I visse tilfælde udløser sambeskatningsophør ikke fuld genbeskatning, men derimod en begrænset genbeskatning i forbindelse med sambeskatningsophøret kombineret med en efterfølgende genbeskatning, jf. LL § 33 E, stk. 3 og 4.
Dette gælder for det første, hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, og det danske moderselskab sammen med koncernforbundne selskaber ikke efter afhændelsen af aktierne kontrollerer det udtrædende selskab. Se herom afsnit S.D.6.2.3.1.
For det andet begrænses genbeskatningen ved sambeskatningsophøret, hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvist overføres til et koncernforbundet selskab, herunder til moderselskabet. Se herom afsnit S.D.6.2.3.2.