Tidligere instans:

Østre Landsrets dom af 30. september 1999

Afsagt af dommerne:

5 dommere

Parternes påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.

Parternes argumenter

Til støtte for sin påstand har A yderligere gjort gældende, at efterbetalingen fra andelsselskaberne er uden betydning ved vurderingen af tabet. Efterbetaling ydes til den enkelte andelshaver i forhold til vedkommendes tegningsretter. Den enkelte andelshaver må erhverve tegningsretter for at være i stand til at foretage leverancer til andelsselskabet og få andel i efterbetalinger. Efterbetalingen er således afkast af den investering, som den enkelte andelshaver har foretaget ved køb af tegningsretter, og merbetaling for kartoflerne. Det lader sig ikke gøre at foretage en opdeling af efterbetalingen mellem afkast af investering og egentlig merbetaling for kartofler.

Begrundelse og konklusion

Indførelsen af ambien indebar, at F1 a.m.b.a. og F2 a.m.b.a. fik godskrevet købs-ambi af andelshavernes kartoffelleverancer, selv om de mindstepriser, der blev betalt herfor, var fastsat uden hensyn til ambien. Efter den afgivne proceserklæring og det i øvrigt foreliggende må det samtidig lægges til grund, at afgiftsomlægningen ikke medførte merudgifter for andelsselskaberne i forbindelse med salget af det producerede kartoffelmel, bl.a. fordi størstedelen af produktionen blev eksporteret. Det må således lægges til grund, at afgiftsomlægningen medførte en forøgelse af andelsselskabernes overskud, som mindst svarede til summen af de ambibeløb, der blev betalt af andelshaverne i forbindelse med disses kartoffelleverancer.

Andelsselskaberne har til formål at sikre det bedst mulige udbytte for kartoffelavlerne. I overensstemmelse hermed er de enkelte års overskud med fradrag af de afskrivninger og hensættelser, som - uafhængigt af afgiftsomlægningen - er anset for nødvendige, blevet udloddet til andelshaverne i form af efterbetalinger, hvis størrelse stod i forhold til størrelsen af den enkelte andelshavers leverancer.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at afgiftsomlægningen medførte en forøgelse af efterbetalingerne til andelshaverne, som mindst svarede til de af disse betalte ambi-beløb. Andelshaverne, herunder A, har derfor ikke lidt tab som følge af afgiftsomlægningen. Det må i denne sammenhæng anses for uden betydning, om efterbetalingerne betragtes som merbetaling for de leverede kartofler eller som afkast af andelshaverens investering i tegningsretter.

Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens dom.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 50.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.