åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.E.4.9 Mælkeafregninger og kvoter m.v." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori leveringen har fundet sted, jf. SL § 4.
  
For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder, og hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en afregningsperiode, medregnes alene de i indkomståret afsluttede afregningsperioder i indkomst- og formueopgørelserne. Er afregningsperioden længere end 14 dage, skal der foretages en opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer indtægtsføres i leveringsåret.   
 
Udligningsbeløb, der blev tilbageholdt ved afregning til en andelshaver i et mejeriselskab, og som gik ind i mejeriselskabets formue uden mulighed for tilbagebetaling til mælkeleverandøren, var ikke skattepligtige for leverandøren, idet han kun skulle beskattes af nettoudbetalingen, TfS 1987, 515 LSR.

Betalingsrettigheder, Landbrugsreform 2005Den nye støtteordning, enkeltbetalingsordningen, erstatter hektarstøtteordningen og markfrøstøtten. En række husdyrpræmier bl.a. ammeko-, slagte- og ekstensiveringspræmier samt den nye mælkepræmie indgår også i den nye enkeltbetaling. Støtten efter enkeltbetalingsordningen og andre direkte støtteordninger for 2005 udbetales i perioden fra den 1. december 2005 til den 30. juni 2006. Støtte efter enkeltbetalingsordningen forudsætter bl.a., at ansøgeren har fået tildelt betalingsrettigheder. Vedrørende den skattemæssige behandling af betalingsrettighederne se lov nr. 1386 af 20. december 2004. Loven er endnu ikke trådt i kraft. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovens § 8, stk. 1. Loven vil få virkning fra 1. januar 2005.