Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens § 13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer.

Måltal m.v.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af den lokale ligningsplan og for, at den følges.

Ligningsrådet har for personligt erhvervsdrivende fastsat et mål for antal kontroller på 33% af mandtallet og en fordeling heraf på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision på henholdsvis 70%, 26% og 4%.

Told- og Skattestyrelsen omsætter måltallene til absolutte tal og omregner disse til pointmåltal, således at ligningsmæssig gennemgang vægter med 1 point, partiel revision med 3 point og revision med 12 point.

Ligningsindsatsen skal inden for hver kontrolproces opfyldes med min. 50% af pointmålet. For at sikre en vis tyngde på det senest afsluttede indkomstår skal min. 50% af det faktiske antal foretagne ligningsmæssige gennemgange vedrøre det seneste indkomstår.

Af det antal udmeldte revisioner, som kommunen som minimum skal udføre, skal mindst 25% heraf udføres på virksomheder med ligningsart 1, som har en omsætning større end 500.000 kr.

Andelen af virksomheder registreret med ligningsart 1 vil tage udgangspunkt i den fordeling på mandtallet, som fremgår af 32. SLUT-kørsel.

De fastsatte pointmåltal er bindende for den enkelte kommune.

Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003. I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 1999, 2000 og 2001.

Eksempel

Ligningsrådets måltal omfatter for en given kommune 1000 kontroller.

Kontrolproces		Pointmåltal	Minimum 50% af pointmåltal	Minimum antal kontroller
Ligningsmæssig gennemgang	700 á 1 point	700	350	350
Partiel revision	260 á 3 point	780	390	130
Revision	40 á 12 point	480	240	20
Ialt		1960 point	980	500

Dialogbaseret måltal

Inden for en ramme af 5% af det samlede pointmåltal kan en kommune aftale med regionen, at nærmere angivne aktiviteter/projekter medregnes i opfyldelsen af den del af pointmåltallet, som ikke er minimumsmål. Aftalen om pointtillægget kan indgås efter planperiodens start, men forud for eller så tidligt som muligt i sagsforløbet. Pointtillægget beregnes ud fra den forventede ressourceanvendelse.

Vurderingen af, om kommunen skal tildeles et point-tillæg, vil være konkret og skal træffes af regionen ud fra en række kriterier. Det afgørende kriterium for tildeling af ekstra point er, at aktiviteten kræver en ekstra og betydelig ressourceindsats udover den normale ligningsindsats. Derudover skal regionen lægge vægt på, at:

- det pågældende projekt/sagskompleks skønnes kontrolmæssigt, præventivt eller vejledningsmæssigt relevant,

- projektet/sagen er tilfredsstillende beskrevet,

- der foretages en opfølgning på initiativerne og de ressourcer, der anvendes,

- omfanget står i et rimeligt forhold til den ønskede tildeling af point.

Pointtillægget fastlægges ved, at den forventede/planlagte ressource sættes i forhold til de timer, som kommunen har til rådighed til ligningen af personligt erhvervsdrivende, og hvilken kontrolproces kommunen i givet fald ønsker at anvende til løsningen af opgaven.

Som eksempler på områder, det kan være relevant at give pointtillæg for, kan nævnes følgende:

1. Skattefri virksomhedsomdannelse.

Det kontrolleres, om samtlige aktiver og passiver er omfattet af omdannelsen. Endvidere i de tilfælde, hvor virksomhedsskatteordningen har været anvendt, om kontoen for opsparet overskud er beskattet korrekt. Endelig undersøges værdiansættelsen af de aktier/anparter, som stifteren modtager i forbindelse med omdannelsen.

Den 1/7 1999 blev betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse skærpet bl.a. på baggrund af nogle tilfælde, hvor bankgæld blev overdraget til det nystiftede selskab på en sådan måde, at stifteren fik et utilsigtet stort tilgodehavende i selskabet. Endvidere åbnede de tidligere regler i VOL op for, at kontoen for opsparet overskud ikke altid blev beskattet korrekt, hvis stifteren havde drevet flere forskellige virksomheder, hvorfor VSL § 16 a blev indført. Endelig er det af betydning for en eventuel senere avanceopgørelse på stifterens aktiekapital, at indgangsværdien opgøres korrekt.

2. Kontrol af mindre anpartsvirksomheder

Investorer i mindre anpartsvirksomheder kontrolleres med det formål at sikre en ensartet ligning af afskrivningsberettigede aktiver, typisk fast ejendom.

Kommunerne er ansvarlige for ligningen af investorerne og forventes under hensyn til kompleksiteten på området at samarbejde med øvrige involverede kommuner, told- og skatteregioner samt Told- og Skatteregion Haderslev, der efter aftale med Told- og Skattestyrelsen forestår den overordnede koordinering.

Kontrol af mindre anpartsvirksomheder har været kørt som et 3-årigt pilotprojekt med en landsarbejdsgruppe som koordinerende organ. Landsarbejdsgruppen færdiggør en rapport om projektet i januar 2002, og region Haderslev skal sørge for det videre arbejde i samarbejde med kommunerne. Arbejdet tænkes videreført som pilotprojekter, som den enkelte kommune kan tilmelde sig med det formål at kontrollere et - ikke for lille - antal investorer i det enkelte projekt. Retspraksis på området er ikke klar, og det er derfor vigtigt løbende at vurdere, om der eksempelvis opstår projekter uden reelt økonomisk ansvar for investorerne.

3. Kontrol af større rådgiverinteressentskaber og -aktieselskaber

Kontrollen af deltagere i større rådgiverinteressentskaber skal bl. a. omfatte en undersøgelse af, om det interessentskabsregnskab, som deltagerne bruger som grundlag for selvangivelsen, er opgjort og konverteret korrekt til et skatteregnskab. Skatteforvaltningen gennemgår selvangivelserne for de lokale deltagere i interessentskabet, og samarbejder med andre skatteforvaltninger, således at alle interessenters selvangivelser lignes i samme periode.

Vedrørende større rådgivervirksomheder, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskab, skal kommunen som minimum gennemgå kendte partneraktionærers kapitalforklaringer og derpå i samarbejde med selskabets ligningsmyndighed gennemgå dispositioner som nævnt under omtalen neden for af hovedaktionærligningen. Kontrollen bør også omfatte andre kendte aktionærer i det enkelte selskab.

Større og store rådgivningsvirksomheder er organiseret både som interessentskaber og som aktie/anpartsselskaber. Det er derfor velbegrundet at inddrage især partnere i rådgiveraktieselskaberne i projektet, idet partnerkredsen må antages at have samme bestemmende indflydelse på forholdet mellem aktionærer og selskab som egentlige hovedaktionærer. Endvidere forekommer det hensigtsmæssigt at inddrage alle former for rådgivningsvirksomhed set i lyset af tendensen til virksomhedssammenslutninger inden for denne branche.

Retningslinjerne for deltagelse og det konkrete indhold af projekterne udsendes i foråret 2002.

Flerårig opfølgning

Den kommunale ligningsindsats vurderes over en tre-årig periode, således at kommunen over denne periode skal have opfyldt pointmålene med mindst 100%.

Ligningsindsatsen i det enkelte år må aldrig være mindre end 85% af det samlede pointmåltal. Ligningsindsatsen må heller ikke være mindre end 50% af det årlige pointmåltal fordelt på kontrolprocesserne. Kommuner, der et enkelt år har nået mindre en 85%/50% af måltallet, skal udarbejde en redegørelse for årsagerne hertil. Redegørelsen forelægges for Ligningsrådet, som tager stilling til, om kommunen kan fortsætte i ordningen med flerårig opfølgning på ligningsindsatsen.

Regionen følger ligningens fremdrift ved opslag på ligningsstatistikken. Hvis kommunen i to på hinanden følgende planperioder har en målopfyldelse på mindre end 90%, skal kommunen redegøre for den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser for første, andet og tredje kvartal af det tredje år. Redegørelsen forelægges regionen. Hvis regionen efter dialog med kommunen ikke mener, at der er tilstrækkelig sikkerhed for målopfyldelsen, forelægges redegørelsen for Ligningsrådet, der tager stilling til eventuelle vilkår for kommunens produktion det tredje år.

Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 2003 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for planperioden til told- og skatteregionen. Kommunen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i planperioden, og som ikke kan udledes af den statslige ligningsstatistik.

Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:

- En forklaring på eventuel uoverensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske fordeling af ligningsarbejdet, fordelt på kontrolprocesser, i det omfang den planlagte fordeling ikke opfyldes.

- Omtale af ligningstemaer som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet.

- Omtale af deltagelse i ligningsplanens pilotprojekter

- Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. cirkulære nr. 55 af 17. maj 1999 (TSS-cirk. 1999-18).

- Redegørelse for omfanget af indsatsen i kontrolaktioner samt ansvarssager.

Redegørelsen skal fremsendes til told- og skatteregionen senest den 15. oktober 2003.

Udover redegørelsen skal kommunen inden udgangen af januar 2003 indsende en statistik over samtlige af kommunens færdigbehandlede klagesager for kalenderåret 2002. Antallet af sager skal fordeles på de enkelte indkomstår, medens udfaldet af klagesagerne fordeles på "stadfæstelse", "yderligere forhøjet", "medhold" eller "delvis medhold".

Kommunale fællesskaber

Lov nr. 381 af 2. juni 1999 har givet mulighed for at indgå aftale om fælleskommunal administration på skatteområdet. Formålet er at skabe rammerne for en effektivisering af ligningsindsatsen.

Skattestyrelseslovens § 1 bestemmer, at hver enkelt skattemyndighed har et selvstændigt ansvar for ligningsopgaven.

Den fælles ligningsansvarlige i fællesskabet har den kommunale afgørelseskompetence på skatteområdet i alle de deltagende kommuner, under hensyntagen til de planer for ligningsarbejdets udførelse, hver enkelt kommunalbestyrelse fastsætter.

Kommuner, der deltager i kommunale fælleskaber kan aftale, at målopfyldelsen på personligt erhvervsdrivende kan ske med en margin på +/- 5 procentpoint. Fællesskabet som helhed skal opfylde de samlede måltal 100%, og hver enkelt kommune i fællesskabet er ansvarlig for sin egen målopfyldelse, såfremt fællesskabet som helhed ikke når 100% målopfyldelse.

Hovedaktionærer

Kommunen skal visitere/gennemlæse alle indkomne kapitalforklaringer og skal herefter, hvor koordinering vurderes at være relevant, rette henvendelse til selskabsligningsmyndigheden.

Som kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner kan nævnes:

- salg eller overdragelse af aktiver

- hel eller delvis benyttelse af selskabets aktiver

- private repræsentationsudgifter

- udlån, såvel udlån fra selskabet til aktionæren som lån fra aktionæren til selskabet

- manglende løn, honorar m.v. til hovedaktionæren

Ligeledes rettes henvendelse til selskabsligningsmyndigheden, hvor hovedaktionæren har markeret på kapitalforklaringen, at der er indgået væsentlige økonomiske aftaler, samt hvor andre forhold tilsiger det efter kommunens egen vurdering.

Kommunen kan vælge at indhente relevant materiale fra selskabsligningsmyndigheden til belysning af sagen eller fremsende oplysninger til selskabsligningsmyndigheden til behandling. Det er således parterne selv, der aftaler hvilken skatteansættende myndighed, der skal behandle sagen samt, hvilke oplysninger der skal oversendes, f.eks. kopi af hovedaktionærens kapitalforklaring eller lignende.

Koordineringen dokumenteres via telefonnotat, e-mail eller andet skriftligt materiale, der lægges i sagen.

Koordinering af ligning mellem hovedaktionær og selskab er relevant for andre ligningsarter end hovedaktionærer med ligningsart 5. Personligt erhvervsdrivende som ligeledes er hovedaktionærer og som er markeret med værdien 1 i felt 136 vil også kunne foretage kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner. Ligningen af disse skatteydere skal derfor også, for så vidt angår hovedaktionærforholdet, ske efter ovenstående retningslinier.

Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabsligningsmyndigheden.

Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen orienteres selskabsligningsmyndigheden herom.

Øvrige krav til ligningsindsatsen

Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges.

Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.

Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i SLUT-vejledningen.

Kommunen skal for personligt erhvervsdrivende indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. cirkulære nr. 91 af 16. juni 2000 (TSS-cirkulære 2000-16).

I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares.

Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I denne indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser. Visitering kan foretages såvel manuelt som elektronisk.

Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.

Ligningstemaer

I forbindelse med det kommunale ligningsarbejde i ligningsplanperioden anbefaler Ligningsrådet, at den enkelte kommune yder en særlig indsats med hensyn til et eller flere ligningstemaer. Ligningsrådet kan pege på følgende relevante temaer for ligningsplanperioden:

1. Tvungen eller frivillig akkord samt singulær gældseftergivelse:

Det kontrolleres, om indberettede rentebeløb med markering for restance/gældseftergivelse stemmer overens med fradragsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 5. Endvidere om reglerne om underskudsbegrænsning i personskattelovens § 13 A efterleves.

Forud for en gældseftergivelse/akkordordning har der som oftest været en periode, hvor kreditors renteberegning har været sat i bero. I forbindelse med ordningen kan det forekomme, at der foretages en samlet rentetilskrivning og indberetning heraf, uden at det er sikkert, at det indberettede beløb stemmer overens med begrænsningsreglerne i ligningslovens § 5. Hvis der i forbindelse med ordningen indgås en afdragsaftale, kan det forekomme, at alle nødlidende renter fra tidligere år indberettes som fradragsberettigede, uanset om samtlige renter kan anses for fradragsberettigede.

2. Frigivelse af investeringsfonds- og etableringskontomidler.

Det undersøges, om de frigivne midler er anvendt til driftsaktiver, der er afskrivningsberettigede. Forholdet relaterer sig til afskrivningsgrundlaget på tilkøbte driftsaktiver.

3. Afmeldte virksomheder og erhvervsdrivende, der er ophørt med at indgive selvangivelse.

Det undersøges, om afmeldte personligt erhvervsdrivende stadig driver erhvervsmæssig virksomhed og om skatteydere, der er ophørt med at indgive selvangivelse, tillige er ophørt med at drive virksomhed.

4. Korrekt værdiansættelse af driftsmidler, der finansieres af sælger.

Det undersøges, om købekontrakter er kamoufleret som leasingkontrakter. Hvis dette efter en konkret realitetsprøvelse er tilfældet, foretages skattemæssig afskrivning på driftsmidlet i stedet for fradrag for leasingydelsen, herunder for den ekstraordinære leasingydelse i forbindelse med kontraktsoprettelsen. Leasinggivers ansættelse ændres tilsvarende.

Hvor der foreligger kreditkøb, skal der foretages kontantomregning, jf. afskrivningslovens §45. Det undersøges ligeledes, om skatteyder får fradrag for kurstab gennem afskrivning på driftsmidlet, i tilfælde hvor køb af et driftsmiddel sker ved købekontrakt, hvor der ikke foretages kontantomregning af købesummen.

5. Afskrivninger/afskrivningsgrundlag for blandede bygninger.

Det kontrolleres, om skatteyderen har foretaget korrekt afskrivning af den blandet benyttede ejendom i henhold til afskrivningslovens § 19, jf. § 14.

Det undersøges således, om afskrivningsgrundlaget er korrekt beregnet, om den korrekte afskrivningsprocent er anvendt samt om eventuelle ombygningsudgifter er korrekt fordelt i forhold til ejendommens opdeling

mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.

6. Værelsesudlejning.

Det kontrolleres, om udlejer medregner lejeværdi i stedet for den faktiske lejeindtægt ved opgørelsen af indkomst. Ligeledes kontrolleres det, om lejen er sat for lavt i forhold til den objektive lejeværdi. Hvis der er tale om udleje af ejerlejligheder, undersøges det om forbedringsudgifter er medtaget i ejerforeningens fællesudgifter.

7. Nye erhvervsdrivendes finansiering af virksomhedsetableringen.

Der indhentes dokumentation for tilvejebringelse af anskaffelsessummerne.

Gennem fremlæggelse af eventuelle låneaftaler undersøges rentefradragsretten. I forbindelse med kontakten til virksomhedsindehaveren kan temaet ligeledes omfatte information om formelle regler m.v.

8. Kontrol af selvangivne gevinster og tab ved salg af investeringsbeviser

Det kontrolleres om avancer ved salg af investeringsbeviser er selvangivet. Kontrollen kan ske efter reglerne for salg af børsnoterede aktier, for salg af unoterede aktier og efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Bemærk at numrene på ligningstemaerne er ændrede i forhold til sidste ligningsplanperiode.

Pilotprojekter

I den kommende ligningsplan udmeldes to pilotprojekter, som skal afdække eventuelle problemområder samt resultater forinden de udmeldes som landsdækkende ligningstemaer.

Web-firmaer. Der er opstået en lang række web-firmaer som erhverver indkomst på en anden måde end traditionelle firmaer. Nogle har fundet en niche, hvor de har kunnet overleve på en god ide, andre udfører en art konsulentopgaver for andre firmaer i form af hjemmesidedesign og hjemmesidedrift. Indkomsten stammer blandt andet fra konsulenthonorarer, reklamer og betaling via internettet, og fra tid til anden en større engangsindtægt ved afhændelsen af en god ide, en rettighed eller et brand.

Pilotprojektet skal:

- Identificere sådanne firmaer

- Sikre, at det ikke er et erhvervsområde, som alene i kraft af sin livscyklus i praksis er et kontrolfrit område

- Undersøge hvilke indtægter der kendetegner sådanne firmaer

- Efterprøve stabiliteten i forhold til anvendelsen af de traditionelle indtægts- og udgiftskriterier

- Afdække om og hvordan der kan udføres kontrol af indtægterne

- Belyse i hvilket omfang branchen har ubeskattede indkomster

- Prøve om den kontrolform, der kendes idag, er anvendelig til at kontrollere et firma, som måske ikke eksisterer længere

- Konstatere om indkomsthavere har andre indkomstkilder i form af sociale ydel- ser, SU eller lign.

- Om muligt tilvejebringe et kontrolkoncept til generel nytte.

Kildeskattelovens § 48E. Personkredsen omfattet heraf vil ofte have fri bolig stillet til rådighed, som arbejdsgiveren i mange tilfælde lejer. Det kan forekomme, at udgiften til boligen enten slet ikke indberettes eller indberettes til beskatning efter § 48E i stedet for til almindelig beskatning.

Relevante spørgsmål i den forbindelse kan være:

- Er der tale om egentlig fri bolig for skatteyderen

- Er "fri bolig" beskattet almindeligt eller som § 48E indkomst

- Hvad er indholdet i lejekontrakten og hvem er aftaleparterne

- Er der beregnet "boligtilskud" for § 48E-personen

- Er det arbejdsgiver der har har al kontakten med § 48E personens bank

- Hvis der er tale om fri bolig, hvilken værdi skal så beskattes?

- Retningslinjer for deltagelse i pilotprojekterne udmeldes i løbet af foråret 2002.

Den kommunale ligningsplan.

Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger.

Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start.

Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan:

- Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper.

- Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser for personligt erhvervsdrivende.

- Beskrivelse af, hvordan visitering generelt gennemføres, samt specifik beskrivelse for så vidt angår hovedaktionærer.

- Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med cirkulære nr. 55 af 17. maj 1999 (TSS-cirkulære 1999-18).

Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager.

Det forudsættes, at kommunen i al væsentlighed har afsluttet ligningen af skatteydergrupper, hvorpå der ikke er udmeldt måltal vedrørende indkomståret 2001 ved udløbet af ligningsfristen den 30. juni 2003.

Bornholm

Hver bornholmsk kommune udarbejder en ligningsplan med virkning for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002. I planen skal indgå kommunens måltal. Sammenlægningsudvalget for Bornholms kommune udarbejder en fælles ligningsplan med et fælles måltal med virkning for 1. januar 2003 til 30. juni 2003.

Samarbejde med told- og skatteregionerne

Regionerne varetager i samarbejde med kommunerne koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats i den enkelte region.

Regionerne bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.

Regionernes kontrolplanlægning og -arbejde skal, i det omfang det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol.

 

Ole Kjær

/Tage Christensen