Ligningsloven er senest optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Ifølge LL § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog LL § 16 A, stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, anparts- eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Dog henregnes udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

I henhold til LL § 16 A, stk. 11, medregnes til udbytte udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.

LL § 16 A, stk. 4, indeholder nogle undtagelser, idet udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren. Om SEL § 5 B, stk. 4, henvises til afsnit S.B.3.2. Om FUL § 12, stk. 3, se afsnit S.D.1.11.1.    

Endvidere indeholder LL § 16 A, stk. 5 - 7 og LL § 16 C, nogle særregler for udlodninger fra certifikatudstedende udloddende investeringsforeninger. Se afsnit S.F.3.2.

Udlodninger fra selskabet betragtes som udbytte, uanset under hvilken betegnelse og uanset i hvilken form udlodningen finder sted.

I TfS 1999, 257 LR foretog et udenlandsk selskab strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession, jf. FUL § 15 b, stk. 5, sådan at en del af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i moderselskabet blev overført til de nyligt modtagne aktier i datterselskabet. Der var i den forbindelse henvist til, at slutresultatet af strukturændringen svarede til, hvad tilfældet ville være ved en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens regler. Ligningsrådet imødekom ikke ansøgningen, idet aktierne i datterselskabet ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A.

Til indkomsten skal medregnes udbytte såvel fra danske som fra udenlandske selskaber. Ved indkomstopgørelsen skal aktionæren medregne det fulde deklarerede udbytte, altså også den eventuelt tilbageholdte udbytteskat. Se afsnit S.F.1.2 og afsnit S.F.1.3.

LikvidationsudlodningLikvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LL § 16 A, stk. 3, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Dog henregnes udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Om den skattemæssige behandling af udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikring for danske Skibe samt genoptagelse heraf, se afsnit S.G.2.6.7.

I TfS 1999, 115 LSR havde en hovedanpartshaver foretaget private hævninger på mellemregningskontoen med selskabet. Han fandtes ikke på noget tidspunkt at have haft mulighed for tilbagebetaling heraf. Selskabet kom i betalingsstandsning d. 2. maj 1995, og i oktober 1995 blev klagerens gæld bortakkorderet. Selskabet blev tvangsopløst i 1996. Landsskatteretten fandt, at gældseftergivelsen måtte anses for udlodning af likvidationsprovenu i kalenderåret forud for selskabets endelige opløsning og dermed som aktieindkomst jf. LL § 16 A, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Se desuden TfS 1997, 641 LSR omtalt i afsnit S.F.2.2.4.2, hvor hævninger i selskabet blev beskattet som løn.

I nogle situationer er det relevant at undersøge, hvorvidt der overhovedet kan siges at være tale om likvidationsprovenu i aktieavancebeskatningslovens forstand. For at kunne anvende reglerne i LL § 16 A henholdsvis ABL § 1, stk. 3 må der være tale om, at andelshaverne ejer "andele" i andelsselskabet i skatteretlig forstand. Se nærmere herom SKM2001.11.ØLR og SKM2001.505.LR og afsnit S.G.1.2, hvor der nærmere er redegjort for de to afgørelser.

Om den skattemæssige behandling af likvidationsudlodninger - herunder tidspunktet for et selskabs endelige opløsning i relation til aktionærerne, se afsnit S.G.19.1.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalenUdlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LL § 16 A, stk. 2, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, se afsnit S.G.18.1. Dette gælder dog ikke beløb omfattet af LL § 16 A, stk. 8. For så vidt angår indeholdelse af udbytteskat i situationer, hvor der er opnået dispensation, har Told- og Skattestyrelsen i ToldSkat Nyt 1992, nr. 15, side 425 meddelt, at der ikke stilles krav om indeholdelse af udbytteskat, når der er opnået dispensation efter LL § 16 A, stk. 2, før det tidspunkt, hvor der ellers ville være indtrådt indeholdelsespligt efter KSL § 65.

Fondsaktier (friaktier)Tildeling af fondsaktier er skattefri efter LL § 16 A. Indkomstbeskatning vil kunne forekomme ud fra et gavesynspunkt, hvis en aktionær som følge af afkald fra medaktionærer modtager fondsaktier ud over det, der tilkommer ham i kraft af hans aktiebesiddelse, se UfR 1958, 1164 HRD.    

Det er ikke nogen forudsætning for skattefrihed efter LL § 16 A, at der er tale om nyudstedte aktier. Reglen finder også anvendelse, hvor et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse, se TfS 1991, 467 LR, eller hvor der sker forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi. Om fondsaktier i øvrigt se afsnit S.G.2.1.2 og S.G.2.7.

Salg af aktier til det udstedende selskabVed afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt aktierne, beskattes afståelsessummen efter LL § 16 B, stk. 1, som almindelig indkomst, dvs. som udbytte. Dette gælder dog ikke ved afståelse af medarbejderaktier, når medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær, jf. ABL § 11, stk. 2-4, og når aktierne efter SEL § 31, stk. 2, kun kan tilbagesælges til selskabet.

Efter LL § 16 B, stk. 2, er der mulighed for dispensation ved salg af aktier til det udstedende selskab. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter aktieavancebeskatningsreglerne. (Om indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor der er opnået dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, se ToldSkat Nyt 1992, nr. 15, side 425.)

Afståelsessummer efter LL § 16 B, stk. 1, beskattes ikke som almindelig indkomst, såfremt aktierne m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses, jf. LL § 16 B, stk. 3.

LL § 16 B, stk. 4, indeholder nogle undtagelser, idet beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren. Om SEL § 5 B, stk. 4, henvises til afsnit  S.B.3.2. Om FUL § 12, stk. 3, se afsnit S.D.1.11.1.

Om den skattemæssige behandling ved salg af aktier til det udstedende selskab henvises i øvrigt til afsnit S.G.20.3.

I SKM2002.678.VLR blev et aktieselskab i forbindelse med tilbagekøb af egne aktier forpligtet til at indeholde og indbetale udbytteskat, jf. kildeskattelovens §§ 65 og 66, men i tillid til en urigtig tilkendegivelse herom fra kommunen undlod aktieselskabet at indbetale udbytteskatten. Dette medførte, at aktieselskabet blev pålagt at betale renter i medfør af kildeskattelovens § 63, stk. 2. Efter en samlet vurdering fandt Vestre Landsret, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde aktieselskabet, at selskabet havde disponeret i tillid til, at tilkendegivelsen fra kommunen var korrekt, hvorfor aktieselskabet kunne støtte ret på tilkendegivelsen, i den forstand, at selskabet ikke skulle betale den omtvistede rente.