Efter KGL § 9 skal realkreditinstitutter m.v. for fremtidige udlån medregne gevinst og tab ved indkomstopgørelsen efter kursgevinstlovens almindelige regler, bortset fra tabsfradragsbegrænsningsreglen i § 7, stk. 2. Ved fremtidige udlån menes for Danmarks Skibskreditfond udlån ydet den 1. januar 1999 eller senere og for øvrige realkreditinstitutter m.v. lån baseret på obligationer i fondskoder, der ikke er lukkede ved udgangen af 1999.

For en nærmere beskrivelse af kursgevinstlovens almindelige regler henvises til LV Aktionærer og Selskaber, afsnit S.C.1.2.2.2 - S.C.1.2.2.6 om selskabers skattepligt.

For de realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, er fradragsretten for tab på obligationerne betinget af, at de i deres udlånsvirksomhed opfylder det balanceprincip, der er defineret af Finanstilsynet jf. realkreditlovens § 49.

For filialer af udenlandske kreditinstitutter er der kun fradragsret for tab på obligationerne, for så vidt de i deres udlånsvirksomhed opfylder et balanceprincip, der yder nogenlunde samme sikkerhed, som balanceprincippet, der er regelsat af Finanstilsynet jf. realkreditlovens § 49, jf. realkreditlovens § 3, stk. 1, nr. 2.

For de øvrige institutter er det et krav, at de hver især udøver deres udlånsvirksomhed inden for de rammer (herunder det balanceprincip), der er udstukket af de respektive tilsynsmyndigheder (Kreditforeningen af Kommuner i Danmark) eller at der de facto er og altid har været balance mellem låntagers betalinger til långiver og långivers betalinger til obligationsejerne (Danmarks Skibskreditfond).

Om opgørelsesprincip m.v. se afsnit A.D.2.16 - A.D.2.16.2.

Undtagelsen fra § 7, stk. 2 Begrundelsen for, at tabsfradragsbegrænsningsreglen i KGL § 7, stk. 2, ikke skal finde anvendelse i forhold til institutterne er, at deres udlånsvirksomhed er reguleret af eller de facto opfylder et balanceprincip. Uden en undtagelse fra § 7, stk. 2, ville institutterne blive udsat for en asymmetrisk beskatning, uanset at der er symmetri i betalingerne. En anvendelse af § 7, stk. 2, ville have som konsekvens, at institutterne ikke kunne fradrage kurstab på udstedte obligationer i danske kroner, hvis disse opfylder mindsterentekravet, mens institutterne som følge af anvendelsen af kursgevinstlovens almindelige regler beskattes af kursgevinster på pantebrevene.

Undtagelsen fra § 7, stk. 2, og dermed adgangen for institutterne til at fradrage kurstab på gæld i danske kroner omfatter institutternes gæld generelt, dvs. ikke kun gæld, der relaterer sig til udlånsvirksomheden, som f.eks. obligationer udstedt til finansiering af udlån, men også anden gæld, som f.eks. egne obligationer, der indgår i fondsbeholdningen, er omfattet.