Følgende eksempel kan illustrere anvendelsen af opgørelsesmetoden for en beholdning af no par value-aktier. 
Eksempel En aktionær erhverver den 1. aug. 1995 nom. 100.000 D-mark aktier i et tysk, børsnoteret selskab til kurs 100 (altså for 100.000 D-mark).
Den 1. okt. 1995 erhverver aktionæren yderligere nom. 50.000 D-mark aktier i selskabet til kurs 120 (for 60.000 D-mark). Det tyske selskab konverterer den 1. jan. 1999 sine aktier til no par value-aktier. Aktionæren modtager ved denne konvertering 1.500 aktier. Den 1. maj 1999 sælger aktionæren 450 aktier for 90.000 D-mark, altså for 200 D-mark stykket. Aktierne har på dette tidspunkt været ejet i mere end 3 år, og kursværdien af den samlede beholdning har ligget over 83.300 kr. (reguleret efter PSL § 20, 1999-niveau: 113.300 kr.) inden for de sidste 3 år før afståelsen. Der er derfor tale om en skattepligtig afståelse. Fortjenesten opgøres efter gennemsnitsmetoden i § 6.
Idet der ses bort fra, at fortjenesten egentlig skal opgøres i danske kroner, kan den opgøres således:
450 aktier solgt i 1999 for 200 D-mark stykket: 90.000 D-mark
Anskaffelsessummen for aktierne kan opgøres til 160.000 D-mark * 450/1500: 48.000 D-mark
Skattepligtig gevinst 42.000 D-mark
Den resterende beholdning på 1.050 aktier anses herefter for anskaffet for 160.000 - 48.000 D-mark = 102.000 D-mark