktionsselskabet modtagne vederlag vil kunne anses for at udgøre løn/bonus til partneren og skal indtægtsføres hos denne (rette indkomstmodtager).

Afgørelse

SKAT er enig med spørgeren i, at der ikke i forbindelse med effektuering af  samarbejdsaftalen, den påfølgende selskabsdannelse og konsulentens overgang til ansættelse i produktionsselskabet sker skatterelevante overdragelser af aktiver til det nystiftede selskab. Effektuering af denne del af konceptet vil ikke have skattemæssige konsekvenser for spørgeren.

Vedrørende skattemæssig accept af dispositioner - herunder af vederlag, priser og øvrige vilkår - efter selskabsetableringen:

På det foreliggende grundlag kan der ikke give bindende svar herpå, da denne del af spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, jf i øvrigt Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, 3. pkt. og § 24 stk. 2.

Det er ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger muligt at vurdere, om vederlaget, der udbetales til produktionsselskabet, skattemæssigt skal anses for erhvervet af konsulenten. Det er SKATs opfattelse, at vederlaget til produktionsselskabet - og  øvrige vilkår i samarbejdet mellem selskaberne - skal fastsættes på markedsvilkår jf Ligningslovens § 2 og at indtægtsførsel af vederlaget skal ske hos den (juridiske) person, der reelt er indtægtsmodtager.

Skatterådet var enig i indstillingen.