Et finsk selskab, Kyro Oyj Abp, skulle spaltes med ophør, hvorved samtlige selskabets aktiver og passiver skulle overføres til to nystiftede selskaber, ligeledes hjemmehørende i Finland, hvorefter selskabet skulle opløses uden likvidation.

I forbindelse med ophørsspaltningen ansøgte en dansk aktionær i selskabet om tilladelse til skattemæssig succession i aktiernes anskaffelsessum.

Med ansøgningen var fremsendt et spaltningsprospekt, hvoraf fremgik, at aktionærerne som vederlag for hver en aktie i Kyro Oyj Abp ved spaltningen ville blive tildelt en aktie i hvert af de modtagende selskaber i forhold til deres aktiebesiddelse i det indskydende selskab. Efter spaltningen ville aktionærsammensætningen i de modtagende selskaber således svare til sammensætningen i det indskydende selskab inden spaltningens gennemførelse.

Det var endvidere i ansøgningen oplyst, at spaltningen efter de finske regler ville følge EU's fusionsdirektiv.

Told- og Skattestyrelsen fandt, at ophørsspaltningen af det finske selskab havde så mange lighedspunkter med en dansk ophørsspaltning, at ansøgningen om skattemæssig succession på aktionærsiden kunne imødekommes.

Der var herefter succession for alle danske aktionærer, der var fuldt skattepligtige til Danmark.

Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i det ophørsspaltede finske selskab, og aktionærerne skal alle selvangive i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt. Der kan således ikke gives valgfrihed mellem anvendelse af bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4 og andre beskatningsmuligheder.