Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 10. maj 2005) --- |
SKM2005.320.LR | Generationsskiftemodel - oprettelse af ny aktieklasse - vedtægtsændringer (21. juli 2005) |
|
Reglerne om aktieavancebeskatning i aktieavancebeskatningsloven finder som udgangspunkt anvendelse ved afståelse, jf. ABL § 1, stk. 2.
Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg.
De generelle principper for fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt behandles under afsnit S.G.2.4 henholdsvis afsnit S.G.2.5.
I afsnit S.G.2.6 omtales en række afståelsessituationer nærmere med henblik på fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt.
I visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt en transaktion eller ændring i selskabets forhold er at ligestille med afståelse.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked SKM2003.425.LR fastslået, at der vil ske en skattepligtig erhvervelse, jf. SL § 4, hver gang en andelshavers ejerandel forøges, og en skattepligtig afståelse, jf. ABL § 1, hver gang en andelshavers ejerandel formindskes. Af andelsselskabets vedtægter ville det fremgå at andelshavernes ejerandele løbende skulle reguleres, således at ejerandelene afhang af andelshavernes omsætning med selskabet.