Ved indførelse af Lov om inddrivelse af offentlig gæld (herefter INDOG) er reglerne om afskrivning af fordringer, hvor det offentlige er kreditor harmonisteret. INDOG § 16 finder således anvendelse for alle krav, der tilkommer det offentlige og som inddrives af Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM), uanset hvem der er fordringshaver for kravet. Bestemmelsen finder dog IKKE anvendelse på private og udenlandske krav.

SKM2009.394.SKAT angiver de overordnede rammer og retningslinier for, hvornår RIM efter INDOG § 16 og inddrivelsesbekendtgørelsens § 27 kan afskrive et krav endeligt.

1. Regelgrundlaget

1.1. § 16 i Lov om inddrivelse af offentlig gæld

Efter INDOG § 16 kan RIM afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, herunder undlade at afbryde forældelse, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Formålet med bestemmelsen er at harmonisere reglerne, således at der gælder samme regler og praksis for afskrivning uanset fordringens art. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på private og udenlandske krav.

Bestemmelsen indebærer, at krav skal forsøges inddrevet med sædvanlige inddrivelsesmidler, men at RIM kan undlade at afbryde forældelsen, hvor det skønnes, at kravet reelt ikke er inddriveligt. Det bemærkes, at afskrivningen kan ske maskinelt.

1.2 Systemmæssig understøttelse

I det omfang det systemmæssigt er muligt, at overvåge skyldners økonomiske forhold og registrere de inddrivelsesmidler, der er anvendt, vil det være muligt automatisk at vurdere:

  • om en fordring vil kunne inddrives,
  • om der skal foretages afbrydelse af forældelse, eller
  • om fordringen kan ophøre i forhold til skyldner.

Lovbemærkningerne anfører endvidere, at det systemmæssigt skal sikres,

  • at alle fordringer inddrives med de inddrivelsesmidler, der vil være sædvanlige for den pågældende fordring, og
  • at det indebærer, at der inddrivelsesmæssigt er foretaget det, der er muligt.

2. Endelig afskrivning

En fordring, der er helt eller delvist ophørt, som følge af eftergivelse, forældelse mv., afskrives endeligt. Det vil sige, at fordringen ikke længere er retskraftig i forhold til skyldner.

Formålet med afskrivningsbestemmelsen i INDOG § 16 er ifølge bemærkningerne, at indføre regler, der i videre omfang end tidligere giver mulighed for, at fordringer kan afskrives i forhold til skyldner. Det forudsættes, at alle fordringer inddrives med de inddrivelsesmidler, der vil være de sædvanlige for den pågældende fordring. Dette indebærer, at der inddrivelsesmæssigt er foretaget det, der er muligt, og at der derfor kan ske systemmæssig afskrivning af restancer, der ikke har kunnet inddrives, når disse forælder.

Det fremgår af Skatteministeriets høringssvar til Skatteudvalget, at afskrivningsreglen svarer til Budgetvejledningens regler om, hvornår udgiften til afskrivning kan afholdes. Dette medfører, at afskrivning kan ske eller afbrydelse af forældelse kan undlades, hvis det må anses for formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, at fortsætte inddrivelsen.

Efter INDOG § 16, kan en skyldners samlede restancer således afskrives, når det er konstateret, at inddrivelse helt eller delvis er udelukket og hvor RIM har konstateret, at kriterierne for afskrivning er opfyldt, uanset at forældelse af kravene ikke er indtrådt.

Dette betyder, at såfremt skyldner har flere restancer, vil det at ét af kravene opfylder betingelserne for endelig afskrivning medføre, at øvrige krav ligeledes vil kunne afskrives.

2.1. Vedr. undladelse af at afbryde forældelsen

De fleste krav, der er til inddrivelse i RIM, forældes efter 3 år.

Det fremgår af lovbemærkningerne til INDOG § 16, at der som udgangspunkt ikke skal ske afbrydelse af forældelse eller kun ske afbrydelse af forældelse én gang, hvis RIM

  • har afgivet påkrav om betaling eller fastsat en afdragsordning,
  • rykket for betaling,
  • forsøgt lønindeholdelse og
  • undersøgt, om der er aktiver, der kan foretages udlæg i

uden at dette har ført til nogen form for indbetaling på gælden.

Det fremgår af bemærkningerne, at der alene kan ske afskrivning af fordringer, der ikke er inddrivelige, hverken på kort eller længere sigt. Dette medfører, at hvis der er forhold, der viser, at gælden vil kunne inddrives på længere sigt, fx

  • hvis kravet har fortrinsret
  • hvis skyldner har betalingsevne, men denne anvendes til en anden fordring
  • der er udsigt til, at gælden på længere sigt vil kunne inddrives ved modregning eller udlæg

skal der ske afbrydelse af forældelsen.

3. Ikke omfattede kravstyper

a) Private krav

Det fremgår af lovbemærkningerne, at disse krav, der typisk vil være privatretlige bidragskrav (børnebidrag og underholdsbidrag), ikke er omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

b) Udenlandske krav

Det fremgår af lovbemærkningerne, at disse krav ikke er omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

4. Kriterier for afskrivning

Ved fastsættelse af kriterier skal der ifølge forarbejderne tages udgangspunkt i, om inddrivelse af gælden er åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger i stedet for et udgangspunkt taget i gældens størrelse.

Ifølge lovbemækningerne kan følgende kriterier indgå i vurderingen af, om en fordring skal holdes i live eller ophører ved forældelse:

a)  Er der sket betaling på fordringen eller andre fordringer, som RIM har til inddrivelse hos skyldner?
b)  Har fordringen været forsøgt inddrevet med sædvanlige inddrivelsesmidler?
c)  Har skyldner betalingsevne?
d)  Ejer skyldner aktiver?
e)  Er der knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen?

Ved vurderingen kan der ikke lægges vægt på ét kriterium frem for et andet. Modsat kan der heller ikke kræves, at alle punkterne skal være opfyldt, for at en endelig afskrivning kan ske. Til forståelse af punkterne, er anført relevante bemærkninger til hvert enkelt punkt nedenfor i afsnit 4.3.

4.1 Særligt vedrørende Virksomhedsrestancer

Restancer på en igangværende virksomhed bør som udgangspunkt IKKE afskrives uden en konkret vurdering taget med udgangspunkt i SKATs indsats - & inddrivelsesstrategi samt SKATs  konkurspolitik.

Igangværende virksomheder omfatter alle former for virksomheder, hvad enten de drives som enkeltmandsvirksomheder, interessentskab eller i selskabsform og som har et aktivt CVR-nr.

Det samme gælder også i de tilfælde, hvor en skyldner har påbegyndt registreringspligtig virksomhed. Selv om en fordring ikke hidrører fra virksomheden, bør der som udgangspunkt ikke ske afskrivning af eventuelle krav, der er overdraget til inddrivelse hos RIM, uanset størrelsen af disse.

Dette medfører, at følgende forhold yderligere skal være opfyldt før der kan ske afskrivning af en virksomheds restancer:

  • Der må ikke være sket ændring i virksomhedens restancer inden for det sidste år (gælder ikke tilskrevne renter og omkostninger)
  • Der må ikke være negative angivelser, som ikke er behandlet
  • Der må ikke være tilbageholdte beløb
  • Der må ikke være foreløbige fastsættelser
  • Der må ikke være igangværende sager/kontroller mod virksomheden
  • Der må ikke være stillet sikkerhed efter opkrævningsloven.

4.2 Bøder og konfiskationer iht. straffeloven

Der findes specielle forældelsesregler for bøder, idet det af straffelovens § 97a, stk. 1, fremgår, at bøder på 10.000 kr. og derunder forælder på 5 år, mens forældelsesfristen på bøder over 10.000 kr. er 10 år, medmindre der forinden er indgivet begæring om udlæg, der er fremmet til auktion uden ugrundet ophold.

Da de nævnte krav som udgangspunkt er opstået i forbindelse med en straffesag, og der for bøders vedkommende kan fastsættes en forvandlingsstraf, samt henset til de særlige forældelsesregler, bør disse krav som udgangspunkt ikke afskrives.

4.3. Bemærkninger til de enkelte kriterier under punkt 4.

a) Er der sket betaling på fordringen eller andre fordringer, som RIM har til inddrivelse hos skyldner?

Har RIM gennem de sidste 3 år forsøgt inddrivelse med sædvanlige inddrivelsesmidler - se punkt b) og har der ikke inden for de sidste 3 år været foretaget indbetaling på gælden eller en anden restance hos RIM, og ejer skyldner samtidig ikke udlægsegnede aktiver, må inddrivelse af gælden som udgangspunkt anses for åbenbart formålsløs. Se også punkt c)

Såfremt der alene er sket indbetaling af et mindre beløb eller en betaling i forbindelse med, at RIM har modregnet/indtrådt i skyldners overskydende skat, er dette ikke til hinder for afskrivning.

Skyldes en manglende betaling, at skyldner har fået henstand med betaling som følge af en verserende klagesag eller økonomiske forhold, skal 3-års perioden regnes fra udløbet af henstandsperioden.

b) Har fordringen været forsøgt inddrevet med sædvanlige inddrivelsesmidler?

RIM har følgende sædvanlige inddrivelsesmidler til rådighed:

  • Rykker
  • Afdragsordninger
  • Lønindeholdelse
  • Modregning / indtrædelse
  • Subsidiært udlæg
  • Udlæg på kontoret / udgående udlægsforretninger.

Herudover finder der en række yderligere inddrivelsesmidler, der kan benyttes efter et konkret skøn.

Et omkostningsmæssigt hensyn forudsætter nødvendigvis, at der ikke foretages en udgående udlægsforretning for mindre krav, idet disse forretninger er forholdsvis omkostningstunge.

Ved fastlæggelse af de sædvanlige inddrivelsesmidler, kan der med fordel tages udgangspunkt i

  • kravets størrelse,
  • RIMs eventuelle kendskab til skyldners aktiver d), samt
  • hvorvidt der er særlige inddrivelsesmidler knyttet til fordringen e). 

c) Har skyldner betalingsevne?

Har skyldner gennem 3 forløbne år ikke haft en betalingsevne og er der sket inddrivelse med sædvanlige inddrivelsesmidler, er udgangspunktet, at RIM kan undlade at afbryde forældelsen for kravet. Det fordrer dog, at skyldner som anført under punkt d) ikke ejer aktiver.

d) Ejer skyldner aktiver?

Som aktiver anses som udgangspunkt fast ejendom, bil, båd, indeståender i bank, pengeinstitut samt registrerede fondsaktiver, hvilke oplysninger som udgangspunkt fremgår af offentligt tilgængelige registre.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at "har skyldner aktiver, der kan foretages udlæg i, vil der blive foretaget udlæg". RIM kan som følge heraf ikke afskrive et krav eller undlade at afbryde forældelsen, såfremt en skyldner ejer udlægsegnede aktiver.

Ved udlægsegnede aktiver forstås i denne forbindelse aktiver, der formodes at ville indbringe et provenu til hel eller delvis dækning af restancen.

Heraf følger også, at pantsikret gæld ikke kan afskrives. Kravet vil dog kunne afskrives, når der er sket tvangsrealisation af pantet, uden at dette har ført til dækning af kravet, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Særligt vedrørende aktiver og virksomhedsrestancer

For så vidt angår virksomheder vil deres aktiver som udgangspunkt bestå af varelager, tilgodehavender hos debitorer og øvrige omsætningsaktiver, hvilke oplysninger IKKE fremgår af noget register. Der bør derfor som udgangpunkt foretages en udgående fogedforretning i virksomheden, for at afdække eventuelle aktiver inden der foretages en afskrivning af virksomhedens restancer.

Udgående fogedforretning bør dog ikke foretages, såfremt restancen er ubetydelig, det skønnes forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger at forsætte inddrivelsen og at øvrige kriterier for afskrivning er opfyldt.

e) Er der knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen?

Er der knyttet en bestemmelse om fortrinsret til kravet, kan kravet ikke afskrives, førend det særlige inddrivelsesskridt er fuldt udnyttet, uden at det har ført til fuld dækning af det pågældende krav.

Kravstyper med fortrinsret i fast ejendom, fremgår af Inddrivelsesvejledningen, afsnit Q.4.6.3.

5. Underretning af skyldner

Det følger af de sædvanlige forvaltningsretlige principper, at

  • Når RIM har undladt at afbryde forældelsen på en fordring, og denne herefter er ophørt i sin helhed, skal RIM ved en skriftlig meddelelse underrette skyldner om, at der er indtrådt forældelse af en fordring, og denne dermed er ophørt
  • Når RIM har afskrevet en fordring i sin helhed, inden forældelse er indtrådt, skal RIM ved en skriftlig meddelelse underrette skyldner om, at kravet er endeligt afskrevet, og fordringen dermed er ophørt.

Det gælder for begge situationer, at RIM i forbindelse med underretningen af skyldner skal identificere, hvilken fordring der er tale om. Dette skal for det første ske af hensyn til, at skyldner kan identificere hvilken gæld der er tale om. For det andet skal det ske af hensyn til, at RIM ikke giver skyldner indtryk af, at det er alle eventuelle fordringer, der er til inddrivelse hos RIM, der er afskrevet og dermed ophørt.

RIM bør derfor også i underretningen tilkendegive, at RIM kan have andre restancer til inddrivelse, der ikke er omfattet af afskrivningen.