Dato for udgivelse
27 Nov 2001 13:40
SKM-nummer
SKM2001.578.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/01-4332-01269
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Minoritetsaktiepost, handelsværdi 19. maj 1993
Resumé

Sagen vedrører værdiansættelse af en minoritesaktiepost pr. 19. maj 1993. Ligningsrådet havde i 1995 givet bindende forhåndsbesked om, at handelsværdien kunne fastsættes til kurs 210, hvilket Landsskatteretten tiltrådte. Landsretten hjemviste sagen til skattemyndighederne til et fornyet skøn, hvori bl.a. skulle indgå kursen ved det realiserede salg, skattekursen og de vurderinger, der var foretaget til brug for sagen.

Ligningsrådet fandt under hensyn til de konkrete forhandlinger forud for den 19. maj 1993 om salg af selskabet, at en samlet afståelse af aktierne måtte anses for en meget realistisk mulighed for den enkelte aktionær. Kursen ved en samlet afståelse den 19. maj 1993 var ved syn og skøn vurderet til 1.200 og Ligningsrådet fandt herefter, at handelsværdien af en minoritetsaktiepost den 19. maj 1993 var kurs 1.100.

Reference(r)

Lov nr. 421 af 25. juni 1993 § 19, stk. 3
Ligningsvejledningen 2000 S.G.3.3.3 og S.G.3.4

Den 19. december 1997 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"Der klages over Ligningsrådets afgørelse af 6. april 1995 i henhold til dagældende lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

Kan Ligningsrådet anerkende, at kurs 1.267 for aktierne i selskabet A A/S lægges til grund som handelsværdi pr. 19. maj 1993 ved et senere salg af aktierne?

Ligningsrådet har besvaret dette spørgsmål således:

Nej. Kursen kan ansættes til 210.

Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentant på Landsskatterettens kontor, ligesom repræsentanter for selskabet har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Registreret revisor B omdannede i januar 1984 den af ham siden 1977 personligt drevne revisionsvirksomhed til et selskab, Revisionsfirmaet B A/S, hvori han var eneaktionær. Revisionsfirmaet B A/S (senere Aktieselskabet C) overdrog pr. 2. januar 1990 revisionsvirksomheden til et nyt aktieselskab, Revisionsfirmaet D A/S, som havde en aktiekapital på nom. 300.000 kr. fordelt med 20% på 5 aktionærer, herunder det sælgende selskab og 4 af virksomhedens ledende medarbejdere.

Aktiekapitalen på nom. 300.000 kr. var den 19. maj 1993 fordelt med 20% til B - som var indtrådt som aktionær i forbindelse med solvent likvidation i 1991 af Aktieselskabet C og med 20% til hver af aktionærerne, E, F, G og H. Der er kun én aktieklasse, og alle aktionærer er registrerede revisorer.

Ifølge § 4 i vedtægterne for Revisionsfirmaet D A/S har de øvrige aktionærer ved overgang af aktier forkøbsret. Endvidere er der mellem aktionærerne indgået en aktionæroverenskomst at 20. november 1989, hvor §§ 14, 15 og 16 har følgende ordlyd:

"§ 14

Såfremt der sker overdragelse af aktier eller aktiviteter helt eller delvist til andre indenfor 4 år, således at der opnås en højere goodwill end kurs 30 af selskabets omsætning det foregående år, tilfalder differencen Aktieselskabet C, således:

inden udgang af 1990 100
inden udgang af 1991 75
inden udgang af 1992 50
inden udgang af 1993 25

§ 15

Såfremt en aktionær opsiger nærværende aktionæroverenskomst og ophører i selskabet, skal den pågældendes aktiepost tilbydes de øvrige aktionærer pro rata efter følgende retningslinier:

Ved ophør inden udgangen af 1990: aktierne overdrages vederlagsfrit.

Ved ophør inden udgangen af 1991: aktierne overdrages vederlagsfrit, medmindre selskabets bogførte egenkapital pr. 31.12.1991 overstiger kr. 600.000, idet aktierne i så fald overdrages til pari.

Ved ophør inden udgangen af 1992: aktierne overdrages vederlagsfrit, medmindre selskabets bogførte egenkapital pr. 31.12.1991 overstiger kr 600.000, idet aktierne i så fald overdrages til pari.

Ved ophør i 1993 og 1994 beregnes vederlaget på basis af bogførte værdier ultimo foregående regnskabsår, d.v.s. på basis af afskrevne værdier på maskiner, driftsmidler, inventar og goodwill.

For alle år gælder, at såfremt blot en af de tilbageværende aktionærer forlanger det, skal opgørelse ske pr. udtrædelsesdagen, for at tage højde for senere indtrufne omstændigheder samt den badwill, der eventuelt kan opstå på grund af en aktionærs udtræden.

Ved ophør i 1995 og senere skal vederlaget beregnes efter handelsværdier.

§ 16

Ved udtræden på grund af sygdom eller død skal vederlaget beregnes efter bogførte værdier til og med udgangen af 1994. For så vidt angår goodwill skal vederlaget dog beregnes som anført nedenfor i § 17, 2. afsnit. Fra 1995 skal vederlaget for alle aktiver, herunder goodwill, beregnes efter handelsværdi."

Af aktionæroverenskomstens § 20 fremgår i øvrigt, at såfremt den eller de parter, som ikke opsiger aftalen, ikke ønsker at erhverve de udbudte aktier, eller såfremt man ej heller ønsker at give samtykke til salg til trediemand, og selskabet ikke ønsker at erhverve aktierne ved kapitalnedsættelse, er man berettiget til at kræve selskabet likvideret.

Det er under sagens behandling for Landsskatteretten vedrørende bestemmelserne i aktionæroverenskomsten oplyst, at § 14 skal ses i lyset af, at goodwillværdien ved overdragelsen i 1990 af revisionsvirksomheden til Revisionsfirmaet D A/S alene blev fastsat til 30% af det sidste års bruttohonorarindtægt mod branchekutymens normale på mellem 50-75%, at B som følge af den relativt begrænsede goodwillbetaling ønskede at sikre sig mod, at de nye aktionærer straks realiserede deres aktier med en relativ stor fortjeneste, men at han på den anden side ikke havde noget ønske om at hindre de nye aktionærer i at opnå fortjeneste ved salg af deres aktier, og at bestemmelsen i § 15, hvorefter de øvrige aktionærer har forkøbsret til aktierne i perioden 1990 til 1994 til en pris, der må antages at være betydeligt lavere end markedsværdien, blev indsat, fordi også de øvrige aktionærer i det nye selskab ønskede, at der blev opstillet begrænsninger i aktionærernes adgang til at realisere deres aktier med en relativ stor fortjeneste til skade for de øvrige aktionærer.

Ifølge en under sagens behandling for Ligningsrådet fremlagt vurdering af aktierne i Revisionsfirmaet D A/S, som er foretaget af I Bank den 12. januar 1994, er handelsværdien pr. 19. maj 1993 vurderet til kurs 1.267. Handelsværdien af selskabets aktier pr. 19. maj 1993 er opgjort efter kapitalværdimetoden til 4 mio. kr. og efter indre-værdimetoden til 3,6 mio. kr., og handelsværdien er på baggrund heraf skønnet til 3,8 mio. kr. svarende til kurs 1.267.

Skattekursen beregnet på grundlag af det regnskab, som havde status pr. 31. december 1992 (skatteåret 1993/94), udgjorde 330 (modificeret trediedelskurs).

Kommunen J´s skatteforvaltning har under sagens behandling for Ligningsrådet udtalt, at der ikke kan bortses fra aktionæroverenskomstens eksistens og indhold for så vidt angår forhold, som vedrører aktiernes overdragelsesvilkår, idet handelsværdien må forstås som den kurs, som kunne opnås ved salg til trediemand, og at kursen pr. 19. maj 1993 efter aktionæroverenskomstens § 15 på baggrund af regnskabet pr. 31. december 1992 kan beregnes til 210 (regnskabsmæssig egenkapital 630.928 kr./300.000 kr. x 100).

Ligningsrådet har ved afgivelsen af den bindende forhåndsbesked tilsluttet sig denne opfattelse.

Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at Revisionsfirmaet K A/S dels den 2. november 1995 erhvervede aktiviteterne i Revisionsfirmaet D A/S, uden at overdragelsen omfattede selskabets ejendom, dels den 30. september 1996 erhvervede aktierne i Revisionsfirmaet D A/S, idet det er oplyst, at erhvervelsen af ejendommen af omkostningsmæssige årsager skete således, at Revisionsfirmaet K A/S erhvervede aktierne i Revisionsfirmaet D A/S fra selskabets aktionærer. Det er anført, at ses de 2 handler under et, kan det udledes, at kursen på aktierne i Revisionsfirmaet D A/S pr. 2. november 1995 var 1.293, jf. fremlagt opgørelse udarbejdet af registreret revisor B den 18. april 1997.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klagerens advokat begæret syn og skøn foretaget, jf. skattestyrelseslovens § 30. Den af retten udmeldte syns- og skønsmand, registreret revisor L, har ved syns- og skønserklæring af 31. maj 1996 besvaret nedennævnte spørgsmål 1-4 således:

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilken værdi i handel og vandel aktierne i Revisionsfirmaet D A/S havde pr. den 19. maj 1993.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden bedes særligt oplyse, hvilken betydning han har tillagt de i aktionæroverenskomsten af den 20. november 1989 indeholdte bestemmelser vedrørende forkøbsret samt værdiansættelse.

Spørgsmål 3

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale udover det fremlagte, der har dannet grundlag for vurderingen.

Spørgsmål 4

Såfremt syns- og skønsmanden finder det hensigtsmæssigt, at der afholdes et møde i sagen til afgivelse af supplerende oplysninger, bedes syns- og skønsmanden med 14 dages varsel indkalde sagens parter.

Svar

Jeg har fastholdt, at goodwillbeløbet fastsættes til 66% af omsætningen for 1992, ud fra beskrivelsen af revisionsfirmaet. Her har jeg lagt vægt på firmaets fremsynethed ved indgåelse i et netværk.

Firmaet har været bevidst om brancherevisorfunktioner samt kundernes ændrede forbrugsmønster i relation til overgang fra bogføringssalg til rådgivningssalg. Firmaet har et rimeligt pænt stort antal kunder i forhold til omsætningen.

Ejendommen fastsættes til 3.450 tkr. (ved fejlskrift anført kr. 3.450), jf. vurderingsberetninger fra ejendomsmæglerfirmaet M.

De øvrige værdier har jeg fastholdt, som de er medtaget i vurderingen udarbejdet af N og O, begge ansat i I Bank.

Kursen bliver herefter 1.200

Jeg mener ikke, at de i aktionæroverenskomsten af 20. november 1989 indeholdte bestemmelser vedrørende forkøbsret og værdiansættelse har betydning for kursfastsættelsen.

Jeg anser derimod den massive tendens, der er hos større statsautoriserede firmaer, især i Jylland, er med til at underbygge kursen, da kursfastsættelsen er et udtryk for, hvad en eventuel køber ville give for aktierne i handel og vandel med de handelsmuligheder, der ligger fra 1995.

Jeg har i min indledning beskrevet, hvilket yderligere materiale jeg har lagt til grund for min vurdering, ligesom jeg har beskrevet, at jeg ikke anser det for nødvendigt at indkalde parterne til syns- og skønsmøde.

Syns- og skønsmanden havde den 8. november 1996 afgivet supplerende syns- og skønserklæring på baggrund af et af Told- og Skattestyrelsen stillet tillægsspørgsmål (spørgsmål 5). Nedennævnte spørgsmål er besvaret således:

"Spørgsmål 5

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, til hvilken værdi (kurs) en mindretalsaktionærpost i revisionsfirmaet D A/S pr. den 19. maj 1993 kan ansættes til, og når bestemmelserne i selskabets vedtægter § 4 samt bestemmelserne i den indgåede aktionæroverenskomst § 15 iagttages.

Svar

Jeg har gennemgået det i min syns- og skønserklæring dateret 31.05.1996 oplistede materiale samt selskabets vedtægter og kan efter bedste evne ikke skønne kursværdien anderledes end i denne rapport. Kurs 1.200.

Jeg begrunder det med, at alle aktionærerne hver især er mindretalsaktionærer pr. 19. maj 1993 og de i 1995 kan afhænde aktierne til handelsværdi.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling vedrørende syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 bemærket, at skønsmanden tilsyneladende ikke har forstået spørgsmålet, idet kursfastsættelsen må tage udgangspunkt i den kurs, som en mindretalsaktionær ville kunne afhænde aktier til pr. 19. maj 1993 og ikke som anført af skønsmanden i 1995. Det beror således efter styrelsens opfattelse ikke på et skøn, men på en juridisk vurdering, i hvilket omfang den pr. 19. maj 1993 gældende aktionæroverenskomst skal have indflydelse på aktiekursen pr. 19. maj 1993, jf § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

Selskabets advokat har principalt nedlagt påstand om, at kurs 1.200 for aktierne i Revisionsfirmaet D A/S kan lægges til grund som handelsværdien pr. 19. maj 1993.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at kursværdien for aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 fastsættes til formueskattekursen pr. 19. maj 1993 (anført til kurs 375).

Det er anført, at baggrunden for § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 var at sikre at minoritetsaktionærer ikke beskattes af hidtidige skattefrie kursgevinster, der var opnået inden den 19. maj 1993. Ved den skattemæssige fastsættelse af aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 findes der derfor at skulle tages udgangspunkt i prisen ved et samlet salg af aktierne til trediemand, og aktionæroverenskomstens §§ 14-16 findes ikke at have nogen betydning ved fastsættelsen af handelsværdien af aktierne.

Den kurs - som ifølge aktionæroverenskomstens §§ 14-16 skulle lægges til grund ved overdragelser i overgangsperioden 1990-1994 - svarer ikke til handelsværdien pr. 19. maj 1993, herunder allerede som følge af, at der ikke medtages værdien af oparbejdet goodwill. Endvidere er værdien i handel og vandel det beløb, som kan opnås ved et salg i det åbne marked, og der kan ved kursfastsættelsen ikke tillægges vedtægtsmæssige begrænsninger nogen betydning, da byrden heraf modsvares af værdier af en tilsvarende ret til at erhverve til salg udbudte aktier på tilsvarende vilkår.

Der er henvist til Østre Landsrets dom af 31. januar 1997 (Skd. Medd. 1978, hæfte 44, side 46) og cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, pkt. 2 og pkt. 17, samt Retssikkerhedsudvalgets bemærkninger vedrørende cirkulæret i Skattepolitisk Redegørelse, juni 1994, kapitel VI.6, herunder bl.a. vedrørende cirkulærets anvendelsesområde side 165.

Endelig er begrænsningerne i aktionæroverenskomsten af begrænset tidsmæssig varighed, således at aktierne vil være frit omsættelige fra og med henholdsvis den 1. januar 1994 for så vidt angår samlet salg til tredjemand, jf. § 14, henholdsvis den 1. januar 1995 ved delsalg af minoritetsaktier, jf. § 15. Det vil stride mod lovgivers intentioner, såfremt man lægger aktionæroverenskomstens bestemmelser til grund ved opgørelsen af handelsværdien, idet man herved beskatter den gevinst, som uomtvisteligt var optjent pr. 19. maj 1993. Såfremt bestemmelser i aktionæroverenskomster om kursberegninger ved salg tillægges betydning, åbnes endvidere mulighed for, at aktionærer selv kan fastsætte den skattemæssige værdi af aktier ved indgåelse af en aktionæroverenskomst, hvilket har formodningen imod sig.

Uanset om det imidlertid antages, at aktionæroverenskomstens §§ 14 - 16 har indvirkning på handelsværdien af den enkelte aktionærs aktiebeholdning, findes dette ikke at have nogen - eller i hvert fald alene en begrænset - betydning i relation til opgørelsen af værdien pr. 19. maj 1993. Ved et samlet salg af aktierne til en uafhængig trediemand vil alene aktionæroverenskomstens § 14 have indvirkning på handelsværdien, og begrænsningerne i bestemmelsen bortfalder et halvt år senere.

Værdien af aktierne pr. 19. maj 1993 kan - uanset om man i det hele bortser fra aktionæroverenskomstens bestemmelser, eller der lægges vægt på disse - fastsættes til mellem kurs 1.200 og 1267.

Der er herved henvist til, at der foreligger to sagkyndige erklæringer, herunder en indhentet syns- og skønserklæring, hvorefter handelsværdien er opgjort til kurs 1.200, og vurderingen af 12. januar 1994 fra I Bank, hvorefter handelsværdien er opgjort til kurs 1.267, og hvor der er taget hensyn til aktionæroverenskomsten, jf. rapportens side 4. Syns- og skønserklæringen, der er afgivet af en uvildig og sagkyndig person, må være udtryk for handelsværdien af aktierne pr. 19. maj 1993 i henhold til § 19, stk. 3, således at aktierne som det mindste er kurs 1.200 den 19. maj 1993.

Specielt vedrørende syns- og skønssagens spørgsmål 5 er det i øvrigt anført, at syns- og skønsmanden ikke har vurderet, hvad aktierne kan afhændes for i 1995, men derimod har medinddraget det forhold, at aktierne er frit omsættelige fra og med henholdsvis den 1. januar 1994, for så vidt angår samlet salg til tredjemand, jf. aktionæroverenskomstens § 14, henholdsvis den 1. januar 1995 ved delsalg af minoritetsaktier eller udtræden som følge af sygdom eller død, jf. aktionæroverenskomstens §§ 15 og 16.

Det er således ikke en fejl, når syns- og skønsmanden begrunder værdiansættelsen med, at aktierne er frit omsættelige fra 1995. Hvis aktionæroverenskomsten overhovedet skal tillægges vægt ved vurderingen af handelsværdien af aktierne, skal indholdet af bestemmelserne inddrages ved denne vurdering. Her er det således af betydning, at begrænsningerne har begrænset tidsmæssig virkning allerede den 19. maj 1993.

I den foreliggende sag er der endvidere efterfølgende den 2. november 1995 sket et salg af aktiviteten i selskabet, ligesom aktionærerne den 30. september 1996 solgte deres aktier i selskabet. Disse transaktioner viser, at selskabets aktier ultimo 1995 havde en kursværdi på ca. 1.300. Det er herved anført, at betydningen af efterfølgende handler skal medinddrages med betydelig bevismæssig vægt, når der henses til, at der ikke i sagen er overdraget unoterede mindretalsaktier i perioden op til den 19. maj 1993 til uafhængig trediemand med modstridende interesser, eller for den sags skyld til andre. Der er henvist til Ole Bjørn i SR Skat 1994.110 ff. samt advokat Bente Møll Pedersen i R&R 1997, nr. 1, s. 28 ff.

Ligeledes findes der at skulle tages højde for, at selskabets udvikling ikke tilsiger, at handelsværdien for aktierne er steget fra kurs 210 pr. 19 maj 1993 til ca. kurs 1.300 i november 1995. Det er i denne forbindelse oplyst, at størrelsen af selskabets omsætning, der er grundlaget ved goodwilberegninger indenfor revisorbranchen, stort set var identisk i 1993 og 1995.

Klageren findes således i henhold til lovens forarbejder at have et retskrav på at anvende syns- og skønserklæringens skøn som indgangsværdi pr. 19. maj 1993 som handelsværdien.

Vedrørende den subsidiære påstand er det anført, at det må antages, at skatteyderen har retskrav på at anvende skattekursen.

I forarbejderne til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25 juni 1993 anføres "Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993. Hvis den skattepligtige f.eks ved en uvildig, sagkyndig vurdering godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund." Som forarbejderne er formuleret, synes skatteyderen at have en ubetinget adgang til - som mindstemål - at anvende aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993 som anskaffelsessum.

Endvidere var det på tidspunktet for vedtagelsen af § 19, stk. 3, det meget klare udgangspunkt, at ligningsmyndighederne accepterede, at man ved overdragelser mellem interesseforbundne parter anvendte skattekursen, jf. bl.a Ligningsvejledningen for 1992, atsnit S F.1.2.3.3, hvor det anføres: "Såfremt overdragelseskursen er opgjort i overensstemmelse med reglerne i SKD-cirkulære af 17. nov 1982, pkt. 17, vedrørende værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, vil kursen bortset fra ekstreme tilfælde ikke blive kritiseret skattemæssigt.

Endeligt var der frem til vedtagelse af § 19, stk. 3, ingen tvivl om, at man ved værdiansættelsen af aktier skulle bortse fra forkøbsretter, selv om der var en bestemt kurs, hvortil salg i henhold til køberetten skulle ske, jf. herved eksempelvis vedrørende salg mellem interesseforbundne parter, jf. Ligningsvejledningen for 1992, afsnit S.F.1.2.3.3. sammenholdt med cirkulæret af 17. november 1982, pkt 17, samt vedrørende værdiansættelsen af aktier i forbindelse med formueopgørelsen, jf. Ligningsvejledningen for 1992, afsnit A.H.3.1.1. Vedrørende praksis om spørgsmålet forud for den 19. maj 1993 er der henvist til LSRM 1971.12, LSRM 1971.113, Østre Landsrets dom af 31. januar 1977 (Medd. fra SKD 1978, hæfte 44, s.46) og Skat 1986, s.656 (LSR) (TfS 1986,582).

For så vidt angår praksis efter den 19. maj 1993 er det anført, at Told- og Skattestyrelsen ved meddelelse af 29. november 1993 (TfS 1993.567) tilkendegav, at den hidtidige praksis, hvorefter skatteyderen som udgangspunkt kan anvende skattekurser som handelsværdi, ikke længere vil blive accepteret, og at det først på et senere tidspunkt blev udtrykkeligt fastslået, at man ved fastlæggelsen af aktiernes handelsværdi skal tage hensyn til køberetter. Der er henvist til Ligningsvejledningen for 1994, S.G.2.4.4.2.5, Ligningsrådets afgørelser i TfS 1994.321, TfS 1994.632, TfS 1994.773, TfS 1995.318 og TfS 1995.554 samt Landsskatterettens afgørelse i TfS 1996.182.

Det er i relation til sidstnævnte kendelse bemærket, at det fremgår, at der var ikke forelagt retten en anden sagkyndig prisfastsættelse. jf. bemærkningerne til § 19 i lov nr. 421 af 25/6 1993, hvilket kan opfattes som et signal om, at resultatet kunne have været et andet, såfremt det ved et syn og skøn var dokumenteret, at handelsprisen var en anden.

Det er i øvrigt bemærket, at vedtægtsbestemmelser efter skattemyndighedernes praksis fortsat efter den 19. maj 1993 ikke har betydning for aktier ved fastsættelsen af aktiers værdi i relation til formuebeskatningen, jf. Ligningsvejledningen 1994 og 1995, afsnit A.H.3.1.1.

Henset til praksis forud for den 19. maj 1993 findes det ud fra et forventningssynspunkt, jf. herved nærmere advokatens skrivelse til Landsskatteretten af 24. april 1997, punkt 3.2., siderne 8-14, tvivlsomt, hvorvidt ligningsmyndighederne har været berettiget til - uden ændret lovgivning - at ændre praksis som sket.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at Ligningsrådets forhåndsbesked stadfæstes.

Landsskatteretten kan i overensstemmelse med Ligningsrådets opfattelse tiltræde, at handelsværdien af aktierne i Revisionsfirmaet D A/S den 19. maj 1993 ansættes til kurs 210.

Det bemærkes herved, at der i relation til værdiansættelsen af aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 ikke findes at kunne bortses fra den mellem aktionærerne i henhold til vedtægterne og aktionæroverenskomsten gældende forkøbsret, og at opgørelsesmetoden i aktionæroverenskomstens § 15 pr. 19. maj 1993 ville have givet kurs 210. Endvidere bemærkes, at det må lægges til grund, at de øvrige aktionærer i selskabet ved en aktionærs udtræden pr. denne dato ville have udnyttet denne forkøbsret.

Kurs 210 må herefter anses som udtryk for aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993, og der findes ikke ved fastsættelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993 i relation til bestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 2. juni 1993 grundlag for ud fra et forventningssynspunkt som mindstekurs at anvende en kurs svarende til skattekursen."

Herefter stadfæstede Landsskatteretten Ligningsrådets bindende forhåndsbesked.

For Landsretten påstod sagsøgerne Skatteministeriet tilpligtet at anerkende kurs 1.200, subsidiært en lavere kurs, dog mindst formueskattekursen 330, og mere subsidiært, at sagen hjemvistes til Ligningsrådet til fornyet ansættelse af handelsværdien med tilkendegivelse af, at kursen ikke kunne ansættes lavere end skattekursen pr. 19 maj 1993.

For Landsretten blev en del af aktionæroverenskomstens yderligere bestemmelser fremhævet.

Af aktionæroverenskomsten fremgik det således bl.a.,

  • at udvidelse af aktionærkredsen krævede tiltræden fra alle aktionærer,
  • at nye aktionærer skulle godkendes af de andre aktionærer,
  • at alle aktionærer var medlem af bestyrelsen,
  • at alle aktionærer skulle stille deres fulde arbejdskraft til rådighed for selskabet,
  • at ingen af aktionærerne, bestyrelsen eller direktionen var berettiget til at pådrage selskabet forpligtelser, som ikke udspringer af den normale drift,
  • at overenskomsten kunne bringes til ophør med seks måneders varsel, hvorefter den opsigende aktionær var pligtig at afhænde sine aktier i selskabet og tilbyde dem til de øvrige aktionærer i overensstemmelse med vedtægternes forkøbsret og køberetsregler samt
  • at udtræden på grund af sygdom eller død ville betyde, at vederlaget skulle beregnes efter bogførte værdier til og med udgangen af 1994, og at vederlaget fra 1995 skulle beregnes efter handelsværdier.

Af vedtægternes § 4 fremgår følgende:

"Ved overgang af aktier har de øvrige aktionærer forkøbsret i forhold til deres besiddelse af aktier i selskabet til kurs svarende til aktiens indre værdi. I mangel af enighed om den indre værdi fastsættes denne af to af Foreningen af Registrerede Revisorer udpegede uvildige registrerede revisorer.

Tilbuddet og forkøbsretten fremsendes gennem selskabets bestyrelse, som er pligtig straks skriftligt af viderebefordre tilbudet til de pågældende aktionærer. Disse skal 3 uger fra tilbudets modtagelse gøre forkøbsretten gældende.

Købesummen erlægges straks kontant.

..."

Af vedtægterne fremgår i øvrigt bl.a. følgende:

"§ 11

De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved almindelig stemmeflerhed af de tilstedeværende stemmer. Dog kræves til beslutning om vedtægtsændringer eller opløsning af selskabet, at hele aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med 4/5 af de afgivne stemmer.

...

§ 16

Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller af bestyrelsesformanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen eller af direktøren i forening med et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan meddele prokura enkel eller kollektiv..."

I selskabets årsregnskab for 1992 er det anført, at goodwill, der er bogført til 1.050.000 kr., afskrives over 10 år.

Egenkapitalen er opgjort til i alt 630.928 kr.

For Landsretten blev der mere udførligt redegjort for den af I Bank den 12. januar 1994 foretagne vurdering af aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993. Kursen blev af banken fastsat til 1.267.

I et brev af 5. oktober 1994 fra Revisionsfirmaet D A/S til Told- og Skatteregionen står der bl.a.:

"...Med henvisning til vort selskabs aktionæroverenskomst § 14 og § 15 bemærkes, at disse paragraffer alene har haft til formål at forhindre enkeltaktionærers spekulation i og interesse for at realisere gevinst i selskabets første år.

Ved et samlet salg af aktierne til 3. mand falder begrænsningerne i aktionæroverenskomstens § 15 væk.

Særreglen i aktionæroverenskomsten § 14 er bortfaldet ved udgangen af 1993.

..."

Revisionsfirmaet D A/S blev købt af Revisionsfirmaet K A/S med overtagelse pr. 2. januar 1996. Kursen pr. 9. november 1995 opgjort på grundlag af salget af revisionsvirksomheden var 1.293.

Registreret revisor B har bl.a. forklaret, at de 4 partnere i selskabet kun betalte kurs 30 for goodwill, fordi de selv havde været med til at oparbejde denne. Initiativet til aktionæroverenskomstens §§ 14 og 15 kom fra ham.

Han ønskede med § 14 at gardere sig, såfremt der f.eks. var aktionærer, der ikke kunne stå til disposition fuldt ud, eller hvis der skulle indtræde ny/nye partner(e), eller virksomheden skulle sælges. Inden for rammerne af § 14 gjaldt således handelsværdien af aktierne med fradrag for goodwill som fastsat i bestemmelsen.

§ 15 tager alene sigte på en aktionærs udtræden af selskabet i tilfælde af uenighed mellem aktionærerne. 5 års perioden var valgt ud fra det synspunkt, at firmaet herefter måtte påregnes at være "kørt ind". Det viste sig imidlertid, at der overhovedet ikke var stridigheder partnerne imellem.

Han havde i perioden 1990 til 1995 hele tiden et vågent øje for salg af selskabet. Baggrunden herfor var bl.a., at han imødeså omfattende udvikling inden for edb, og at selskabet, bortset fra vidnet, ikke havde personale, der kunne forestå den administrative drift af selskabet.

B, der er født i 1935, havde gennemgået en større operation og nærmede sig i øvrigt pensionsalderen. Et salg skulle helst finde sted, før han gik på pension. Det var baggrunden for, at selskabet søgte forhåndsbesked.

Han tog i august 1991 på eget initiativ kontakt til 3 statsautoriserede revisorer med henblik på disses eventuelle køb af selskabet. I oktober 1992 havde selskabet endvidere kontakt til et statsautoriseret revisionsfirma, P, der var nystartet i lokalområdet. Drøftelserne vedrørte et delsalg, hvilket vidnet var indstillet på. Det var imidlertid dengang ikke muligt som registreret revisor at drive virksomhed i sameje med en statsautoriseret revisor.

B henvendte sig yderligere til 2 registrerede revisionsfirmaer i lokalområdet med henblik på en fusion for at gøre virksomheden større. Kravene til de registrerede revisorer øgedes, og vidnet måtte således bruge mange penge på ekstern bistand. Heller ikke forhandlingerne med disse førte til noget.

I 1995 henvendte statsautoriseret revisor Q sig til vidnets ægtefælle, advokat R, med en forespørgsel om advokatfirmaets eventuelle kendskab til et revisionsfirma, der ønskede at sælge. Overtagelsesforhandlingerne forløb meget hurtigt og gav ikke anledning til problemer.

De 5 partnere havde hver deres kunder, som de betjente. F og G havde således specialiseret sig i tankstationer, mens B og de 2 øvrige aktionærer navnlig tog sig af gartnerier. Der var ingen af de øvrige ansatte, der havde partnerstatusformat.

Hvis en af de 5 aktionærer havde ønsket at udtræde, måtte der således findes en udefra kommende, hvis den pågældende skulle optages som partner i selskabet. En sådan situation ville være omfattet af overenskomstens § 14. B har opsagt sin stilling i K A/S pr.1. juli 1999. De øvrige partnere er fortsat ansat i dette selskab.

Registreret revisor F har forklaret for Landsretten, at § 14 og § 15 i aktionæroverenskomsten blev indsat for at undgå, at aktionærerne skulle fristes til at realisere deres aktier med en relativ stor fortjeneste. Ved optagelse af nye partnere var det § 14, der skulle finde anvendelse, det samme gjaldt, såfremt der var partnere, man ønskede at komme af med.

F har med hensyn til salgsbestræbelserne og baggrunden herfor forklaret i nøje overensstemmelse med B. Det er hendes opfattelse, at selskabet ville være levedygtigt uden salg helt eller delvist. B indtog en central, men ikke dominerende rolle i selskabet. Ingen af de 4 øvrige partnere havde dog erfaring i administration og nærede ikke noget ønske om at forestå administrationen.

Statsautoriseret revisor S har forklaret for Landsretten, at han på B´s initiativ havde en drøftelse med B og dennes partnere om at indgå i S´ selskab. De havde i alt 3 møder i oktober/november 1992. Der var tale om seriøse forhandlinger om sammenlægning af de 2 revisionsfirmaer i form af S´ køb af aktierne i selskabet.

Han kan ikke huske, om man drøftede nogen pris, der har dog nok været nævnt en kurs. Statsautoriserede revisionsfirmaer blev handlet til en pris svarende til 60-70 % af omsætningen de 3 foregående år. Registrerede revisionsfirmaer havde en højere kurs.

B´s motiv til at sælge var nok et kommende generationsskifte samt en vision om en større enhed i nærområdet. Forhandlingerne førte ikke til noget, dels fordi de 4 øvrige partnere i selskabet kun havde haft denne status kortvarigt, dels fordi lovgivningen ikke tillod registrerede revisorer at være medejere af et statsautoriseret revisionsfirma.

Der var således mere tale om følelsesmæssige end forretningsmæssige barrierer. Drøftelserne vedrørte salg såvel helt som delvist med hovedvægten lagt på et fuldstændigt salg.

Statsautoriseret revisor T har forklaret for Landsretten, at han er ansat i selskabet K. I efteråret 1995 tog han kontakt til advokat R og spurgte, om hun var bekendt med revisionsfirmaer, der ønskede at sælge. Det førte til et møde med B og partnere i oktober 1995. Disse kom med et udspil til goodwill værdien, som man hurtigt blev enige om.

Sædvanligvis udgør den 60-70% af selskabets omsætning. Hvis B var udtrådt, måtte man nok se sig om efter en anden leder.

Sagsøgerne har i Landsretten til støtte for den principale påstand gjort gældende, at der ved den skattemæssige fastsættelse af aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 skal tages udgangspunkt i prisen ved et samlet salg af aktierne til tredjemand, og at forkøbsrettighederne i aktionæroverenskomstens § 15 og vedtægternes § 4 derfor ikke kan tillægges nogen betydning. Den værdi, som aktionærerne kan anvende som anskaffelsessum i henhold til lov nr. 421 af 25. juni 1993 § 19, stk. 3, er aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993.

Da udtrykket handelsværdi ikke er defineret i lovens tekst, må dette forstås i overensstemmelse med lovens forarbejder samt praksis og teori. Det fremgår af forarbejderne til loven, at aktierne i et selskab skal værdiansættes samlet ved opgørelsen af handelsværdier pr. 19. maj 1993, ligesom det fremgår, at en aktionær kan anvende formueskattekursen - som er udtryk for en samlet kursfastsættelse - som udtryk for værdien Der er da heller ikke i relation til opgørelse af formueskattekursen tidligere i praksis tillagt omsætningsbegrænsende klausuler betydning.

Sagsøgerne har herved henvist til de i proceduren for Landsskatteretten nævnte eksempler. Den kurs, som ifølge aktionæroverenskomstens § 15 skulle lægges til grund ved overdragelse i perioden 1990-1994, og som er beregnet til kurs 210, svarer ikke til handelsværdien pr. 19. maj 1993.

Hvis således værdien af den samlede aktieportefølje uden hensyn til forkøbsrettighederne - for eksempel 3.6 mio kr.- overstiger summen af værdien af de enkelte aktionærers aktieporteføljer under hensyntagen til forkøbsrettighederne - for eksempel 600.000 kr.- i overensstemmelse med Landsskatterettens antagelse, sker der ved senere afståelser en beskatning af 3 mio. kr., der reelt var til stede den 19. maj 1993.

At der ikke kan tillægges vedtægtsmæssige begrænsninger nogen betydning, følger endvidere af, at byrden herved modsvares af en ret til at erhverve aktier, der er udbudt til salg, på tilsvarende vilkår. Sagsøgerne har herved henvist til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m og ved gaveafgiftsberegning, pkt. 2 og pkt. 17, og til det i proceduren for Landsskatteretten nævnte eksempel fra praksis, samt til Retssikkerhedsudvalgets bemærkninger vedrørende cirkulæret i Skattepolitisk redegørelse, juni 1994, kap. VI.6., hvori det udtales, at cirkulæret har et bredere anvendelsesområde, end dets titel angiver.

Sagsøgerne har yderligere anført, at en række love på formueskatterettens område støtter sagsøgernes opfattelse. Værdien af aktierne må derfor - som fastslået af skønsmanden - uanset om forkøbsrettighederne tillægges betydning - fastsættes til kurs 1.200.

Der er ikke holdepunkter for at tilsidesætte erklæringen som påstået af skattemyndighederne. Skattemyndighederne burde således have stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden for at få uddybet dennes erklæring, hvis sagsøgte ikke anså erklæringen for tilstrækkeligt begrundet, og sagsøgtes passivitet i så henseende må tillægges processuel skadevirkning. Værdien blev da også af I Bank fastsat til kurs 1.267, ligeledes uanset om forkøbsrettighederne blev tillagt betydning.

Det blev endvidere ved det samlede salg i november 1995 fastslået, at værdien af aktierne svarede til kurs 1293. Dette efterfølgende salg kan der ikke bortses fra ved værdiansættelsen.

Sagsøgerne anførte endvidere:

Såfremt Landsretten ikke kan følge sagsøgerne i disse betragtninger, har sagsøgerne gjort gældende, at det i så fald er bestemmelsen i aktionæroverenskomstens § 14, der skal finde anvendelse ved kursfastsættelsen. Denne bestemmelse omfatter såvel et samlet salg til en udenforstående som en række tilfælde af interne overdragelser. Det må efter de af B og F afgivne forklaringer lægges til grund, at et samlet salg var det eneste aktuelle.

Told- og Skatteregionen, der har anvendt bestemmelsen i sit udkast til forhåndsbesked, har fastsat kursen til 800. Der er imidlertid fejl i beregningen, bl.a. med hensyn til ejendomsværdien og goodwill. Denne kurs kan derfor ikke anvendes, og sagen må derfor i overensstemmelse med sagsøgerens mere subsidiære påstand hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet ansættelse af kursværdien.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgerne anført, at sagsøgerne under alle omstændigheder har et retskrav på at anvende formueskattekursen som aktiernes værdi pr. 19. maj 1993. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 421 af 25. juni 1993, særligt bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 3, samt Skatteministerens skrivelse til Folketingets Skatteudvalg af 13. juni 1993, hvori ministeren udtrykkeligt tager stilling til rækkevidden af udtalelsen i bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk 3.

Det fremgår sidstanførte sted, at alene hvor formueskattekursen er gjort unaturligt høj, kan formueskattekursen tilsidesættes. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Der henvises endvidere til den pr. 19. maj 1993 gældende praksis, hvorefter formueskattekursen kunne anvendes som handelsværdi f.eks. ved overdragelser mellem interesseforbundne parter, jf. Ligningsvejledningen 1993, afsnit S.F.1.2.3.3., bortset fra ekstreme tilfælde.

Såfremt retten lægger til grund, at handelsværdien er kurs 210, er afvigelsen mellem formueskattekursen (330) og handelsværdien (kurs 210) ikke ekstrem, hvorfor sagsøgerne efter den dagældende praksis er berettiget til at anvende formueskattekursen som aktiernes værdi pr. 19. maj 1993.

I Landsretten anførte skattemyndighederne bl.a. følgende:

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den værdiansættelse, som Ligningsrådet har lagt til grund i sin bindende forhåndsbesked, og som Landsskatteretten har tiltrådt. Værdiansættelsen er med rette foretaget under hensyn til bestemmelserne i selskabets aktionæroverenskomst og vedtægter.

Sagsøgerne har endvidere ikke noget retskrav på, at værdien - som minimum - ansættes til formueskattekurser. Til støtte for hjemvisningspåstanden har skattemyndighederne anført, at en tilsidesættelse af den omtvistede kurs må udløse et fornyet skøn over kursværdien. Et sådant skøn skal efter praksis udøves af ligningsmyndigheden og ikke af landsretten.

Det afgørende ved fastsættelsen af den handelsværdi, som en skattepligtig kan anvende i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af unoterede aktier, er det beløb, som den enkelte skattepligtige aktionær ville kunne have afstået sine aktier for den 19. maj 1993.

Dette følger af ordlyden af Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det er således uden betydning, til hvilket beløb selskabet kunne være solgt under ét, og det gør i så henseende ingen forskel, at de 5 aktionærer har optrådt samlet i forbindelse med anmodninger om forhåndsbesked. Udgangspunktet vil være formueskattekursen, men hvis handelsværdien ikke svarer hertil, er det handelsværdien, der er afgørende.

Dette følger af cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier. Det siges heri under pkt. 3.3 3. udtrykkeligt, at skattemyndighederne i tilfælde, hvor skattekursen må betragtes som værende så høj, at den ikke svarer til handelsværdien, kan fravige denne kurs.

Der kan endvidere, når skatteyderen er mindretalsaktionær, og der gælder begrænsninger med hensyn til omsætteligheden af dennes minoritetsaktiepost eller andre rettighedsbegrænsninger, som påvirker aktiepostens værdi, ikke ses bort fra disse indskrænkninger. Værdien i handel og vandel fastsættes på grundlag af en nøje bedømmelse af de konkrete omstændigheder for den enkelte aktionær.

Dette synspunkt støttes af såvel lovens forarbejder, som af retspraksis jf. herved Østre Landsrets domme af 15. april 1998 og 23. august 1999, og af administrativ praksis. De principper, der finder anvendelse ved værdiansættelse i dødsboer og ved beregning af gaveafgift, er ikke relevante ved opgørelse af en aktieavance.

Dette synspunkt har således også fundet udtryk i Ligningsvejledningen for 1996, hvori det udtrykkeligt fastslås, at unoterede aktier medregnes i formuen til en af Told- og Skattestyrelsen beregnet kurs.

Denne sag vedrører som anført spørgsmålet om at fastsætte kursen på en aktiepost på 20 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Den i aktionæroverenskomsten indeholdte bestemmelse i § 14 er i så henseende uden betydning, idet der ikke fra aktionærernes side var tale om at overdrage aktierne til udenforstående, ligesom salg af hele selskabet ikke kom på tale. Det er derfor overenskomstens § 15, der er afgørende.

De 5 partnere havde lovet hinanden at holde sammen i 5 år, og de havde endvidere en arbejdsforpligtelse i selskabet og var afhængige af den enkeltes arbejdskraft. Der var således ingen, der havde interesse i, at en enkelt trådte ud.

Forholdet mellem dem minder derfor meget om forholdet mellem interessenter i et interessentskab. Ingen af aktionærerne havde endvidere interesse i at opnå eneaktionærstatus. Heraf må nødvendigvis følge, at køberkredsen var yderst begrænset, idet det var udelukket at afstå aktier til personer, der ikke kunne leve op til de krav, der stilledes til den enkelte, ligesom aktionærerne i henhold til overenskomstens §§ 2 og 4 havde vetoret.

Ifølge de klausuler, der er indeholdt i aktionæroverenskomstens § 15 ville en aktionær således være bundet af forkøbsretten for de øvrige til den i klausulen fastsatte kurs. Der kan ikke være tvivl om, at de øvrige aktionærer i givet fald ville udnytte den fordel, som klausulen indebærer for dem, og ingen aktionær ville derfor reelt have mulighed for at opnå en højere pris end den i klausulen fastsatte, hvis vedkommende ønskede at sælge sin aktiepost den 19. maj 1993.

Landsrettens flertal fandt, at et eksternt samlet salg var eneste aktuelle mulighed, og at sagsøgerne derfor kunne have solgt aktierne til en kurs, der væsentligt oversteg 210.

Landsretten fandt ikke at kunne tage selskabets påstand, der støttedes på skønsmandens vurdering, til følge, allerede som følge af, at der ved kursfastsættelsen var bortset fra klausulen i aktionæroverenskomstens § 14. Kursen måtte fastsættes med udgangspunkt i aktionæroverenskomstens § 14.

Landsrettens hjemviste herefter sagen til skattemyndighederne til et fornyet skøn, hvori bl.a. skulle indgå kursen ved det realiserede salg, skattekursen og de vurderinger, der var foretaget til brug for sagen.

Ligningsrådet udtalte følgende:

Fastlæggelsen af aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 må tage udgangspunkt i Højesterets dom af 27. juni 2000.

Højesteret udtalte i præmisserne til dommen, at "aktiernes handelsværdi" i § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier den 19. maj 1993.

Højesteret bemærkede, at handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter.

Afgørelsen af, hvilken betydning omsættelighedsbegrænsninger skal have ved ansættelsen af handelsværdien efter § 19, stk. 3, beror ifølge Højesteret på en konkret vurdering. Højesteret understregede i præmisserne, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, og at mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder måtte anses for urealistiske.

Når det for den enkelte aktionær ikke var urealistisk at påregne, at aktierne eventuelt senere ville kunne afstås uden begrænsninger, skal der ifølge Højesteret ikke ses bort fra eventuelle merværdier i selskabet. Fastsættelsen af handelsværdien indebærer herefter et skøn, herunder et skøn over indtjeningsevnen, som skal udøves af ligningsmyndighederne.

Højesteret gør det således klart, at hidtidig praksis for værdiansættelse af aktier med omsættelighedsbegrænsninger pr. 19. maj 1993 ikke længere kan opretholdes.

Højesteretsdommen slår fast, at handelsværdien ikke nødvendigvis er den opnåelige salgspris af en minoritetsaktiepost den 19. maj 1993. Handelsværdien må vurderes mere nuanceret.

Den mere nuancerede bedømmelse består i, at der også skal tages hensyn til de mulige salgspriser ved afståelse af aktierne på senere tidspunkter, når blot sådanne afståelser dog ikke fremstod som urealistiske muligheder den 19. maj 1993.

Der er ikke tale om en enten-eller situation, men derimod en helhedsbedømmelse af de konkrete forhold.

Der må foretages en vurdering af mulighederne for afståelse til andre priser, og denne vurdering skal foretages på baggrund af alle oplysninger og realistiske forventninger til selskabets fremtid samt bestemmelserne om omsættelighedsbegrænsninger i vedtægter og aktionæroverenskomst.

Henset til de konkrete forhandlinger forud for den 19. maj 1993 om salg af selskabet, måtte en samlet afståelse af aktierne anses for en meget realistisk mulighed for den enkelte aktionær. De realistiske forventninger til denne afståelsesmulighed bevirkede således, at handelsværdien af en minoritetsaktiepost i selskabet kun i ringe grad var påvirket af omsættelighedsbegrænsningerne, da disse ville være uden betydning ved en samlet afståelse.

Handelsværdien af en minoritetsaktiepost i selskabet var derfor meget tæt på den kurs, som aktionærerne den 19. maj 1993 ville få for deres aktieposter ved en samlet afståelse. Denne kurs er ved syn og skøn vurderet til 1.200.

På denne baggrund finder Ligningsrådet, at handelsværdien af en minoritetsaktiepost i selskabet den 19. maj 1993 var kurs 1.100.