ForskudsregistreringAfgørelser om grundlaget for det foreløbige skattetilsvar træffes af den kommunale skattemyndighed, jf. kildeskattelovens § 55 B, stk. 1. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. kildeskattelovens § 55 B, stk. 2.

AcontoskatDe regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse om acontoskat samt foretager beregning af selskabsskat i 1. instans, jf. selskabsskattelovens § 34 A og sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6. De regionale told- og skattemyndigheders afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Skatteansættelser for fysiske personer og dødsboerKlager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser om skatteansættelser af indkomst for fysiske personer og dødsboer og øvrige afgørelser som nævnt i SSL § 2, behandles af det kommunale skatteankenævn, jf. SSL § 5. Klager over skatteankenævnets kendelser behandles af Landsskatteretten, jf. SSL § 20, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, nr. 1-4.

Skatteansættelser for juridiske personer, bortset fra dødsboer (selskaber)Skatteansættelsen for juridiske personer bortset fra dødsboer foretages af de statslige skattemyndigheder, dvs. de regionale told- og skattemyndigheder samt Told- og Skattestyrelsen eller af en kommune i henhold til kontrakt med staten, jf. SSL § 12 A. For juridiske personer, bortset fra dødsboer, findes således en af følgende skatteansættende myndigheder:

  • Kommuner, hvormed der er indgået en aftale efter SSL § 12 A, stk. 2, også kaldet kontraktskommuner
  • Told- og Skattestyrelsen, der ligner bla. de store selskaber og selskaber i den finansielle sektor, der ikke lignes i en kontraktskommune
  • De regionale told- og skattemyndigheder, der ligner selskaber, der ikke lignes i en kontraktskommune eller i Told-og Skattestyrelsen

Kompetencen til at foretage skatteansættelsen for en given juridisk person kan normalt kun ligge hos én af disse myndigheder. Skatteansættelser, der er foretaget af en af de nævnte skatteansættende myndigheder, kan påklages til Landsskatteretten, jf. SSL § 20, stk. 1, jf. SSL § 23, stk. 1, nr. 1, der henviser til SSL § 12 A og § 38 A, stk. 2. Skatteansættelser for juridiske personer, bortset fra dødsboer kan således, i modsætning til skatteansættelser for fysiske personer og dødsboer, kun påklages én gang i det administrative klagesystem.

SkatteforbeholdAfgørelsen af, om et skatteforbehold skal tillægges skatteretlig virkning træffes af den skatteansættende myndighed, og afgørelser herom kan påklages administrativt som andre afgørelser om skatteretlige virkninger af en privatretlig disposition. Det vil sige, at den skatteansættende myndighed træffer afgørelse i første instans, og alt afhængig af om den skatteansættende myndighed er den kommunale skattemyndighed, en kontraktskommune, en regional told- og skattemyndighed eller Told- og Skattestyrelsen, kan afgørelsen påklages til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten inden for de normale klagefrister, jf. afsnit H.7 og O.2.

Tilsyn og revisionSkatteansættelser, der er foretaget eller ændret af Told- og Skattestyrelsen, en regional told- og skattemyndighed eller Ligningsrådet som led i revisionsbeføjelsen, jf. SSL § 14, stk. 4 og § 19, stk. 1, kan påklages til Landsskatteretten. For sådanne ansættelser er der således kun mulighed for at påklage ansættelsen én gang i det administrative klagesystem.

Ansættelsesændringer som led i skattemyndighedernes revisionNår genoptagelse sker på skattemyndighedernes foranledning (revision), er klagestrukturen den samme som vedrørende skatteansættelser i almindelighed. Det vil sige, at afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten alt afhængig af, om den skatteansættende myndighed er den kommunale skattemyndighed, en kontraktskommune, en regional told- og skattemyndighed eller Told- og Skattestyrelsen.

Genoptagelse på skatteyderens foranledningEfter den 12. marts 2003 skal anmodninger om genoptagelser som udgangspunkt behandles efter SSL §§ 34 og 35, således som disse bestemmelser er affattet med lov nr. 410 af 2. juni 2003, jf. lovens § 6, stk. 3, 1. pkt. Såfremt tidligere gældende regler er til gunst for skatteyderne, skal de dagældende regler fortsat anvendes til og med indkomståret 1999, jf. lov nr. 410 af 2. juni 2003 § 6, stk. 3, 3. pkt.

Det er som hovedregel den skatteansættende myndighed, der træffer afgørelse om, hvorvidt en genoptagelsesanmodning skal imødekommes. Et afslag på en sådan genoptagelsesanmodning kan påklages gennem klagesystemet på samme måde som en skatteansættelse foretaget af den pågældende skatteansættende myndighed. Det betyder, at for fysiske personer og dødsboer træffer den kommunale skattemyndighed afgørelse om genoptagelse både vedrørende anmodninger, der er indgivet inden udløbet af 3-årsfristen, og vedrørende anmodninger, der er indgivet efter udløbet af 3-årsfristen. Afgørelsen vil kunne påklages til skatteankenævnet og derfra videre til Landsskatteretten.

For juridiske personer bortset fra dødsboer vil det - alt afhængig af hvilken myndighed, der er skatteansættende myndighed - være den gældende kontraktskommune, den regionale told- og skattemyndighed eller Told- og Skattestyrelsen, der træffer afgørelse om genoptagelse både vedrørende anmodninger, der er indgivet inden udløbet af 3-årsfristen, og vedrørende anmodninger, der er indgivet efter udløbet af 3-årsfristen. Afgørelsen vil kunne påklages til Landsskatteretten.

For så vidt angår kompetencen til genoptagelse i tilfælde, hvor ligningen foretages af en anden myndighed end den kommune, der var ligningskommune inden den 1. juli 1998, henvises til TSS-cirkulære 1998-34.

Genoptagelse som følge af at der foreligger særlige omstændighederHovedreglen om, at det er den skatteansættende myndighed, der træffer afgørelse om genoptagelse, gælder dog ikke genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 8, hvorefter der kan ske genoptagelse efter udløbet af 3-årsfristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Kompetencen til at tillade genoptagelse efter denne bestemmelse er en ministerkompetence, der via sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6 er udlagt til de regionale told- og skattemyndigheder, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner.

Afslag på genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 8 kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 9 træffer Told- og Skattestyrelsen dog afgørelse i 1. instans i disse sager, hvis en evt. fejl er begået af Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet som skatteansættende myndighed. Styrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

Kommunen er skatteansættende myndighedI de tilfælde, hvor det er den kommunale skattemyndighed, der er skatteansættende myndighed, skal en anmodning om genoptagelse, som er fremsat efter udløbet af 3-årsfristen i SSL § 34, indsendes til den kommunale skattemyndighed. Hvis det er den regionale told- og skattemyndighed, der modtager anmodningen, skal den regionale told- og skattemyndighed videresende anmodningen til den kommunale skattemyndighed, medmindre anmodningen helt åbenbart kun omhandler genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 8. Den kommunale skattemyndighed skal herefter træffe afgørelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1-7. Hvis den skattepligtige gør gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, skal den kommunale skattemyndighed herefter videresende anmodningen til den regionale told- og skattemyndighed med henblik på behandling efter SSL § 35, stk. 1, nr. 8. Den kommunale skattemyndighed har ikke kompetence til at foretage en vurdering af, om den skattepligtiges påstand er relevant. Hvis den skattepligtige ikke har gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, der vil kunne føre til genoptagelse, skal den kommunale skattemyndighed vejlede om muligheden for genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 8. En sådan vejledning kan fx. se således ud:

"Ifølge skattestyrelselseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, kan skatteministeren tillade, at skatteansættelsen ændres, hvis der forholdene i særlig grad taler herfor. Skatteministeren har udlagt kompetencen til træffe afgørelse i disse tilfælde til de regionale told- og skattemyndigheder. Hvis De mener, at der foreligger forhold, der i særlig grad taler for genoptagelse, skal De indsende en anmodning om genoptagelse til ToldSkat x med angivelse af de særlige forhold, som påberåbes. Det bemærkes, at det ikke er alle slags fejl, der berettiger til ændring af skatteansættelsen.

Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 9, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Bestemmelse finder dog yderligere anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale."

Når genoptagelse imødekommesHvis en anmodning om genoptagelse imødekommes, og sagen genoptages af den skatteansættende myndighed, følger en evt. klage over den nye ansættelse den sædvanlige klageinstansfølge. Det vil sige, at afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten alt afhængig af om den skatteansættende myndighed er den kommunale skattemyndighed, en kontraktskommune, en regional told- og skattemyndighed eller Told- og Skattestyrelsen.

Hvis en klage over afslag på genoptagelse imødekommes af et skatteankenævn, Landsskatteretten, Told- og Skattestyrelsen eller en regional told- og skattemyndighed vil den skatteansættende myndighed blive pålagt at genoptage skatteansættelsen. Skatteankenævnet har dog selv mulighed for at genoptage og foretage ansættelsen, hvis klageren er enig heri, jf. SSL § 21 A. Landsskatteretten har ikke en tilsvarende hjemmel.

Ekstraordinær genoptagelse/indkomstårene 1997-1999Hvis de dagældende regler om ekstraordinær genoptagelse i SSL § 35 er til gunst for skatteyder, kan de dagældende regler fortsat anvendes.

Anmodninger, der støttes på en af grundene opregnet i stk. 1, nr. 1 - 8 og 10, skal behandles af kommunen i de tilfælde, hvor det er den kommunale skattemyndighed, der er skatteansættende myndighed. Et afslag på en sådan genoptagelsesanmodning kan påklages gennem klagesystemet på samme måde som en skatteansættelse foretaget af den pågældende skatteansættende myndighed.

Det betyder, at for fysiske personer og dødsboer træffer den kommunale skattemyndighed afgørelse om ekstraordinær genoptagelse. Afgørelsen vil kunne påklages til skatteankenævnet og derfra videre til Landsskatteretten.

For juridiske personer bortset fra dødsboer vil det - alt afhængig af hvilken myndighed, der er skatteansættende myndighed - være den pågældende kontraktskommune, den regionale told- og skattemyndighed eller Told- og Skattestyrelsen, der træffer afgørelse om genoptagelse. Afgørelsen vil kunne påklages til Landsskatteretten.

For så vidt angår kompetencen til genoptagelse i tilfælde, hvor ligningen foretages af en anden myndighed end den kommune, der var ligningskommune inden den 1. juli 1998, henvises til TSS-cirkulære 1998-34.

Anmodninger, der begrundes med, at den skatteansættende myndighed har begået fejl, som har ført til en materiel urigtig ansættelse, er reguleret ved dagældende SSL § 35, stk. 1. nr. 9. Kompetencen til at tillade genoptagelse efter denne bestemmelse er en ministerkompetence, der via sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6 er udlagt til de regionale told- og skattemyndigheder, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner.

Afslag på genoptagelse efter dagældene SSL § 35, stk. 1, nr. 9, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Ifølge sagsudlægningsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 12, træffer Told- og Skattestyrelsen dog afgørelse i 1. instans i disse sager, hvis en evt. fejl er begået af Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet som skatteansættende myndighed. Styrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 3. 

Ekstraordinær genoptagelse/ indkomstårene 1990-1996For så vidt angår ansættelser foretaget af de kommunale myndigheder, er det de regionale told- og skattemyndigheder, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, der efter bemyndigelse fra skatteministeren træffer afgørelse om, hvornår ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1990-1996 skal tillades, jf. § 6, stk. 1 i sagsudlægningsbekendtgørelsen. De regionale told- og skattemyndigheders afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4. Undtaget herfra er dog anmodninger om genoptagelse med henvisning til en underkendende landsskatteretskendelse eller dom, der er afsagt fra og med den 1. juli 1999. I sådanne tilfælde vil afgørelsen i første instans blive truffet af de kommunale skatteforvaltninger, jf. SSL § 35, stk. 1, nr. 7. For så vidt angår en ansættelse foretaget af den statslige told- og skatteforvaltning eller Ligningsrådet skal en anmodning om genoptagelse indgives til den myndighed, der har foretaget ansættelsen, idet sådanne anmodninger ikke er omfattet af den tidligere SSL § 4, stk. 2. Klage over afslag på genoptagelse af en regional told- og skattemyndigheds tidligere ansættelse, skal indgives til Landsskatteretten, hvis der klages inden for 3-årsfristen, hvorimod der skal klages til Told- og Skattestyrelsen, hvis der klages efter udløbet af 3-årsfristen.

For så vidt angår de selskaber, der lignes i Told- og Skattestyrelsen, er det Told- og Skattestyrelsen, der træffer afgørelse om ekstraordinær genoptagelse, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan påklages til Ligningsrådet, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 6.

Bevillingsmæssig genoptagelse/indkomstår før 1990Adgangen til at give tilladelse til bevillingsmæssig genoptagelse er en ministerbeføjelse, der er tillagt de regionale told- og skattemyndigheder, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner i medfør af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6. Afslag på bevillingsmæssig genoptagelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Told- og skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4. For så vidt angår de selskaber, der lignes i Told- og Skattestyrelsen, er det styrelsen, der træffer afgørelse om bevillingsmæssig genoptagelse, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 4. Styrelsens afgørelse kan påklages til Ligningsrådet, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 6.

Der kan endvidere ske genoptagelse for disse indkomstår på grundlag af en endelig dom eller landsskatteretskendelse, der underkender hidtidig ligningspraksis. Der henvises i øvrigt til afsnit G.3.2.1 og G.3.2.2.1.

Bindende forhåndsbeskedLandsskatteretten behandler klager over bindende forhåndsbesked afgivet af Ligningsrådet, og bindende forhåndsbesked afgivet af de regionale told- og skattemyndigheder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1. Afslag på anmodning om bindende forhåndsbesked kan påklages til Landsskatteretten efter SSL § 23, stk. 1, nr. 6.

Bindende LigningsvarMed lov nr. 332 af 9. maj 2003 er der indført adgang for fysiske personer og dødsboer til at få bindende ligningssvar hos den kommunale ligningsmyndighed. Loven trådte i kraft den 1. juli 2003, fra hvilken dato der kan gives bindende ligningsvar vedrørende indkomståret 2003 og senere.

Skatteankenævnet behandler klager over bindende ligningssvar afgivet af den kommunale ligningsmyndighed, jf. SSL § 21, stk. 4, 2. pkt. Afgørelser om bindende ligningssvar fra skatteankenævnet kan påklages til Landsskatteretten, jf. SSL § 23, stk. 1, nr. 9.

Der henvises endvidere til afsnit C.1.2.

EjendomsvurderingVurdering af fast ejendom foretages i første instans af de 8 regionale told- og skattemyndigheder, der fremgår af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2.

Klager over de regionale told- og skattemyndigheders vurderinger af fast ejendom behandles af vurderingsankenævnet, jf. SSL § 16 B. Landsskatteretten påkender klager over vurderingsankenævnenes afgørelser, herunder afgørelser i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1 og stk. 12-15, samt fordelinger i henhold til § 33, stk. 2-11, jf. SSL § 23, stk. 1, nr. 5.

Ejendomsvurderinger, der er ændret af Ligningsrådet, kan påklages til Landsskatteretten, jf. SSL § 23, stk. 1, nr. 5.

Afslag på anmodning om genoptagelse kan påklages gennem klagesystemet på samme måde som en vurdering foretaget af den pågældende regionale told- og skattemyndighed.