åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.C.1 Generelle regler for afskrivninger" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
Skattemæssige afskrivninger kan foretages efter lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007 (AL), som ændret ved lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, . Afskrivningsloven indeholder ikke nogen udtømmende angivelse af de formuegoder, godtgørelser og vederlag, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger, idet der ved siden af de særlige afskrivningsregler i afskrivningsloven i et vist omfang kan foretages afskrivninger med hjemmel i SL § 6, litra a, samt efter enkelte bestemmelser i ligningsloven. Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages "driftsomkostninger..., derunder ordinære afskrivninger", se f.eks. afsnit E.C.5.3.7 om afskrivning på rationaliseringsudgifter.

Afskrivningslovens kapitel 6 indeholder almindelige bestemmelser om afskrivning, der gælder for hele loven, medmindre andet er bestemt. Disse regler samt andre generelle regler for afskrivning er omhandlet i dette afsnit.