Begrebet honorar omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgrænsningen af lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom afsnit B.1.1.1.

Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af honorarer, skal der foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Der kan bl.a. ses på indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på den ene side) en lønmodtager og (på den anden side) en selvstændigt erhvervsdrivende, er først og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og betalingen af bidrag. Endvidere kan kvalificeringen være af betydning i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst, se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker blev anset som honorarmodtager.

Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f, påhviler bidragspligten personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra e.

Honorarindtægten indgår som udgangspunkt i bidragsgrundlaget uden reduktion af udgifter mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning skal opgøres efter et nettoprincip. Hvervgiverens godtgørelse af honorarmodtagerens udgifter til befordring, kost og overnatning indgår dog ikke i bidragsgrundlaget, når godtgørelsen ikke udgør en del af vederlaget. Det er en forudsætning, at udgiftsdækningen ydes efter satserne for skattefri befordringsgodtgørelse og skattefri rejsegodtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1330 af 21. november 2006. Se SKM2003.494.LSR. En fodbolddommer modtog ud over honorar for at dømme i de enkelte kampe en udgiftsgodtgørelse for transport til kampene, opgjort i overensstemmelse med Skatterådets  satser for befordringsgodtgørelse. Der skulle ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af kørselsgodtgørelserne, idet disse var at anse for kompensation for udgift til transport i forbindelse med hvervet som fodbolddommer, hvor vederlaget for det personlige arbejde var dommerhonoraret for de enkelte kampe. 

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af honorarer omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Sådanne bidrag opkræves i stedet af told -og skatteforvaltningen , jf. AMFL § 11, stk. 8.

Om indeholdelses- og oplysningspligten henvises der til afsnit D og I.

Afsnit C.4.2 indeholder en beskrivelse af beskatningsforholdene, når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.

Afsnit C.5.2 beskriver den situation, hvor personen har bopæl her i landet og modtager honorarer fra udlandet.

Endvidere henvises til afsnit B.5 om overførselsindkomster.