Dato for udgivelse
29 Oct 2001 10:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2001.453.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1622-0019
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Registreringsafgiftsfritagelse
Resumé

En institution, der fungerede som revaliderings- og afklaringsinstitution, kunne ikke anses for fritaget for afgiftspligt af en bus efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Reference(r)

Lov om registreringsafgift af  motorkøretøjer m.v. § 2, stk. 1

Klagen til Landsskatteretten vedrører told- og skatteregionens afgørelse af 30. maj 2001, hvor det er meddelt, at en bus ejet af institutionen A ikke kan anses for fritaget for afgiftspligt efter § 2, stk. 1, nr. 6 a, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det er oplyst, at institutionen er en revaliderings- og afklaringsinstitution, der især beskæftiger sig med arbejdsprøvning af sygedagpengemodtagere med henblik på evaluering af deres erhvervsevne, revalidering af sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, samt et specialprojekt for unge mellem 20 og 25 år, der skal afklares med henblik på udarbejdelse af uddannelses- og erhvervsplaner.

Det er videre oplyst, at der er 9 ansatte ved institutionen, og samtlige medarbejdere har en uddannelse indenfor pleje- og behandlingsområdet – læge, psykolog, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeut. Der er løbende indtag af klienter, og p.t. er der visiteret 29 klienter til institutionen. De har bl.a. 6 klienter gennem en kontrakt med en kommune om behandling af psykisk sarte kvinder, hvor det bl.a. er et krav fra kommunen at kvinderne skal hentes og bringes, idet de ellers ikke ville være i stand til at møde op på grund af angst. Derudover er der p.t. tilknyttet 5 sygedagpengemodtagere, som alle har forskellige fysiske skavanker. De resterende 18 klienter er alle kontanthjælpsmodtagere, hvor det er institutionens opgave at finde den rigtige diagnose. De har en række forskellige problemer. En del af disse vil formentlig siden blive sygedagpengemodtagere, idet de har forskellige fysiske eller psykiske skavanker, mens hovedpartens problemer er socialt betingede og kræver en socialpædagogisk behandling.

Det er forklaret, at behandlingen består af socialmedicinske udredninger, socialpædagogisk behandling, træningsprogrammer udarbejdet af fysioterapeut og socialmediciner, psykologsamtaler, voksenpsykologiske undersøgelser, afklarende og motiverende samtaler samt råd og vejledning ved socialrådgiver. Derudover sker der afprøvning af resterhvervsevne på institutionens værksteder og koordineret udarbejdelse af handlingsplaner i samarbejde med institutionens ansatte og eventuelle andre involverede institutioner.

Told- og skatteregionen har ikke anset institutionen for omfattet af bestemmelserne i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, og har derfor ikke imødekommet institutionens anmodning om afgiftsfritagelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klienterne ikke kan anses for at være pleje- eller behandlingskrævende på samme måde som plejehjemsbeboere, der ikke kan klare sig i eget hjem. Samtidig kan de arbejdsopgaver, som udføres af institutionen i forhold til klienterne, ikke anses for at være af en sådan karakter, at de kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre, jf. RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Der er yderligere bl.a. henvist til, at der ikke pågår patientbehandling eller –pleje, ligesom klienterne ikke bor på institutionen. Den aktivitet, som pågår, er arbejdsmarkedsrelateret, og har ikke behandling eller pleje som formål, men derimod afklaring med henblik på, at klienterne kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er på vegne institutionen nedlagt påstand om, at institutionen anses for omfattet af afgiftsfritagelsen i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Det er til støtte herfor bl.a. anført, at institutionen er beliggende i et tyndt befolket område, og at det på grund af beliggenheden ikke er muligt for klienterne at benytte offentlige transportmidler. Klienterne er visiteret til institutionen af 3 kommuner i henhold til aktiveringslovens § 63. Institutionen ønsker at benytte den omhandlede bus til at afhente klienter ved diverse busterminaler i de 3 kommuner, kørsel til behandling ved speciallæger, misbrugscentre, alkoholrådgivninger og lokalpsykiatriske centre, til besøg og kurser på lokale arbejdsformidlinger, transport af klienterne ud på besøg i virksomheder i området og i forbindelse med ekskursioner ud af huset generelt. Ligeledes er det nødvendigt, at institutionen afhenter sygedagpengemodtagerne, da flere af disse på grund af deres forskellige sygdomme ofte ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler. Med hensyn til kontanthjælpsmodtagerne er den af institutionens primære opgaver at tilvænne klienterne til en struktureret hverdag, hvilket bl.a. betyder et stabilt og dagligt fremmøde på institutionen. Medmindre institutionen har mulighed for at afhente klienterne på deres bopæl, er dette ikke muligt. Det er korrekt, at klienterne ikke er behandlingskrævende på samme måde som plejehjemsbeboere, eftersom de klienter, der visiteres til institutionen, ikke er plejehjemsbeboere, men derimod mennesker i den erhvervsaktive alder, hvorfor plejen/behandlingen er af en anden karakter. Ikke desto mindre er plejen/behandlingen af hel afgørende betydning for, at de visiterede klienter nogensinde skal blive raskmeldte, og for kontanthjælpsmodtagerne socialiserede, i en sådan grad, at de kan blive selvforsørgende. Ingen af institutionens klienter er indtil videre færdigbehandlet på mindre end 3 måneder, og gennemsnittet er 1 – 1½ års varighed.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, er køretøjer som omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2, fritaget for afgift, hvis de tilhører plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner og anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Landsskatteretten finder ikke, at institutionen kan anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, idet der herved er lagt vægt på det oplyste om institutionen, herunder om sammensætningen af klienterne, hvoraf størstedelen efter det oplyste ikke er handicappede eller syge på en måde, der medfører, at de har behov for intensiv eller konstant pleje. Retten finder på denne baggrund ikke, at de arbejdsopgaver, der varetages af institutionen, er af en karakter, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre som omtalt i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Institutionen kan derfor ikke sidestilles med disse institutioner, og den påklagede afgørelse vil derfor være at stadfæste.