åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.G.1.2 Tre valgmuligheder for selvstændigt erhvervsdrivende" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Efter reglerne i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, vælge at anvende enten reglerne om virksomhedsordningen eller reglerne om kapitalafkastordningen.

De selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender reglerne i virksomhedsskatteloven, beskattes efter de almindelige skatteregler for personer. Disse regler findes i personskatteloven.

Skattelovgivningens regler om opgørelse af indkomst af selvstændig erhvervsvirksomhed gælder både for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender personskattelovens regler, og for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsskattelovens regler. Det drejer sig om reglerne i ligningsloven, statsskatteloven, afskrivningsloven m.v.

Virksomhedsskatteloven supplerer de almindelige regler med skatteberegningsregler for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Bortset fra disse særlige beregningsregler gælder personskattelovens regler også for de skattepligtige, som anvender virksomhedsskattelovens regler.