Reglerne om den skattemæssige behandling af landbrugets husdyrbesætninger findes i lovbkg. nr. 919 af 2. december 1993 som ændret senest ved lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Landbrugeres husdyrbesætninger opdeles i henholdsvis stambesætninger og salgsbesætninger. Husdyrbesætningsloven indeholder skematiske regler for, hvornår et dyr skal henføres til stambesætningen, se E.E.1.2.1. Den skattemæssige behandling af stambesætninger og salgsbesætninger adskiller sig på den måde, at for salgsbesætninger skal enhver ændring i værdien tages i betragtning ved indkomstopgørelsen. For stambesætninger skal der korrigeres for konjunkturændringer.