Østre Landsrets dom af 24. januar 2001, 7. afdeling, S-4021-00

Afsagt af landsdommerne:
C. Levy, Lyngesen og Niels Boesen.

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T
(Advokat Jesper Kobbernagel c.o)

Helsingør Byrets dom af 14. september 2000, 2.00825/00

Under denne sag tiltales T ifølge anklageskriftet af 6. juli 2000 fra politimesteren i Helsingør til straf for overtrædelse af overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1 ved for indkomståret 1997 groft uagtsomt ikke inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen, der blev udskrevet og afsendt den 7. september 1998, at have meddelt skattemyndigheden, at skatteansættelsen var for lav. Skatteansættelsen var for lav med kr. 135.186.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Om sagens nærmere forhold er det under domsforhandlingen oplyst, at tiltalte undlod rettidigt at indlevere selvangivelse for året 1997.
A.A. kommune takserede derfor med brev af 28. juli 1998 tiltaltes indkomst for 1997 og oplyste herunder, at han havde ret til at reagere, såfremt ansættelsen var for lav.
B.B. kommune opfordrede med brev af 7. september 1998 tiltalte til at indsende selvangivelse med trussel om eventuel pålæg af dagbøder.
Ved skrivelse af 26. oktober 1998 pålagde A.A. kommune tiltalte at fremsende sin selvangivelse senest den 12. november 1998, og pålagde ham samtidig dagbøder store kr. 1.000 pr. dag fra 12. november 1998 at regne, såfremt selvangivelsen ikke var blevet fremsendt til A.A. kommune.
Ved skrivelse af 9. december 1998 fremsendte A.A. kommune en opkrævning til tiltalte om betaling af dagbøder for tidsrummet 13. november 1998 til 23. november 1998 på kr. 10.000.
Tiltalte indleverede selvangivelse inklusiv regnskab og A.A. selvangivelse for hans hustru til A.A. kommune den 28. januar 1999.
De af tiltalte angivne oplysninger i sin selvangivelse, indgivet 28. januar 1999, er blevet lagt til grund for ligningen og tiltalte er enig i, at dette har medført at skatteansættelsen som anført i anklageskriftet var kr. 135.186 for lavt.

Under sagen er der afgivet forklaring af tiltalte, således som det fremgår af retsbogen.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om domfældelse anført, at tiltalte, der er uddannet som merkonom i revision, må anses for at have en særlig viden om bogføring og indgivelse af regnskab, herunder til skattevæsenet og om mulige konsekvenser af manglende udfærdigelse af regnskab og indlevering heraf til skattevæsenet. Tiltalte har som revisor vidst, at hans afhændelse af anparterne kunne medføre, at han ville blive beskattet af en stor avance.

Anklagemyndigheden har anført, at tiltaltes personlige økonomi, der dels består af honorarindtægter, dels lejeindtægter og dels avancen vedrørende afhændelse af anparterne er så overskuelig, at tiltalte relativt let ville have kunnet lave et overslag, hvorved han ville blive klar over, at han ville komme til at betale en betydelig restskat for året 1997, og at årsagen til at tiltaltes undlod dette må antages at skyldes manglende betalingsevne til at betale restskatten.
Anklagemyndigheden anfører således, at tiltalte ved ovenfor nævnte forhold har udvist grov uagtsomhed og hermed gjort sig skyldig i overtrædelse af anklageskriftet.

Tiltalte har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at reglen i statskattelovens § 16 særlig skal finde anvendelse, når der var indtrådt forældelse vedrørende skattekravet, at det ikke var muligt for ham at opgøre sin skat korrekt, før end han fremsendte selvangivelse til skattevæsenet, og at han efter omstændighederne har gjort hvad han kunne for at berigtige forholdet overfor skattevæsenet.

Retten skal udtale:

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte i 1998 drev en selvstændig personlig virksomhed som revisor som enkeltmandsvirksomhed. Herudover havde han indkomst ved udlejning af et parcelhus. Oplysningerne til brug for udfærdigelse af selvangivelse for 1997 vedrørende de afhændede anparter forelå i tilgængelig form ved årsskiftet 1997/1998.
Retten finder, at tiltaltes indkomstforhold, for ham der var revisor, må karakteriseres som let overskuelige. Da retten finder, at tiltalte tillige let har kunnet gennemskue, at den af A.A. kommune fremsendte skønsmæssige ansættelse ville medføre, at han ikke ville modtage en betydelig opkrævning vedrørende restskat, at tiltalte herved groft uagtsomt har undladt at give skattemyndighederne meddelelse om, at den skønsmæssige ansættelse var for lav, og at tiltalte hermed er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1 til en bøde på 15 .000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage.

THI KENDES FOR  RET:

Tiltalte T straffes med en bøde på 15.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger

Østre Landsrets dom af 24. januar 2001, 7. afdeling, S-4021-00

Helsingør Kriminalrets dom af 14. september 2000 (2.00825/00) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte.

Landsrettens bemærkninger:

Ved agterskrivelsen af 28. juli 1998 blev tiltalte gjort bekendt med, at han havde pligt til at underrette skatteforvaltningen, såfremt den skønsmæssige ansættelse var for lav. Det blev videre anført, at dette skulle ske inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen, og at undladelse heraf kunne medføre strafansvar efter skattekontrollovens § 16. Ved skrivelse af 7. september 1998 fremsendte kommunen den takserede årsopgørelse for skatteåret 1997 og erindrede om pligten til at indgive selvangivelse med tilføjelse om, at skattemyndighederne i modsat fald kunne pålægge tvangsbøder.

Det må lægges til grund, at den takserede skatteansættelse for 1997 var for lav med det i anklageskriftet anførte beløb på 135.186 kr.

Det må lægges til grund, at det for lavt takserede beløb fremkommer som følge af manglende oplysninger om tiltaltes salg af anparter i januar 1997 samt et underskud vedrørende driften af en udlejningsejendom.

Efter tiltaltes egen forklaring havde han i foråret 1998 mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger til brug for beregning af den skattepligtige avance ved salg af anparterne. Det må videre lægges til grund, at tiltalte før udsendelsen af den takserede årsopgørelse i september 1998 havde mulighed for at foretage en opgørelse vedrørende driften af den faste ejendom. Under disse omstændigheder og når tillige henses til tiltaltes revisionsmæssige uddannelse, tiltrædes det, at det må tilregnes tiltalte som groft uagtsomt, at han ikke rettidigt underrettede skattemyndighederne om, at skatteansættelsen var for lav som beskrevet i anklageskriftet.

Det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Den idømte bødestraf findes passende.

Derfor stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Helsingør Kriminalrets dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.