Dato for udgivelse
30 Mar 2001 14:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. december 2000
SKM-nummer
SKM2001.104.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1045-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Værdi af frit ophold, Tilsidesættelse, Værdi af opholdsret urimelig
Resumé
A var blevet kæreste med en bror til K. For at hjælpe A stillede K et værelse på 6,45 kvadratmeter til rådighed for A og hendes datter på syv år. Værelset var adskilt fra et andet værelse med en skydedør. Det badeværelse, som A havde adgang til, delte hun med K og hans familie, og for at komme til badeværelset skulle A passere gennem K's soveværelse. K lejede værelser ud i kælderen, og disse værelser havde eget tekøkken og adgang til toilet i kælderen. De lokale skattemyndigheder ansatte værdien af A's frie boligret til 12.000 kr. svarende til den objektive udlejningsværdi af et klubværelse andre steder i byen. Skatteministeriet blev dømt til at anerkende, at skønnet over værdien af opholdsretten var åbenbart urimeligt, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.
Reference(r)
Ligningsvejledningen 1999 A.A.1.1
Statsskatteloven § 4, litra c

Parter:

A

Afsagt af dommerne:

3 dommere

Denne sag vedrører spørgsmålet om værdien af frit ophold for sagsøgeren, A, i et værelse på 6,45 m2.

Landsskatteretten har ved kendelse af 11. februar 1999 truffet følgende afgørelse i sagen:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst
Værdi af frit ophold ansat til 12.000 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren og dennes datter har været tilmeldt adressen P-vej 14, Q i perioden 30.12.1992 til 10.01.1994. Klageren havde et værelse stillet til rådighed i ejendommen, der efter det oplyste var på 6,45 kvm.

Ejendommen var ejet af K, der er bror til klagerens repræsentant. Ejendommen har ifølge BBR-oplysninger et beboelsesareal på 185 kvm, men er efter oplysning fra klagerens repræsentant på 155 kvm. Det fremgår endvidere, at en søster til klagerens repræsentant har været tilmeldt adressen, men at hun ikke har boet i ejendommen. Kælderen var lejet ud.

Klageren har være tilmeldt folkeregisteret på følgende adresser:

XXXX Z c/o F 14.09.1992 - 17.12.1992
XXXX Q
c/o E
17.12.1992 - 30.12.1992
XXXX Q
c/o K
30.12.1992 - 10.01.1994
XXXX Q
c/o P
10.01.1994 -

Klageren har i indkomstårene 1993, 1994 og frem til 01.06.1995 oppebåret arbejdsløshedsdagpenge. Den 1. juni 1995 har klageren fået ansættelse hos ww Industri ApS. Selskabet ejes af familien K.

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af frit ophold i henhold til statsskattelovens § 4. Værdien af gaveydelsen er ansat skønsmæssigt til den objektive udlejningsværdi af et værelse til rådighed. Den skønsmæssigt fastsatte leje er ansat til 1.000 kr. pr. måned. Der er ved fastsættelsen henset til lejeniveauet i byen for værelser, hvor lejen inkluderer lys, varme og adgang til køkken og bad, samt til at klageren og hendes datter har haft adgang til andre faciliteter i huset.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at værdien af frit ophold for klageren og hendes datter er ansat for højt, den ansatte gaveværdi bør maksimalt ansættes til 300 kr. pr. måned.

Han har til støtte herfor bl.a. anført, at den af ankenævnet ansætte værdi svarende til leje af et klubværelse i Q ikke er anvendelig på klagerens forhold. Det værelse, som klageren havde til rådighed var på 6,45 kvm, hvilket er betydeligt mindre end klubværelser, klageren havde ingen lejeretslige rettigheder, klageren måtte bo til låns hos en familie og klageren har i hele perioden ikke kunnet indrette sig permanent, men har konstant skulle være klar til at flytte.

Han har endvidere anført, at klageren var enlig mor, og at hun på grund af boligmangel i Q Kommune boede til låns hos K og L.

Landsskatteretten finder i lighed med skatteankenævnet, at klageren er skattepligtig af værdi af frit ophold efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Retten finder ikke anledning til at ændre den skønsmæssigt ansatte værdi, hvorfor ansættelsen stadfæstes.

..."

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at hendes personlige indkomst for indkomståret 1993 nedsættes med 12.000 kr. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at hendes personlige indkomst for indkomståret 1993 nedsættes med et af landsretten fastsat mindre beløb. Sagsøgeren har mere subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1993 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1993 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagen angår

Q Kommune har i en skrivelse af 25. november 1999 til Kammeradvokaten udtalt følgende om grundlaget for den skønsmæssige ansættelse af værdien af det frie ophold:

"Vi har den 26.10.1999 og dags dato modtaget Deres anmodning om en skriftlig redegørelse for, på hvilket grundlag kommunen har skønnet den månedlige leje til kr. 1.000.

Sagen er en følge af, - at der er foretaget en undersøgelse af udlejers sag for 1993.

    -
    Der er her konstateret, at A og hendes datter S har været tilmeldt hos udlejer på adressen: P-vej 14 i Q i perioden: 30.12.1992 - 10.1.1994. (Kopi af logiværtserklæring fra folkeregisteret er indlagt i sagen for 1993).
    -
    Ifølge udlejerens oplysninger har familie og venner, som har haft bopæl eller været registreret på adressen hos ham, IKKE betalt husleje.
    -
    Ifølge udlejer har A, (som ifølge udlejer er kæreste med broderen), og hendes datter IKKE betalt husleje.
    -
    Der har været tale om en længere periode.
    -
    Værdien af lejen er skønsmæssig ansat ud fra, at udlejer skriftlig har oplyst angående et andet lejemål i samme ejendom: lejeindtægten for 1 møbleret værelse inkl. forbrugsafgifter var 1000 kr. pr. måned i både 1992 og 1993.
    -
    Udlejer har efterfølgende oplyst, at der kun har været tale om registrering på adressen som postadresse, men ikke bopæl.
    -
    Der foreligger dog ingen oplysninger om hvor den reelle bopæl skulle være.

Det er således ud fra udlejers egne oplysninger om udlejningsværdien - i et andet lejeforhold - på 1 møbleret værelse inkl. forbrugsafgifter, at den objektive udlejeværdi og efterfølgende gaveværdi er skønnet. - Og der har ikke foreligget oplysninger om, at skatteyder og datter skulle have haft mere end 1 værelse til rådighed.

Det kan tilføjes, at lejeindtægt i Q ved udleje af værelser/kælderværelser ofte ses at være i samme størrelsesorden eller højere.

..."

    I en skrivelse af 13. oktober 2000 fra Q Kommune til Kammeradvokaten hedder det bl.a.:

"Den objektive udlejeværdi pr. måned i 1993: kr. 1.000, vedrørende 1 lejemål omfattende 2 personer, i ét værelse i stueetagen i et enfamiliehus i Q, med fri el og varme samt adgang til køkken og bad anses for at være passende. (Der henvises endvidere til vores skrivelse dateret 25.11.1999).

Værdien af frit ophold er herefter ansat til samme beløb for 1993 hos skatteyder.

Ved skønnet for 1993, blev der taget udgangspunkt i de foreliggende oplysninger. Herunder bl.a., at udlejer skriftlig har oplyst til os, at der er lejet ét værelse ud til 1 person, i den samme ejendom, i perioden 1.6.1992 - 30.10.1993 for 1.000 kr. om måneden inkl. forbrugsafgifter (udokumenteret).

De oplyser, at der nu er kommet nye oplysninger i sagen om, at ovennævnte lejer i virkeligheden har lejet 2 kælderværelser (ca. 30 m2) med eget toilet og tekøkken.

Et helt identisk kælderlejemål, på samme gade kan som eksempel oplyses at have indbragt følgende lejeindtægter:

Primo 1995 kælderleje til 2 personer: 3.000 kr.
Primo/medio 1995, kælderleje til 1 person: 1.700 kr.
Ultimo 1995, værelsesleje i stueetage, til 1 person: 1.000 kr.

Ud fra de nu ændrede, nye oplysninger om, at det har været 2 kælderværelser, der har været lejet ud for 1.000 kr. om måneden i 1993, må det konstateres, at denne lejefastsættelse er meget lav.

Ifølge aftale fremsendes her nogle eksempler på lejeindtægt ved værelsesudlejning i Q kommune:

    -
    1991 og 1992: værelsesudleje (G-bakken), areal 9 m2, pr. person: 1200 kr.
    -
    1993: værelsesudleje (B-vej), areal 10 m2, 1 person: 1500 kr.
    -
    1993 og 1994: værelsesudleje (H-vej), areal 9,9 m2, til en nærtbeslægtet person: 1200 kr.
    -
    1991 + 1992 + 1993: værelsesudleje/kælder (J-vej), areal 22 m2, 1 person: 1750 kr.
    -
    1990 og 1991: værelsesudleje/kælder (HL-gade), areal 25 m2, 1 person: 2000/1500 kr.

Udlejeværdien/værdien af frit ophold for 2 personer, - bestående af 1 værelse med adgang til bad og køkken, - samt fri el og varme - skønsmæssig ansat til 1000 kr. pr. måned, - anses for at være realistisk, - når der henses til lejeniveauet her i byen ved værelsesudleje.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at hun og F i april 1992 blev kærester. Hun boede først hos Fs mor. Da hun gerne ville flytte til Q, og da det var vanskeligt af få en lejlighed, fik hun og datteren lov til at låne et værelse hos Fs bror og svigerinde. Værelset, der var meget lille, var hovedsageligt til at sove i, og hun kunne opholde sig i stuen. Hun trak sig selvfølgelig tilbage til værelset, hvis hun følte, at ægteparret K&L gerne ville være sig selv. Det værelse, hun havde rådighed over sammen med sin datter, der da var 7 år gammel, var adskilt fra et andet værelse med en skydedør. I dette andet værelse sov tvillinger, der var nyfødte. Der var meget lydt. Det badeværelse, hun havde adgang til, delte hun med familien K&L. For at komme til badeværelset skulle hun og datteren gå igennem ægteparret K&Ls soveværelse. Hun betalte ikke husleje eller penge til varme eller el. Hun betalte selv for mad. Den person, der lejede værelser i kælderen, havde rådighed over to værelser og et lille tekøkken. Der var et lille toilet i kælderen.

F har forklaret, at han ikke er klar over, om lejeren af kælderværelserne betalte for begge de værelser, hun havde rådighed over, eller om hun kun betalte for det ene og havde rådighed over det andet. Familien K&L lånte alene værelset ud til sagsøgeren for at gøre hende og vidnet en tjeneste.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at det skøn over værdien af sagsøgerens frie boligret, skattemyndighederne har foretaget, er åbenbart urimeligt og klart forkert. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at værelset som følge af husets indretning ikke kunne udlejes til tredjemand, men alene til en nærtstående person, idet lejeren skulle dele badeværelse og køkken med udlejeren. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at skattemyndighedernes skøn over værdien af frit ophold er udøvet på forkert grundlag. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at skattemyndighederne ikke har foretaget nærmere undersøgelser af værelsets udlejningsværdi, og at det lejemål i kælderen, skattemyndighederne har anvendt som sammenligningslejemål, adskiller sig klart fra sagsøgerens lejemål for såvidt angår størrelse og adgang til eget bad og køkkenfaciliteter.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at værdien af sagsøgerens frie ophold med rette er fastsat skønsmæssigt, at dette skøn er udøvet på et korrekt grundlag, og at skønnet hverken er åbenbart urimeligt eller klart forkert. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at sagsøgerens og vidnets oplysninger om omfanget af lejemålet i kælderen, der ikke er dokumenteret på anden måde, ikke kan lægges til grund, og at Skatteankenævnet og Landsskatteretten ikke har begrundet deres afgørelser med henvisning til størrelsen af lejen for kælderlejemålet.

Sagsøgte har endvidere anført, at det ikke alene på grund af sagsøgerens og vidnets forklaringer kan lægges til grund, at værelset, sagsøgeren havde rådighed over, var uegnet til udlejning til tredjemand. Sagsøgte har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at sagen, hvis landsretten måtte tilsidesætte det skøn, skattemyndighederne har udøvet, i overensstemmelse med fast retspraksis skal hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Begrundelse og konklusion

På baggrund af sagsøgerens forklaring, der støttes af forklaringen fra K, lægges det til grund, at værelset havde et areal på 6,45 m2, at det alene var adskilt fra et andet opholdsrum, der blev anvendt til soveværelse for nyfødte tvillinger, ved en skydedør, og at sagsøgeren for at benytte badeværelset, som hun og datteren delte med udlejeren og deres familie, skulle gennem udlejerens og dennes ægtefælles soveværelse.

Ved at fastsætte værdien af sagsøgerens frie ophold ud fra et skøn baseret på generelle oplysninger om lejeniveauet for værelser i det pågældende område uden at inddrage de overfor nævnte forhold har skattemyndighederne truffet deres afgørelse på ufuldstændigt grundlag. På baggrund af de nævnte oplysninger er skønnet, hvorved værdien af opholdsretten er fastsat til 1.000 kr. om måneden, endvidere åbenbart urimeligt, idet den skønnede værdi af sagsøgerens frie ophold er ansat for højt.

Da landsretten ikke finder at kunne fastsætte den værdi, den frie boligret har haft for sagsøgeren, når de ovenfor anførte forhold lægges til grund, tager landsretten herefter sagsøgerens mere subsidiære påstand til følge og hjemviser ansættelsen af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1993 til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Thi kendes for ret:

Ansættelsen af sagsøgeren As personlige indkomst for indkomståret 1993 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagens omkostninger for landsretten skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale til sagsøgeren med 6.800 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.