Afsagt af dommerne:

3 dommere

Denne sag, der oprindelig er anlagt ved retten i S-by den 25. november 1998, og som den 8. januar 1999 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, er henvist til Vestre Landsret, drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte, A, B, C og D, som sælgere af overskudsselskabet F6 A/S (nu F1 A/S under konkurs), er erstatningsansvarlige for det tab, som skattevæsenet led som følge af, at den skat, der påhvilede selskabet, ikke blev betalt.

Parternes påstande

Sagsøgeren, F1 A/S under konkurs, har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

1.

De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale 482.280 kr. med tillæg af rente 0,6 % pr. påbegyndt måned af 353.380 kr. fra den 1. december 1998 til betaling sker,

2.

De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for de sagsøgtes hæftelse efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4.

3.

De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de in solidum - indenfor maksimum for hæftelsen efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4 - hæfter for krav udover de af første og andet led omfattende, for så vidt sådanne krav anerkendes i konkursboet af skifteretten og af domstolene henføres til selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5.

Subsidiært:

De sagsøgte skal in solidum til sagsøgeren betale 440.434 kr. tillige med rente svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v. med tillæg af 2 % fra den 27. december 1993 til betaling sker.

Mere subsidiært: De sagsøgte skal in solidum til sagsøgeren betale 353.380 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. november 1998, til betaling sker.

De sagsøgte, der ikke har bestridt sagsøgerens påstandsbeløb størrelsesmæssigt, har heroverfor principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Det er under sagen om påstandsbeløbene nærmere oplyst:

-

at beløbet i sagsøgerens principale påstand på 482.280 kr. svarer til selskabets skyldige skattetilsvar på 353.380 kr. med tillæg af rente efter selskabsskattelovens § 30 opgjort pr. 30. november 1998 til 128.900 kr.

-

at beløbet i den subsidiære påstand på 440.434 kr. svarer til samtlige selskabets midler, der på overtagelsesdagen blev udbetalt til køberen, samt

-

at beløbet i den mere subsidiære påstand på 353.380 kr. svarer til selskabets skyldige skattetilsvar.

Der er mellem parterne enighed om, at det ikke er muligt at søge noget beløb tilbagebetalt fra køberen af selskabet, F3 ApS, der er likvideret.

Sagen angår

Sagens omstændigheder er følgende:

De sagsøgte A og B drev gennem en årrække en lønsystue. I forbindelse hermed havde de i indkomstårene 1987-1990 henlagt midler til investeringsfond. Efter ophør med lønsystuen blev investeringsfondsmidlerne skattefrit overført til selskabet F6 A/S, der blev stiftet den 19. februar 1991 af de sagsøgte.

Da det senere var blevet besluttet at sælge selskabet, forespurgte de sagsøgtes revisor, statsautoriseret revisor G, ved skrivelse af 27. maj 1993 F2 A/S, om man kunne formidle salget af selskabet.

I brev af 10. november 1993 til sagsøgte D bekræftede H fra F2 A/S, at man for en klient kunne tilbyde at erhverve samtlige aktier i selskabet til kurs pari for egenkapitalen med tillæg af kurs 30 for afsatte udskudte skatter og beregnede, men endnu ikke forfaldne skatter af resultatet fra den 1. januar 1993 til overtagelsesdagen. Som betingelse for handlen var bl.a. anført, at selskabets likvide midler udelukkende måtte bestå af bank/sparekasseindestående, og at selskabets passiver, foruden af egenkapitalen, udelukkende måtte bestå af hensættelser til udskudt skat og skat af perioderesultatet frem til overtagelsesdagen.

Af F6 A/S' perioderegnskab for tiden fra den 1. januar 1993 til den 15. december 1993 (3. regnskabsår) udarbejdet af revisor G fremgår bl.a., at den i regnskabet under hensættelser opførte eventualskat på 222.500 kr., udgjorde 38 % af selskabets skattemæssige henlæggelser til investeringsfond. Endvidere fremgår det af regnskabet, at selskabets faste ejendom var solgt pr. 15. december 1993, at der nu ikke længere var anlægsaktiver i selskabet, at selskabets egenkapital var 177.340 kr, at der var en gæld til A på 25.961 kr., og at selskabets likvide beholdning inclusive et mindre bankindestående på 2.942 kr. bestod af 5 investeringsfondskonti i U-Bank, S-by, på i alt 440.434 kr. inkl. renter for 1993.

Ved aftale underskrevet den 21. december 1993 af 3 af de sagsøgte, idet sagsøgte C først efterfølgende underskrev aftalen, solgte de sagsøgte aktierne i F6 A/S til F3 ApS. Af aftalen fremgår bl.a.:

"...

1.1.	Sælger overdrager med virkning fra den 15.12.1993 hele aktiekapitalen i Selskabet nom. kr. 400.000 til Køber.
...
2.1.	Overtagelsesdagen er aftalt til den 15.12.1993.
3.	REGNSKABSMÆSSIGT GRUNDLAG
3.1	Overdragelsen sker på baggrund af et af Sælgers revisor udarbejdet revideret perioderegnskab pr. 15.12.1993, hvilket regnskab udviser en egenkapital på kr. 177.340,00.
3.2.	Det forudsættes, at Selskabets aktiver pr. overtagelsesdagen alene består af bank/sparekasseindestående samt vedhængende renter.
3.3.	Selskabets passiver består pr. 15.12.1993 foruden egenkapitalen af eventualskatter kr. 222.500, gæld til A kr. 25.594 og skyldig revisorregning kr. 15.000.
3.4	Køber er bekendt med, at Selskabets regnskabsår løber fra den 01.01. - 31.12.
...
4.1.	Købesummen er fastsat til egenkapitalen kr. 177.340 med tillæg af 30 % af eventualskatter kr. 222.500 og købesummen kan herefter opgøres således:
	Egenkapital	kr.	177.340
	tillæg jf. ovenfor	kr.	66.750
	Købesum i alt	kr.	244.090
...
5.1.	Den aftalte købesum erlægges den 23.12.1993.
5.2.	Samtidig med erlæggelsen af købesummen overdrages aktierne med behørig transportpåtegning til Køber.
...
9.1.	Så snart overdragelsesaftalen er underskrevet og købesummen er betalt, afholder Køber ekstraordinær generalforsamling, hvor Selskabet udskifter ledelse og revisor samt ændrer selskabets vedtægter og hjemsted.
9.2.	Køber fremsender kopi af ovennævnte dokumenter til Sælger og Sælgers advokat.
..."

Af brev dateret den 23. december 1993 fra F3 ApS til dette selskabs bank, J-Bank, K-by fremgår:

"...

Att.: I

Vedr.: F6 A/S.

I forbindelse med overtagelse af det ovennævnte selskab skal jeg herved anmode dig om at foretage følgende med:

U-Bank A/S S-by reg. nr. ...40 konto nr. ...2 02 som er en klientkonto tilhørende advokat E, T-gade 3-5 1. sal, S-by indsættes på denne konto kr. .

Dette under forudsætning af, at selskabets midler kr. 440.434 som skulle være indestående på følgende konti overføres til Dem:
konto nr. ...587
konto nr. ...590
konto nr. ...600
konto nr. ...620
Kontiene er investeringsfondsmidler, og der vedlægges erklæring om indkøb af afskrivningsberettigede aktiver således at pengene umiddelbart kan frigives og indsættes på vor konto nr. 9 - 7. Den originale erklæring vil blive fremsendt herfra per almindelig post i dag ..."

På brevet er der med håndskrift anført "...333 U", hvilket var telefonnummeret til og navnet på de sagsøgtes bankrådgiver i U-Bank, S-by.

Endvidere er med håndskrift anført "...613", hvilket var de sagsøgte A og Bs konto nr. i U-Bank, S-by.

Endelig er med håndskrift anført "...481", hvilket er faxnummeret til U-Bank, S-bys privatkundeafdeling.

Den 27. december 1993 kl. 16.56 har J-Bank, K-by pr. telefax sendt en den 23. december 1993 af V underskrevet "Anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på investeringsfondskonto" til U-Bank, S-by. Som aktiver, der anvendes til forlods afskrivninger, angives der i anmeldelsen at være købt forskelligt kontorinventar og kontormaskiner m.v. for 610.000 kr., og det hævede beløb angives som 440.434 kr.

Af faktura af 23. december 1993 fra F4 A/S fremgår, at F1 A/S for 610.000 kr. ekskl. moms eller i alt 762.500 kr. har købt forskelligt nærmere angivet kontorinventar og kontormaskiner. Af fakturabeløbet skulle 200.000 kr. betales ved modtagelse af faktura, mens resten skulle betales inden 30 dage. Udstyret ville ifølge fakturaen fra modtagelsen af beløbet på 200.000 kr. henstå på F4 A/S' lager for F1 A/S' regning og risiko. Den 15. februar 1994 udstedte F4 A/S en kreditnota på 562.500 kr. inkl. moms til F1 A/S for nøjagtigt samme effekter.

Af et skærmprint dateret den 27. december 1993 kl. 15.19 fra J-Bank, K-by, fremgår, at købesummen for selskabet F6 A/S kr. ...051 ville blive overført fra F3 ApS' konto til de sagsøgte A og Bs konto. Beløbet er ifølge udskrift af 31. december 1993 fra de pågældendes konto indgået på kontoen den 28. december 1993. Beløbet svarer til købesummen for selskabet på 244.090 kr., jf. aftalen plus selskabets gæld til A på 25.961 kr., jf. regnskabet.

Af et tilsvarende skærmprint ligeledes dateret den 27. december 1993, men nu kl. 15.56 fra U-Bank, S-by, fremgår, at de likvide midler i F6 A/S, 440.434 kr., ville blive overført fra F6 A/S' konto til F3 ApS' konto i J-Bank, K-by. Beløbet er ifølge udskrift af 7. januar 1994 fra F3 ApS' konto i J-Bank, indgået på dette selskabs konto den 28. december 1993.

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at F6 A/S den 23. december 1993 skiftede navn til F1 A/S. Samtidig ændredes selskabets vedtægter, og de sagsøgte udtrådte af selskabets bestyrelse og direktion. I direktionen indtrådte V, der også indtrådte i bestyrelsen sammen med 2 andre.

Da selskabet ikke indsendte regnskaber, fremsatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i november 1994 overfor skifteretten begæring om opløsning af F1 A/S. Af udskrift af skifterettens retsbog af 19. januar 1995 kl. 13.35 fremgår blandt andet vedrørende begæringen:

"...

Mødt var direktør V, der behørigt formanet forklarede, at selskabet i dag er helt uden aktiver. Selskabet købte sidst i december 1993 blandt andet EDB-udstyr - med henblik på salg til Østeuropa. Hans kontakt til den aktuelle køber mislykkedes og i februar 1994 leverede han alt det købte tilbage. Han fik en kreditnota men selskabet har en gæld på kr. 270.000,00.

Skifteretten bestemte, at selskabet skal tages under likvidation ..."

Af brev af 22. februar 1995 fra sagsøgte D til advokat J fra likvidators kontor fremgår, at D til besvarelse af en række spørgsmål fra advokaten til denne sendte en kopi af aftalen vedrørende salget af selskabet, kopi af selskabets perioderegnskab for 1993 samt kopi af skødet vedrørende selskabets salg af den faste ejendom. Endelig anføres det i brevet:

"...

Jeg kan supplerende oplyse, at advokat E, T-gade 3-5, S-by medvirkede ved salget af aktierne. Jeg vil derfor foreslå, at eventuel yderligere henvendelse rettes til advokat E.

Jeg håber med ovenstående og vedlagte materiale at have besvaret Deres henvendelse tilfredsstillende. Jeg håber samtidig, at mine forældre og jeg kan slippe for yderligere henvendelser vedrørende et selskab, som vi forlængst har solgt - og hvor der, ifølge de oplysninger vi er i besiddelse af, i den mellemliggende periode har været en ny ledelse m.v.

..."

Den 20. marts 1995 blev der afsagt konkursdekret over F1 A/S.

I redegørelse af 6. april 1995 i henhold til konkurslovens § 111, stk. 2, anførte boets midlertidige bestyrer bl.a., at der ikke var anmeldt krav i boet, men at der efter hans opfattelse kunne forventes at ske anmeldelse af ikke ubetydelige krav, herunder skattekrav i forbindelse med investeringsfondskontienes ophævelse. Det anførtes endvidere, at der efter hans opfattelse i selskabet var sket dispositioner, der krævede politimæssig efterforskning.

Den 12. september 1995 anmeldte kurator sagen til H-by politi.

Af brev af 18. september 1995 fra Skattekontoret i S-by Kommune til kurator fremgår, at det er skattekontorets opfattelse, at der ikke i forbindelse med F4 A/S udstedelse af faktura den 23. december 1993 til F1 A/S for køb af kontormøbler m.v. og senere kreditnota for samme, er sket en reel overdragelse af ejendomsretten af kontormøblerne m.v., hvorfor der ikke har været hjemmel til frigivelse af selskabets investeringsfondsmidler. Skattekontoret agtede derfor at foretage en efterbeskatning, hvilket herefter skete ved brev af 9. oktober 1995 fra samme. Den 8. november 1995 blev skattekravet herefter anmeldt i konkursboet som simpelt krav med i alt 353.380 kr. samt renter heraf som efterstillet krav.

Ved brev af 22. oktober 1997 meddelte kurator sagsøgte A, at denne efter dagældende aktieselskabslov § 115, stk. 2, som følge af den skete selskabstømning, var forpligtet til at erstatte selskabet dets tab, hvorfor kurator anmodede A om inden 14 dage at betale 353.380 kr. plus renter 84.374 kr. eller i alt 437.754 kr. svarende til skattevæsenets krav i boet, ligesom A blev anmodet om at anerkende at være erstatningspligtig for omkostningerne ved konkursboets behandling.

Ved brev af 27. oktober 1997 svarede advokat E, på vegne de sagsøgte, kurator. Af brevet fremgår bl.a., at de sagsøgte på det foreliggende grundlag ikke havde nogen mulighed for at tage stilling til kurators krav, hvorfor dette allerede på denne baggrund afvistes.

Af brev af 3. december 1997 til advokat E fra U-Bank, S-by, underskrevet af bl.a. de sagsøgtes bankrådgiver U, fremgår:

"...

På anmodning fra D - og i forlængelse af vores telefonsamtale den 17. november d.å. - skal vi herved redegøre for forløbet af ophævelsen af ovennævnte overførsel til J-Bank.

Historisk forløb:

27.12.1993

Efter at have modtaget telefonisk bekræftelse fra J-Bank, K-by v/I om overførsel af kr. ...051 samme dag, bekræfter vi, at vi ligeledes samme dag vil overføre kr. 440.434 til J-Bank betinget af, at vi modtager anmodning om frigivelse af investeringsfondsmidlerne.

27.12.1993

J-Bank A/S fremsender pr. fax. blanketten "Anmeldelse om anskaffelse af aktiver ..." (bilag 1).

27.12.1993

De bundne beløb hæves på investeringsfondskontiene og indsættes på en intern opsamlingskonto i banken med i alt kr. 418.917,25 (bilag 2).
Overførslen sker som almindelig konto-til-konto overførsel med afsendelse fra os den 27.12.1993 og modtagelse i J-Bank den 28.12.1993. Beløbet indsættes jf. instruks på konto ...96-7 med reference F6 A/S. (bilag 3)

28.12.1993

Af tekniske årsager kan rentetilskrivningen på investeringsfondskontiene først ske dagen efter udbetalingen af de bundne midler. Det samlede rentebeløb udgør kr. 21.831,92, der ligeledes posteres på den interne opsamlingskonto i banken. Forskellen mellem det samlede ophævelsesprovenu (kr. 418.917,25 + kr. 21.831,92) og det overførte beløb (kr. 440.434,00) indsættes på konto tilhørende B med kr. 315,17. (bilag 4)

I løbet af sommeren 1993 blev vi gjort bekendt med, at aktionærerne i F6 A/S agtede at afhænde selskabet, herunder bl.a. salg af driftsaktiverne med en efterfølgende frivillig likvidation.

Senere på året orienteres vi om, at selskabet i stedet sælges, hvorfor vi anmodes om at ophæve selskabets investeringfondskonti og overføre dem til en angivet konto i J-Bank, K-by.

Vi kan ikke umiddelbart finde yderligere materiale til belysning af sagen, der i øvrigt blev håndteret via dialog mellem D, banken og Dem.

Vi håber, at det fremsendte belyser transaktionen tilstrækkeligt.

..."

Det fremgår af udskrift af Det Centrale personregister, at V den 31. december 1997 udrejste til Storbritannien.

Ved skrivelse af 21. juni 1999 har kurators kontor i anledning af en provokation fra de sagsøgtes advokat under forberedelsen af sagen bl.a oplyst, at kurator i den periode, hvor selskabet var i likvidation, forgæves har tilskrevet V, men at det ikke har været forsøgt at inddrive skattekravet hos V, da det ikke har været muligt at komme i forbindelse med ham.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de sagsøgte B og D samt af I, U og G.

B har forklaret, at hun er uddannet syerske. Hun gik på efterløn som 62 årig og er i dag pensionist. Hun drev sammen med sin mand en lønsystue indtil 1990, hvor hun blev syg. Mens de havde virksomheden, var det hende, der fordelte arbejdet i virksomheden. De solgte produktionen fra til en, der havde været ansat i virksomheden i 19 år, men beholdt den faste ejendom, hvorfra lønsystuen var blevet drevet. Da køberen af systuen senere opsagde lejemålet i ejendommen, blev den, efter at have stået tom i ca. 1 år, solgt i 1993. Hun ved ikke hvorfor og hvornår, selskabet F6 A/S blev stiftet, men det havde vist noget med investeringsfondsmidlerne at gøre. Efter at hendes mand A blev syg i 1992, overtog datteren D alt det regnskabsmæssige. Revisor G hjalp dem dog også. Efter råd fra G havde de talt om at sælge selskabet og så for pengene købe en udlejningsejendom, hvori A kunne være vicevært. Da de solgte selskabet, fik hun intet at vide om, hvad selskabet skulle bruges til. Heller ikke revisor G fortalte hende herom eller om, hvorfor køberne ville betale mere for selskabet end dets egenkapital.

Ved underskrivelsen af salgsaftalen var en repræsentant for køberen, hende selv, A, D og revisor G til stede. De talte ikke med køberen og vidste intet om, at denne ville overføre selskabets midler til egen konto. Hun ved ikke hvem, der orienterede deres bank, U-Bank, S-by, om salget. Først da de i 1997 fik brev fra kurator i det nye selskabs konkursbo, fandt de ud af, hvad der var foregået.

D har forklaret, at hun dengang, salget af selskabet fandt sted, var fuldmægtig i en U-Bankafdeling, hvor hun beskæftigede sig med privatkunder. I dag er hun ansat som bankassistent i S-Sank. Salget af lønsystuen skyldtes moderens sygdom. Det var meningen, at hendes forældre for pengene ville have købt en udlejningsejendom, hvor faderen kunne blive vicevært på sine gamle dage. Stiftelsen af F6 A/S skete for at undgå efterbeskatning af investeringsfondsmidler. Det var revisor G, der foreslog dem dette. Hun kendte revisoren som kunde i den bank, hun var ansat i, ligesom hun også kendte ham lidt privat. Efter revisorens forslag blev nogle af investeringsfondsmidlerne anvendt til køb af en bil, der blev udleaset. Da beskatning af yderligere midler blev aktuel året efter, foreslog hun, at de resterende midler skulle investeres i et anpartsprojekt på B-ø, som U-Bank stod for. De drøftede ikke på noget tidspunkt likvidation af selskabet. G foreslog imidlertid i stedet, at selskabet skulle sælges. Han fortalte, at han havde forbindelse til nogen, som købte selskaber. Han fortalte ikke, hvorfor de pågældende købte selskaber.

Hun stolede på G. Fra G i maj 1993 rettede henvendelse til F2 A/S, og til de i november 1993 hørte derfra, vidste hun intet om, hvad der skete. G fortalte hende blot, at der arbejdedes på sagen. Uden nærmere forhandling accepterede hun og de øvrige sagsøgte købstilbuddet, som G sagde god for. Aftalen om salg af selskabet blev underskrevet på Gs kontor. Til stede var udover G hende selv, forældrene, H fra F2 A/S og revisor M. Hendes broder, sagsøgte C, underskrev efterfølgende aftalen på købers kontor i København. Der blev ikke i forbindelse med underskrivelsen, der skulle gå meget hurtigt, talt om de efterfølgende betalingstransaktioner eller om, hvad selskabet skulle bruges til. Efterfølgende fik de ingen dokumentation eller oplysning i øvrigt, heller ikke fra G om, at selskabet havde fået ny ledelse m.v. Da aftalen var underskrevet, kontaktede hun U, der var forældrenes bankrådgiver i U-Bank, S-by. Hun fortalte ham, at selskabet var solgt.

Det eneste, hun derefter interesserede sig for, var, om pengene kom. Hun ringede til U og forhørte sig derom. Første gang hun ringede, var pengene ikke kommet. Hun foretog sig dog intet i den anledning. Da hun ringede anden gang, var pengene indgået på forældrenes konto. Hun har ikke givet U besked om at overføre selskabets midler til J-Bank. Da hun var ansat i samme bank, som forældrene havde konto i, måtte hun ikke foretage transaktioner vedrørende disses konti, idet dette ville være fyringsgrund. Hun havde ikke fuldmagt til forældrenes konti, hvilket revisor G heller ikke havde. Forældrene var de eneste, der havde adgang til kontiene. Hun har ikke dengang set brevet af 23. december 1993 fra køber, F3 ApS, til købers bank, J-Bank i K-by. Hun ved ikke, hvorfra den, der på brevet har påført de håndskrevne oplysninger om, har disse fra. Hun troede, at købesummen for selskabet skulle ind over advokat Es klientkonto. Det er først senere, at hun er blevet klar over, at dette ikke skete. Hun troede, at alt var i den skønneste orden, indtil de i 1997 hørte fra kurator.

Den faste ejendom i selskabet var blevet solgt fra kort før, selskabet blev solgt. Ejendommen, der længe forgæves havde været søgt solgt, blev efter skattevæsenets godkendelse solgt til forældrene til en pris, der lå under den offentlige vurdering.

I har forklaret, at hun i dag er ansat som bankassistent i R-Bank. I 1993 var hun bankassistent i J-Bank. Hun kan ikke i dag konkret huske transaktionerne i sagen, men kan forklare, hvorledes kutymen var i J-Bank på daværende tidspunkt, når de fik instruktioner fra N fra F3 ApS om køb af selskaber, hvilket vel skete ca. 15-20 gange. Når der skulle købes et selskab, skulle de sikre sig, at de fik selskabets likvide beholdning, inden de sendte købesummen. Da hun fik brevet af 23. december 1993 fra køber, F3 ApS, kontaktede hun sælgers bank. Da hun fik brevet, studsede hun lidt over, om der nu også rent faktisk var købt det, der fremgik af den medsendte "Anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på investeringskonto". Som ansat i en bank var hun dog ikke berettiget til at stille spørgsmål herved. Det er hende, der har skrevet de håndskrevne oplysninger på brevet, som hun givetvis har fra N. Hun husker dog intet om, hvorfor købesummen skulle indsættes på A og Bs konto i stedet for på advokat Es konto.

Hun kan ikke huske, om hun har talt med advokat E eller revisor G. Hun mener, at hun i forbindelse med transaktionerne talte med D. Dette husker hun, fordi de normalt ikke talte med en sælger, men kun med sælgers bank. Normalt ville de ikke sende kopi af brevet af 23. december 1993 fra F3 ApS til sælgers bank, men hun ved ikke, om det er sket. Hun kan ikke huske, om hun har sendt "Anmeldelse vedrørende hævning på investeringsfondskonto" før eller efter, hun havde modtaget bekræftelsen på, at midlerne ville blive overført fra U-Bank. Hun fortalte U-Bank, hvilken konto pengene skulle overføres til, men mener i øvrigt, at banken i forvejen fra sælgerne havde denne oplysning.

U Sørensen har forklaret, at han i dag er bankrådgiver i U-Bank, Ry. Han er skiftet dertil for 2 år siden fra U-Bank, S-by. I 1993, hvor han også var i U-Bank, S-by afdeling, beskæftigede han sig fortrinsvis med privatkunder, men havde dog også enkelte mindre erhvervskunder, herunder A og B. Det var B, der stod for kontakten til banken. Det var dog således, at alt vedrørende selskabet gik via D. Han talte ikke med D hver måned. F6 A/S havde 5 investeringsfondskonti i banken. Han har ikke kendskab til, hvorvidt de sagsøgte før det senere salg havde overvejelser om likvidation af selskabet. Han kan ikke huske, hvornår han første gang hørte om, at selskabet var solgt. Han går ud fra, at det var D, han hørte det fra. Han husker det dog ikke nærmere, heller ikke om han dengang så salgsaftalen. Han kan huske, at han på et tidspunkt talte med en kvinde fra J-Bank om salget. Han kan ikke huske, hvem af dem, der kontaktede hvem. Han har ikke i den forbindelse set brevet af 23. december 1993 fra køberen til J-Bank.

Han kan ikke huske, hvorfor købesummen skulle gå ind på A og Bs konto i stedet for på advokat Es konto. Kontonummeret, hvorpå selskabets frigjorte likvide investeringsfondsmidler skulle indgå, fik han af køberens bank, J-Bank. Han vidste ikke, hvem kontoen, som pengene blev overført til, tilhørte. Han undersøgte det heller ikke. Han har ikke i forbindelse med salget eller overførslerne talt med hverken N eller V. Det er ikke navnene, der siger ham noget. Han erindrer heller ikke at have talt med selskabets revisor, G. Til trods for at telefaxklokkeslettet på "Anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på Investeringskonto", som U-Bank modtog fra J-Bank ligger efter telefaxklokkeslettet på hans overførsel af selskabets likvide beholdning, mener han dog, at anmeldelsen er modtaget, før pengene er overført. Han anser det for usandsynligt, at der skulle være fejl i telefaxens tidsangivelse. Der er ikke nogen bestemt grund til, at han på pengeoverførslen anførte "F6". Hans normale arbejdstider var fra 8.45-16.15, men han havde dog tit overarbejde.

Det er ikke ham, der har lavet bankens posteringsbilag med en sammentælling af investeringsfondskontiene. Han har ikke set generalforsamlingsreferat eller anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende selskabet. Skrivelsen af 3. december 1997 fra banken til advokat E er udarbejdet af O, der er kreditchef i U-Bank, på baggrund af dennes samtale med vidnet og bilag, som beroede i banken.

G har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, hvilket han har været siden 1983. Mens han boede i Trige, var D filialbestyrer i U-Bank der, og de kom sammen privat. Han fik gennem D professionel kontakt med hendes forældre i efteråret 1990. De havde en lønsystue, som de ønskede at sælge. Da de ikke mente, at deres daværende revisor kunne magte opgaven hermed, bistod han med salget af lønsystuen. Køberen var imidlertid ikke interesseret i at overtage den faste ejendom, der hørte til. Tilbage efter salget var en fast ejendom og nogle ubenyttede investeringsfondshenlæggelser, som gav mulighed for skattefri virksomhedsoverdragelse, hvilket skete efter hans forslag i februar 1991 til selskabet F6 A/S. Der blev i forbindelse hermed taget kontakt til en ejendomsmægler med henblik på køb af en ejendom, som midlerne skulle have været placeret i. Dette skete dog ikke. I 1993 blev der lavet en lejekontrakt vedrørende en varebil, der skulle have været betalt med investeringsfondsmidler. Dette projekt blev dog heller ikke gennemført. Tanken var helt klart, at midlerne skulle have været investeret.

De havde også drøftet muligheden for køb af anparter for investeringsfondsmidlerne. Derimod blev likvidation af selskabet ikke drøftet. I foråret 1993 drøftede han med D, hvad de skulle gøre. Aftalen blev, at han skulle kontakte F2 med henblik på salg af selskabet. Han skrev derfor den 27. maj 1993 til P ved F2. Han vidste, at P tidligere havde været ansat i skatteafdelingen i et af landets største revisorfirmaer. F2 meddelte på et tidspunkt, at den faste ejendom skulle ud af selskabet hvis dette skulle kunne sælges. Han var på hospitalet i oktober/november 1993. Brevet af 10. november 1993 fra F2 til D er nok kommet omkring det tidspunkt, hvor han kom hjem fra hospitalet. Han husker dog ikke noget om salget før hen i december. De drøftede prisen og blev tilbudt kurs 30. Det, syntes han, var lavt sat selv for skyldig skat, hvorfor det i hvert fald også var det for udskudt skat. Selv om det var en underpris, blev de enige om, at selskabet bare skulle sælges, og gik ikke mere op i det.

Salgsaftalen og dennes enkelte punkter drøftede han med advokat E. Han mener ikke, han var til stede ved underskrivelsen af salgsaftalen, idet dette skulle varetages af advokat E. Han blev dog efterfølgende kontaktet af D, der oplyste, at man ikke havde fået pengene for salget. Han henviste hende til advokat E. Han har i øvrigt ikke i forbindelse med salget af selskabet haft med betalingstransaktionerne at gøre eller talt med køber, købers bank eller U-Bank. Han har ikke spurgt F2 om, hvad køberen skulle bruge selskabet til. Vedrørende salget af ejendommen havde han haft kontakt til skattedirektør Q, S-by Kommune, der sagde god for salget til A og B, hvis de kunne dokumentere de forgæves salgsbestræbelser. Han havde ikke noget med den praktiske del af frasalget af den faste ejendom at gøre.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande i første række gjort gældende, at de sagsøgte efter reglen i aktieselskabslovens § 115, stk. 5, hæfter på objektivt grundlag, idet de i strid med reglen i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, i forbindelse med salget har stillet selskabets midler til rådighed for køberen af selskabet. På overdragelsesdagen den 28. december 1993 blev selskabets midler i alt 440.434 kr. således overført direkte til køberens konto i J-Bank, hvorfra købesummen på 270.551 kr. var blevet hævet og overført til de sagsøgte A og Bs konto i U-Bank. Købesummen for selskabet blev således i strid med selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, betalt af selskabets egne midler. Det er i den forbindelse uden betydning, om køber i forvejen selv havde tilstrækkelige midler til købet. Det afgørende er, at selskabets midler blev stillet til køberens rådighed, jf. herved Højesterets præmisser i U 1998/1172 H (PI-sagen).

Såfremt de sagsøgte ikke hæfter på objektivt grundlag, har sagsøgeren i anden række gjort gældende, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf. aktieselskabslovens § 140, idet de sagsøgte ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser. De sagsøgte imødekom således købers ønske om udbetaling af samtlige selskabets midler til købers konto uden at sikre sig, at de ikke derved overtrådte eller medvirkede til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Bl.a. henset til, at salget af selskabet under de foreliggende omstændigheder ikke var nogen normal forretningsmæssig disposition, og at de sagsøgte ingen nærmere undersøgelser foretog sig af køberens planer med selskabet, burde de sagsøgte som følge af de konkrete betalingstransaktioner have indset, at det var en overordentlig nærliggende mulighed, at der ville ske selvfinansiering. Det bestrides, at sagsøgeren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at have forsøgt at inddrive kravet hos V.

Selv om det ikke er bestrides, at V er erstatningsansvarlig, er der tale om, at V er ansvarlig solidarisk med de sagsøgte, og sagsøgeren kan derfor vælge, hvem man vil holde sig til.

De sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at købet af selskabet ikke blev finansieret med selskabets egne midler i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, idet køber allerede forinden var i besiddelse af tilstrækkelige midler til at finansiere købet, hvilket bl.a. også dokumenteres af, at selskabets midler først indgik på købers konto efter, at købesummen var betalt. De sagsøgte har endvidere gjort gældende, at beslutningen om, at selskabets midler skulle indsættes på købers konto, ikke er truffet eller opretholdt af de sagsøgte. Beslutningen er derimod truffet af selskabets nye ledelse, der blev indsat 3 dage, før betalingstransaktionerne fandt sted. På tidspunktet herfor handlede U-Bank derfor heller ikke længere på de sagsøgtes vegne, men på den nye ledelses vegne. De sagsøgte har endelig gjort gældende, at de ikke har handlet culpøst.

I relation til sagsøgerens mere subsidiære påstand har sagsøgte i den forbindelse gjort gældende, at et erstatningskrav mod dem er subsidiært i forhold til tilbageførelsespligten efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4, hvorfor erstatningskrav ikke kan gøres gældende mod dem, førend sag mod den, der har truffet eller opretholdt beslutningen, det vil sige V, er tilendebragt, eller det er sandsynliggjort, at en sådan forfølgning ikke tjener noget formål, idet sagsøgeren ikke før dette tidspunkt har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Sagsøgeren har således inden skifteretsmødet den 19. januar 1995 været bekendt med Vs rolle i sagen, og det er ikke tilstrækkeligt, at kurator forgæves har forsøgt at skrive til V.

Begrundelse og konklusion

Overskudsselskabets midler blev den 28. december 1993 overført fra en konto i U-Bank til købers konto i J-Bank. Samme dag blev købesummen overført fra købers konto i J-Bank til de sagsøgte A og Bs konto i U-Bank. Selskabets midler blev derved i strid med reglen i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, stillet til rådighed for køberen. Det er i den forbindelse uden betydning, at overførslen af købesummen blev gennemført før overførslen af selskabets midler, og at køber således i forvejen havde tilstrækkelige midler til at finansiere købet.

Af U-Banks redegørelse af 3. december 1997 fremgår, at sagen blev håndteret via dialog mellem sagsøgte D, U-Bank og de sagsøgtes advokat, advokat E. U fra U-Bank, der forestod overførslen af selskabets midler til købers konto i J-Bank, har forklaret, at han på et tidspunkt talte med en kvindelig ansat i J-Bank. Han talte imidlertid ikke med hverken N eller med V, der ifølge udskrift af selskabsregistret den 23. december 1993 efter en vedtægtsændring var indtrådt i det solgte selskab som direktør og bestyrelsesmedlem. U var ifølge sin forklaring ikke bekendt med denne vedtægtsændring, da han lod selskabets midler overføre til købers konto i J-Bank.

På den fremlagte kopi af skrivelsen af 23. december 1993 fra køberselskabet til J-Bank er med håndskrift anført bl.a. Us navn og de sagsøgte A og Bs kontonummer i U-Bank. I fra J-Bank har forklaret, at det er hende, der har påført de håndskrevne oplysninger, som hun ifølge sin forklaring givetvis havde fra N. Hun har endvidere forklaret, at hun mener, at hun i forbindelse med transaktionerne talte med sagsøgte D.

På den anførte baggrund er det ubetænkeligt at lægge til grund, at beslutningen om at overføre selskabets midler til købers konto i J-Bank blev truffet på sælgersiden. Det er, som sagen foreligger for landsretten, uden betydning, hvem der på sælgersiden traf beslutningen. Da tilbagebetaling ikke kan finde sted, indestår de sagsøgte herefter for selskabets tab, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 5.

Da opgørelsen af sagsøgerens krav i øvrigt ikke er bestridt, tager landsretten sagsøgerens principale påstand til følge.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, A, B, C og D, skal til sagsøgeren, Konkursboet F1 A/S ved kurator, advokat R, in solidum betale 482.280 kr. med tillæg af rente 0,6 % pr. påbegyndt måned af 353.380 kr. fra den 1. december 1998, til betaling sker.

De sagsøgte skal endvidere anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for de sagsøgtes hæftelse efter aktieselskabslovs § 115, stk. 4, og at de in solidum - inden for maksimum for hæftelsen efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4 - hæfter for krav udover de foran anførte, for så vidt sådanne krav anerkendes i konkursboet af skifteretten og af domstolene henføres til selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5.

Sagens omkostninger skal de sagsøgte in solidum betale til sagsøgeren med 43.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.