Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ikke har godkendt fradrag for moms af tab på debitorer.

Det fremgår, at A i perioden 1990-91 var momsregistreret som landmand. Klageren udførte i samme periode konsulentarbejde for B A.m.b.a. Det er oplyst, at der blev opkrævet og afregnet salgsmoms for disse honorarer. Klageren var andelshaver i B A.m.b.a., der havde udviklet et projekt vedrørende slamforbrændingsanlæg. Klageren ejede efter det oplyste ca. 1/3 af andelene i B A.m.b.a., og var medlem af dets bestyrelse.

Det fremgår endvidere, at der i året 1994 stiftedes et aktieselskab, C A/S, hvor B A.m.b.a. blev aktionær ved at indskyde slamforbrændingsprojektet. I 1999 blev aktierne i C A/S solgt for 1 kr.

B A.m.b.a. blev tvangsopløst ved skifteretskendelse af 10. oktober 2000.

Det fremgår endvidere, at honorarerne til klageren for 1990-91 ikke er blevet betalt. Derfor har klageren i 1999 fratrukket momsen af tabet på denne debitor. Momsen af tabet udgør 29.259 kr.

Af årsregnskaberne for B A.m.b.a. for perioden 1990 til 1998 fremgår, at posten skyldige konsulenthonorarer udgør 412.605 kr. for hver af årene 1991 til 1998.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse ikke godkendt klagerens foretagne fradrag for moms af tab på debitorer. Regionen har som begrundelse for afgørelsen henvist til, at momslovens § 27, stk. 6, ikke hjemler fradrag for moms af tab på debitorer som følge af tvangsopløsning, og at der ikke er foretaget skridt til at inddrive fordringen, hvilket er påkrævet efter momslovens § 27, stk. 6. Regionen har endvidere anført, at den omhandlede fordring må anses for at være forældet, idet fordringen er stiftet i 1990/1991, og idet klageren ikke har taget skridt til at afbryde forældelsen.

Regionen har videre anført, at det følger af de af Skatteministeriets Departement udstukne retningslinjer i afgørelse nr. 738 fra 1980, senere Momsvejledning 1999 afsnit G1.1.6.7, at der ikke er fradrag for moms af tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6, hvis tabet skyldes, at den pågældende debitor er blevet tvangsopløst.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fradraget for momsen af tabet på debitorer er berettiget i henhold til momslovens § 27, stk.6.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at tvangsopløsning må sidestilles med en likvidation i henhold til momslovens § 27, stk. 6, og altså omfattet af de retningslinjer som følger af Momsvejledningen 1999 afsnit G1.6.1.7.

Repræsentanten har videre gjort gældende, at klageren har haft et indgående kendskab til B A.m.b.a.’s økonomiske situation, og derfor har kendt fordringens lave værdi, hvorfor der ikke har været anvendt unødige ressourcer til inddrivelse af fordringen.

Landsskatteretten udtaler:

Det følger af momslovens § 27, stk.6, at der i afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvist, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96.

Den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektiv findes i artikel 11, punkt C, stk. 1, hvoraf følger, at i tilfælde af annulation, afbestilling, ophævelse, ikke eller delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. For så vidt angår ikke eller delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse.

Det følger af ordlyden af den danske bestemmelse, at det er en betingelse, at der er konstateret et tab, og at tabet skal relatere sig til en momspligtig leverance.

Landsskatteretten finder, at tabet må anses for konstateret ved tvangsopløsningen af B A.m.b.a. den 10. oktober 2000.

Landsskatteretten finder dog under de foreliggende omstændigheder, at tabet på konstateringstidspunktet ikke kan anses at relatere sig til en momspligtig ydelse. Retten har herved henset til det tidsrum, der er gået fra fordringens stiftelse til tabskonstateringen, at klageren intet har gjort for at inddrive sin fordring, og den omstændighed at klageren har været andelshaver i debitorselskabet. Klageren må derfor anses at have ydet B A.m.b.a. en kredit, der ikke kan anses for begrundet i forretningsmæssige forhold, men i varetagelse af formueinteresser.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke kan indrømmes fradrag for momsen af tabet på den pågældende debitor.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.