Ligningsrådet blev anmodet om at afgive en bindende forhåndsbesked idet man ønskede afklaret om det er korrekt, at medarbejdere som har modtaget aktier som led i en incitamentsaflønning ( fx. via optionsordninger, bonusaktier o.lign. ), og som skal afstå en del af disse aktier for at finansiere den aktuelle lønskat heraf, skal beskattes af avance fra båndlagte aktier, jf. ligningslovens § 7 A, som har været ejet i mindre end 3 år og som medarbejderen, p.g.a. båndlæggelsen, ikke kan realisere?

Spørgsmålet blev besvaret med et ja.

De omhandlede medarbejdere købte i 1998 aktier omfattet af en godkendt ordning, jf. ligningslovens § 7 A. Efter denne bestemmelse kan medarbejdere modtage ret til at købe aktier til favørkurs, uden at favørelementet beskattes som lønindkomst. Beskatningen sker i stedet som aktieavancebeskatning, når aktierne afstås. En af betingelserne for denne skattefrihed er, at de erhvervede aktier skal være båndlagt i 5 år.

Halvandet år senere fik et antal ledende medarbejdere, som også var omfattet af medarbejderaktieordningen, tildelt aktier som led i en bonusordning.

Ordningen var tilrettelagt som en almindelig bonusudbetaling, d.v.s. en lønudbetaling bestående i andre værdier end kontanter, nemlig aktier. Ved tilrettelæggelsen af ordningen var det med i overvejelserne, at en del af de tildelte bonusaktier kunne blive solgt, så medarbejderne fik likviditet til at betale skatten af den yderligere lønindkomst. Selskabets intentioner med at aflønne med aktier, var at knytte medarbejderne til selskabet som aktionærer, derfor var det vigtigt, at medarbejderne, på trods af delafståelser, havde bonusaktier i behold.

Hverken medarbejderaktierne eller bonusaktierne har således været ejet i mere end tre år på det tidspunkt, hvor medarbejdere skal afstå bonusaktierne for at få likviditet til at finansiere lønskatten af bonusaktierne.

Aktieavancebeskatningsloven beskriver to opgørelsesmetoder for opgørelse af fortjeneste/tab ved salg af aktier. Ved salg af aktier ejet i mere end tre år anvendes gennemsnitsmetoden jf. § 6, stk 3. Fortjeneste/tab ved salg af aktier, afstået efter mindre end 3 års ejertid, skal efter aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, opgøres for hver aktie for sig ( aktie for aktiemetoden ).

Ved afgørelsen af hvilken aktie, der er afstået gælder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2:" Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede." ( fifo-princippet )

Fifo-princippet har til formål at fastlægge hvilke aktier, der skal anses for at være solgt. Dette gøres med baggrund i anskaffelsestidspunktet. Hensigten med at gøre fifo-princippet obligatorisk i forbindelse med anvendelse af aktie-for-aktiemetoden var at modvirke kunstige tabsrealisationer, således at aktionærer ikke efter eget valg kan sælge aktier i den rækkefølge, der giver det skattemæssigt mest gunstige resultat. Således er der næppe nogen tvivl om at fifo-princippet fastlægger aktien, både med hensyn til anskaffelsestidspunkt og -sum. Dette på trods af, at det i den her skitserede situation betyder, at der vil komme en ikke realisabel avance på båndlagte aktier til beskatning.

Såfremt de båndlagte aktier havde været ejet i mere end 3 år, og medarbejderens beholdning af børsnoterede aktier på intet tidspunkt inden for de seneste 3 år havde overskredet grænsen i abl. § 4, stk. 2, ville der ikke være sket nogen beskatning i den beskrevne situation.