Op til en konkurs kan det hænde, at der foretages en række dispositioner fra skyldnerens side, som kunne tænkes at begunstige en enkelt kreditor på andre kreditorers bekostning. I visse tilfælde vil sådanne dispositioner forringe andre kreditorers muligheder for at få lige andel i skyldnerens formue under en konkurs.
Det kan også tænkes, at skyldneren bevidst overfører aktiver, som kreditorerne ellers kunne have anvendt til at fyldestgøre deres krav, for derved at hindre en sådan fyldestgørelse. Dette kaldes at bringe sine aktiver i kreditorly.
Ikke i alle tilfælde bør kreditorerne i det efterfølgende konkursbo acceptere sådanne dispositioner, hvorfor der findes særlige bestemmelser i konkursloven, der er med til at sikre, at værdien af dispositionerne føres tilbage til konkursboet. Konkursloven rummer således mulighed for at omstøde dispositionerne.
Bestemmelserne om omstødelse findes i KL §§ 64-81. Gennem omstødelsesreglerne tillægges konkursen en vis tilbagevirkende kraft. Det betyder, at konkursboet i visse tilfælde har mulighed for at se bort fra tidligere foretagne gyldige dispositioner.
Det findes også andre muligheder for at gennemtvinge boets eller kreditorernes ret til fx dækning af tab ved salg af aktiviteter fra et selskab uden indfrielse af enkelte af selskabets kreditorer. Om de nærmere betingelser herom henvises til afsnit E.3.17 om erstatning.
Inddrivelsesmyndigheden skal være opmærksom på ved frivillige betalinger af beløb, at disse gøres betingede af, at de ikke er omstødelige. Dette kan fx ske ved, at beløbet betales af tredjemand, eller at betaleren erklærer, at denne ikke er insolvent. En sådan erklæring er alene ikke tilstrækkelig til at anse betalingen for uomstødelig, men det kan inddrages som et moment, der taler for myndighedens gode tro ved modtagelsen af beløbet, jf. KL § 74.
Der er ingen forvaltningsretlige grundsætninger, der hindrer myndighederne i fx at modtage eller under et udlæg at kræve betaling af beløb, der senere viser sig at være omstødelige, fordi myndigheden var i ond tro om insolvensen. Modtagelsen eller opkrævningen af betalingerne må dog ikke stride mod de forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. Udlæg, der i tilfælde af konkurs bortfalder efter KL § 71, jf. nedenfor, kan endda være til hjælp til at fastlåse aktiver hos skyldneren og dermed hindre, at disse bliver bragt i kreditorly.