Selskabet A ønskede sambeskatningen med det udenlandske datterselskab B ophævet fra og med indkomståret 1996.

A havde oprindeligt opnået henstand med indsendelsen af selvangivelsen for indkomståret 1996, men indsendte selvangivelsen inden den fastsatte frist uden at der samtidig hermed blev fremsat anmodning om, at det udenlandske datterselskab B udtrådte af sambeskatningen med A med virkning fra og med indkomståret 1996.

Først i forbindelse med påklage af A's skatteansættelse for indkomståret 1996, fremsatte A's daværende revisor anmodning om, at sambeskatningen mellem A og B blev ophævet med virkning fra indkomståret 1996.

Anmodningen om ophør skete i form af en nedlagt subsidiær påstand, idet revisoren principalt påstod exemptionslempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Mest subsidiært var der påstået creditlempelse. Sagen endte med, at der indrømmedes credit for betalt skat i pågældende land.

I forbindelse med en senere revisionssag gentog A anmodningen om, at sambeskatningen med B ansås for ophørt fra og med indkomståret 1996.

Revisionssagen førte til, at A's skatteansættelse for 1996 blev forhøjet med kr. 1.999.623, i form af skattepligtige tilskud fra datterselskabet, der er fastsat på baggrund af en ændret vurdering af dels royaltybeløb, dels af, hvilket af selskaberne, der er rette indkomstmodtager for nogle franchiseaftaler.

Til støtte for at der kan meddeles tilladelse til sambeskatningsophør fra og med indkomståret 1996 har A's nuværende repræsentant anført, at enhver revisor, der vidste at der alene kunne opnås creditlempelse - henset til indkomstforholdene i såvel B som A sammenholdt med størrelsen af den udenlandske selskabsskat - ville have valgt at lade B udtræde af sambeskatningen fra og med indkomståret 1996. At der ikke rettidigt er anmodet om sambeskatningsophør beror således på, at selskabets daværende revisor ikke kendte til LL § 33, stk. 2, der foreskriver creditlempelse, uanset en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Videre anførtes det, at de usikkerheder, som den ændrede lovgivning på sambeskatningsområdet forvoldte for skatteåret 1996/97 og de følgende var baggrunden for, at meddelelse om udtræden af sambeskatningen ikke skete inden fristens udløb. Efter repræsentantens opfattelse er der således tale om særlige forhold, hvor det ikke har kunnet lastes selskaberne, at tilstrækkeligt beslutningsgrundlag om sambeskatningen ikke var tilvejebragt.

Da anmodningen om udtræden af sambeskatning blev fremsat i forbindelse med klagen til skatteankenævnet, viser tidspunktet om anmodningens fremsættelse, at der ikke er tale om en efterrationalisering som følge af de foretagne korrektioner.

De stedlige myndigheder og Told- og Skattestyrelsen indstillede, at der blev givet afslag på selskabets anmodning om tilladelse til, at sambeskatningen med det schweiziske selskab ophører med virkning fra og med indkomståret 1996. Der var herved lagt vægt på, at sambeskatningsvilkår 2.10, jf. betingelse 1.4, ikke er opfyldt, samt at Højesteret har fastslået, at betingelse 1.4 i sambeskatningscirkulæret er en egentlig betingelse og ikke en ordensregel.

Styrelsen bemærkede endvidere, at formålet med sambeskatningsvilkår 2.10 er at sikre, at selskaberne reelt kan nå at vurdere, hvilke selskaber, det skattemæssigt vil være mest fordelagtigt at lade sambeskatte i det pågældende år, samt at dispensation ved fristoverskridelse for ophør af sambeskatning følger de samme regler som henstand og dispensation ved fristoverskridelse med indsendelse af selvangivelse, jf. betingelse 1.4.

I henhold til praksis kan efterfølgende omstændigheder, f.eks indkomstforhøjelser, som udgangspunkt ikke begrunde en dispensation fra fristoverskridelsen, jf. TfS 98.289, pkt. 3a.6. Omstændigheder der indtræffer efter ansøgningstidspunktet vil således normalt ikke blive taget i betragtning. Såfremt der foreligger undskyldelighed eller manglende egen skyld begrundet i et sammenfald af udefra kommende omstændigheder og eventuelle fejl hos skattemyndighederne kan sådant dog tale for en dispensation.

I nærværende sag er det forhold, at den mest hensigtsmæsssige position i skattemæssig henseende, hvilket her vil sige ophør af sambeskatningen, ikke er gennemført, ikke begrundet i en eventuel (mulig) uklarhed i sambeskatningscirkulærets regler.

Der ses således ikke at foreligge omstændigheder, der kan begrunde fravigelse af reglerne i sambeskatningscirkulæret, hvorefter anmodning om udtræden af sambeskatning skal ske senest samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse. Det bemærkes i tilknytning hertil, at selskabets revisor, der professionelt har handlet på selskabernes vegne må identificeres med disse.

Ligningsrådet tiltrådte efter en konkret vurdering indstillingen.