Beskrivelsen af praksis er opdelt i 4 grupper: Afsnit S.D.2.7.1 omtaler afgørelser, hvor tilladelse er givet uden fastsættelse af vilkår. Tilladelser, hvor der er givet vilkår, omtales i afsnit S.D.2.7.2. I afsnit S.D.2.7.3 omtales afgørelser, hvor der er givet afslag på spaltning. Afsnit S.D.2.7.4. omhandler den nyeste praksis, som er sammenholdt inden for visse hovedgrupper af problemstillinger.
For spaltninger, hvor det indskydende selskab ikke ophører, skal de udspaltede aktiver på samme måde som ved tilførsel af aktiver udgøre en gren af en virksomhed, jf. FUL § 15 a, stk. 3. Den praksis, der er beskrevet i afsnit S.D.3.5.1, afsnit S.D.3.5.2 og afsnit S.D.3.5.3 kan derfor i et vist omfang også bruges ved spaltninger.