Dato for udgivelse
30 Jan 2008 18:15
Gyldig til
15. december 2010
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Nogle virksomheder har brugt eIndkomst forkert. Dette betyder, at mange lønmodtagere oplever at få udbetalt en løn, der ikke svarer til det forventede i disse dage.

Mange lønmodtagere oplever i disse dage at få udbetalt en løn, der ikke svarer til det forventede.

En årsag kan være, at din arbejdsgiver har anvendt et forkert skattekort, typisk bikortet i stedet for hovedkortet. Herved får du ikke udnyttet fradragene på hovedkortet.

Dette hænger sammen med, at din arbejdsgiver har fået mulighed for at hente dit skattekort elektronisk via eIndkomst. Desværre er denne ordning i nogle tilfælde blevet benyttet forkert. Det viser sig, at en del virksomheder har bestilt skattekort på fratrådte medarbejdere og at virksomheder, der burde bruge bikortet, har bestilt hovedkortet. Det betyder, at din arbejdsgiver får bikortet i stedet for hovedkortet, og du derved ikke får udnyttet fradragene på hovedkortet.

Hvis skaden er sket skal du henvende dig til din arbejdsgiver, som kan gøre to ting:

  • bestille et nyt skattekort via eIndkomst. Det er vigtigt, at du fortæller din arbejdsgiver, om det er hovedkortet eller bikortet, der skal bruges.
  • bede dig om at aflevere et papirskattekort. Det fik du med forskudsopgørelsen for 2008. Du kan også printe en kopi fra din Skattemappe på TastSelv på www.skat.dk.

Læs mere om det digitale skattekort i dette spørgsmål/svar, - eller i pjecen; Forskudsopgørelsen og skattekortet bliver digitale.