Dato for udgivelse
31 okt 2001 20:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.477.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-1896-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ambi, tilbagebetaling, forlag, processuel skadevirkning
Resumé

Sagen vedrører et forlags krav om tilbagebetaling af ambi. Landsretten lagde til grund, at ambien havde samme virkning for alle forlag, og at konkurrencen på bogmarkedet ikke var en konkurrence på priser. Landsretten fandt, at appellantens valg af pris ikke på nogen måde var således påvirket, hverken af kontrakter eller konkurrence, at der ikke var plads til, at prisen kunne rumme den omkostningsstigning, som ambien repræsenterede for appellanten. Ud fra en konkret vurderng af appellantens forhold i ambiperioden, og at appellanten, trods opfordring hertil, ikke havde oplyst om omsætning vedrørende bøger, der var prisfastsat inden ambien blev en kendt omkostningsfaktor, fandt Landsretten ikke, at appellanten havde imødegået den almindelige overvæltningsformodning. Ambiperioden måtte anses som en helhed, hvorfor appellantens fordeling af besparelser og individuelle opgørelse vedrørende 1988 ikke kunne tages til følge.

Reference(r)

Ambi-tilbagebetalingsloven § 1 (Lov nr. 389 af 10. maj 1992)

 

Afsagt af:
Kallehauge, Vagn Joensen og Linde Jensen

Parter:
X Forlag v/ A (Advokat Hugo Berthelsen)
mod
Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)

Københavns Byrets dom af 5. juli 2000 (4C. afd. BS 4C-2506/98) er anket af X Forlag v/A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale 177.512 kr. med tillæg af procesrente af 52.476 kr. fra den 1. januar 1989, af 102.612 kr. fra den i. januar 1990, af 155.475 kr. fra den 1. januar 1991 og af 177.512 fra den 1. oktober 1991 alt til betaling sker. Subsidiært har appellanten påstået indstævnte dømt til betaling af 28.056,98 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. januar 1989.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af A samt af B. A har vedstået sin forklaring som gengivet i den indankede dom og forklaret, at hun som forfatter har udgivet alt ca. 20 børnebøger siden 1972. Selvom hun først blev ansat i X Forlag i 1992, deltog hun også før dette tidspunkt bl.a. i de drøftelser, der gik forud for de prisfastsættelser, hendes ægtefælle foretog for forlagets bogudgivelser. Principperne herfor var altid de samme og indebar en vurdering af bogens omfang, betydning, og hvad en køber af bogen kunne forventes at ville give. Sådan er det fortsat. Forsalget til boghandlerne, der skete forud for trykningen, indebar, at en ordre var bindende både for boghandleren men også for forlaget, der ikke efterfølgende i praksis havde mulighed for at hæve prisen, heller ikke når en bogudgivelse solgte godt. Hvis forlaget hæver prisen, kan boghandlerne returnere bøgerne til forlaget. Den hårde konkurrence på bogmarkedet tillod heller ingen forhøjelse. Bogen "1000 ord" var en undtagelse, hvor betydelige meromkostninger til trykning i England og en stigning i den engelske valutakurs begrundede en forhøjelse. Da ambien blev indført, drøftede hun betydningen heraf med sin ægtefælle. De var enige om at følge forlæggerforeningens henstilling om ikke at søge priserne forhøjet med ambien, og prisfastsættelsen skete derfor på samme måde som hidtil uden hensyn til ambien.

B har vedstået sin forklaring som gengivet i den indankede dom og forklaret, at han kan tilslutte sig den forklaring om prisfastsættelsen af forlagets bøger, som hans moder har afgivet. Han var for ung til dengang at hæfte sig ved ambiens indførelse. Det vil indebære et meget stort arbejde, hvis man idag skal skal gennemgå salget for hele ambiperioden for de bøger, der var prisfastsat inden lov om ambi blev vedtaget, således som indstævnte har opfordret til. Han har derfor til sagen alene udarbejdet en begrænset oversigt (bilag 18).

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Det tiltrædes, som fastslået i den indankede dom, at den ulovligt opkrævede ambi som udgangspunkt skal tilbagebetales, medmindre tilbagebetaling vil medføre, at den, der søger ambi tilbage, herved opnår en ugrundet berigelse. Det tiltrædes endvidere, at ambien på et marked med fri prisdannelse som følge af ambiens momslignende karakter i almindelighed og ud fra en isoleret betragtning vil tendere imod at blive overvæltet fuldt ud på de priser, der beregnes i forhold til næste omsætningsled.

Det må lægges til grund, at ambien har haft samme virkning for alle forlag, der udgav bøger på det danske bogmarked i ambiperioden, og at den konkurrence, der var på bogmarkedet, ikke var en konkurrence på bogpriser. Priserne på bøger blev, som af appellanten forklaret, fastsat efter en vurdering af sidetal og dermed fremstillingsomkostninger, og efter det, som en køber måtte kunne forventes at ville betale for bogen. Appellantens valg af denne pris har ikke på nogen måde været således påvirket hverken af kontrakter eller konkurrence, at der ikke har været plads til, at prisen har kunnet rumme den omkostningsstigning, som ambien har repræsenteret for appellanten. Ved en konkret vurdering af appellantens forhold i ambiperioden, herunder de fremlagte regnskaber, og den manglende efterkommelse af indstævntes gentagne provokation vedrørende oplysninger om størrelsen af omsætningen af bøger, der blev prisfastsat i 1987, inden ambiens indførelse var kendt, findes appellanten ikke at have imødegået den almindelige overvæltningsformodning på en sådan måde, at den i dette tilfælde må forkastes.

Ambiperioden må anses som en helhed. Appellantens fordeling af de opnåede besparelser og individuelle opgørelse vedrørende året 1988 kan derfor ikke tages til følge.

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde samt størrelsen af den besparelse, appellanten har opnået i form af sparede arbejdsgiverafgifter m.v., stadfæstes dommen.

Da sagen vedrører tilbagesøgning af ambi, findes appellanten efter omstændighederne ikke at skulle betale sagsomkostninger til indstævnte hverken for by- eller landsretten.

T h i k e n d e s   f o r r e t:
Københavns Byrets dom af 5. juli 2000 i sagen X Forlag v/A mod Skatteministeriet stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til modparten, hverken for byretten eller landsretten.