1. Før 1. januar 2000 beskattedes 85 % af den del af årets samlede indkomster, der henhørte under den dagældende ligningslovs § 7 O. Dog beskattedes den del, der lå under et årligt reguleret bundfradrag ikke. Indtil 1. januar 2000 var denne regel også gældende vedrørende fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale mv. Told- og Skattestyrelsen har i sine vejledninger bl.a. i Ligningsvejledningens afsnit A.B.2.6 givet udtryk for det synspunkt, at folketingsmedlemmers eftervederlag beskattes som almindelig indkomst. Det vil sige, sådanne vederlag ansås ikke for omfattet af denne regel. Told- og Skattestyrelsen har på samme måde anset eftervederlag til fagforeningssekretærer for skattepligtig almindelig indkomst. Synspunktet bygger bl.a. på en afgørelse offentliggjort i lsr 1982, 154.

2. Landsskatteretten har den 29. juni 2000 afsagt kendelse, hvorefter en valgt fagforeningsfunktionær ikke var berettiget til at få beskattet et eftervederlag efter dagældende ligningslovs § 7 O i forbindelse med en fratrædelse i 1996. Der var konkret tale om en person, der ikke var blevet genvalgt som sekretær. Vedkommende havde en kontraktsmæssig ret til et eftervederlag beregnet som svarende til et antal måneders løn. Vedkommende var ikke blevet genvalgt som sekretær på en kongres i juni måned 1996, og skulle fratræde med udgangen af juni måned 1996. Vedkommende fik et eftervederlag, som Landsskatteretten betragtede som almindelig skattepligtigt eftervederlag.

3. Sagen blev indbragt for domstolene med påstand om, at beløbet skulle betragtes som skattepligtigt efter bestemmelsen i den dagældende ligningslovs § 7 O. Skatteministeriet har besluttet at tage bekræftende til genmæle i sagen, således at vedkommende bliver beskattet efter bestemmelsen i den dagældende ligningslovs § 7 O. Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at den praksis, hvorefter eftervederlaget skal beskattes som almindelig personlig indkomst, ikke længere kan opretholdes i relation til den dagældende ligningslovens § 7 O. Sagen handlede om en fagforeningssekretær, men det samme gælder efter ministeriets opfattelse for folketingsmedlemmer, borgmestre rådmænd o. lign, som har modtaget et tilsvarende eftervederlag. Afgørende er, at der i disse tilfælde ikke eksisterer et krav på løn i en opsigelsesperiode, men et vederlag i forbindelse med fratrædelse.

4. Den ændrede praksis har kun virkning for indkomster, der beskattes efter den dagældende ligningslovs § 7 O, da den nye bestemmelse om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse mv. i ligningslovens § 7 U, kun omhandler personer, der anses for at stå i et tjenesteforhold til den udbetalende arbejdsgiver. Hidtil har det alene været en betingelse, at der var tale om lønnet beskæftigelse. Det er også en betingelse for udbetaling af godtgørelse mv., at medarbejderen er ansat hos arbejdsgiveren. Ligningslovens § 7 U omfatter således ikke personer, der er valgt eller udnævnt til at bestride tillidshverv. Den pågældende persongruppe, beskattes fra og med 1. januar 2000 - hvor loven har virkning fra - som almindelig personlig indkomst af sådanne eftervederlag, dog kan der være personer, der er omfattet af overgangsreglen, der blev indført i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 7 U, som derfor skal beskattes efter de gamle regler, selvom udbetalingen er sket efter 1. januar 2000.

5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.

6. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelse af praksis. Det vil i det pågældende tilfælde sige for skatteansættelser for indkomståret 1996 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 5.

Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet kendskab til de omstændigheder, der begrunder genoptagelsen. Hvad der forstås ved rimelig tid beror på en konkret vurdering, men det vil normalt være 6 måneder, jf. cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.

7. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5-6 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

8. Cirkulæret bortfalder med udgangen af 2002.

Ole Kjær

/Ebbe Willumsen