Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer og lign.

Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud. Er en investeringsforening ikke certifikatudstedende, er den kontoførende.

Certifikater skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer er berettiget til at få del i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.

De certifikatudstedende investeringsforeninger opdeles i udloddende og akkumulerende investeringsforeninger.

Den skattemæssige behandling af indtægter fra kontoførende investeringsforeninger behandles i afsnit S.G.22. Udbytte fra certifikatudstedende investeringsforeninger behandles i afsnit S.F.3.2.

Om beskatning i forbindelse med afståelse af investeringsbeviser i udloddende foreninger se afsnit S.G.12. I afsnit S.G.15 omtales behandlingen af fortjeneste og tab i de særlige ►akkumulerende◄ foreninger, der ►ikke ◄er omfattet af ABL § 2 ►a◄. 

Både de certifikatudstedende investeringsforeninger og de kontoførende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven. I afsnit S.A.1.8. behandles spørgsmålene om den subjektive skattepligt og kvalifikationen af foreningerne. I afsnit S.C.4. behandles spørgsmålet om den objektive skattepligt for investeringsforeninger.