| Når selskaber generelt er skattepligtige af kursgevinster på gæld
efter KGL § 6, vil gevinst ved gældseftergivelse, som et selskab opnår
som led i en akkord, som udgangspunkt være skattepligtig.
For at undgå denne følge af den generelle skattepligt gælder
der i § 24 en særlig regel i tilfælde af akkord. Gevinst på gæld
som et debitorselskab opnår som følge af tvangsakkord eller aftale
om en samlet ordning mellem debitorselskabet og dettes kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) er ikke skattepligtig.
Reglen omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta.
Skattefritagelsen gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til
et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet
for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden
eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for
kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være
udtryk for et tilskud, en udlodning e.l. og vil være skattepligtig for debitor.
Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem
debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen
i LL § 15, stk. 3. Efter LL § 15, stk. 2 og 3, begrænses en debitors adgang
til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med
tvangsakkord og aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer
(frivillig akkord).
En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion
af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler.
Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke
er en sådan fuldstændig ligelighed, fx fordi småkrav gives en
fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er
dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig
akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er
med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant
omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en debitor og dennes
kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i LL's og KGL's forstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 29 i Skatteministeriets cirkulære nr.
68 af 20. maj 1992 om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning
ved akkord mv.
Eftergivelse af gæld, der falder udenfor KGL § 24Falder gevinst på
gæld som følge af akkord uden for KGL § 24, behandles gevinsten efter
KGL's øvrige bestemmelser ligesom fx gevinst ved forældelse eller præklusion
af gæld. Dette vil fx være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse
fra en mindre kreditor.
Gevinst på gæld som følge af akkord, som falder uden for § 24,
kan være omfattet af § 8, hvis der er tale om koncernintern gæld, og
kreditor efter § 4, stk. 1, er afskåret fra at fradrage det tilsvarende tab
på sin fordring. Der henvises til S.C.1.2.2.4.3 om gevinst på koncernintern
gæld. I øvrige tilfælde behandles gevinsten efter § 6. Gevinsten
vil i så fald være skattepligtig. Praksis efter SL for behandling af
gevinst på gæld som følge af akkord er i denne sammenhæng
uden betydning.
PraksisI TfS 1995, 617 (BF) fandtes der at foreligge en samlet ordning med
en hovedkreditor. Der var tale om en moderfond, som påtænkte at konvertere
sin fordring på dets helejede datterselskab til aktiekapital. Under hensyn
til fordringens størrelse og stilling blandt øvrige usikrede tilgodehavender
fandt LR, at dette ville medføre underskudsregulering af datterselskabet
efter bestemmelserne i LL § 15, stk. 3, jf. stk. 2, idet forholdet måtte sidestilles
med en samlet ordning med en hovedkreditor, se også TfS 1995, 906 (LSR). I
TfS 1997, 729 (BF), hvor ansvarlig lånekapital ikke skulle medvirke til rekonstruktion
af selskabet, ansås der ikke at foreligge en gældseftergivelse.
Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet
ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge
en frivillig akkord i LL's og KGL's forstand. Se som eksempel herpå Told•Skat
Nyt 1993, 481 (TfS 1993, 263 BF).
En samlet ordning kan også foreligge, selv om gæld, som er særligt
og tilstrækkeligt sikret, fx ved håndpant, ikke nedsættes samtidig
med skyldnerens øvrige gæld. I TfS 1997, 653 (LSR) blev påtagelse
af kaution bedømt som en sikkerhedsret på linie med en håndpanteret.
Foreligger der ikke en udtrykkelig aftale om eftergivelse af gæld kan der
normalt ikke ske underskudsregulering, se TfS 1997, 565 (LSR). Sagen omhandlede
en andelskasse som fremsatte et tilbud om delvis gældseftergivelse i forbindelse
med indgåelse af en afdragsordning med en landbruger. Da gældseftergivelsen
imidlertid ville medføre en begrænsning i adgangen til underskudsfremførsel,
afslog han tilbuddet om gældseftergivelse, men indgik en afdragsordning, der
omfattede en nærmere fastsat andel af gælden. I mangel af en udtrykkelig
aftale om gældseftergivelse kunne adgangen til underskudsfremførsel
ikke begrænses. LSR var betænkelig ved at fastslå, at der forelå
en aftale mellem klageren og andelskassen om saldokvittering med afdrag af 165.000
kr. Se også TfS 1997, 439 (LSR). En dividendeudbetaling til en række
kreditorer kunne ikke anses for en frivillig akkord omfattet af reglerne om underskudsbegrænsning
i PSL § 13 a. Der blev lagt vægt på, at det ikke var samtlige kreditorer,
der havde tiltrådt forligsforslaget, og at kreditorerne derfor ikke var bundet
af forslaget, samt at hovedkreditor, der var debitors fader, ikke havde givet bindende
tilsagn om at opgive sit krav.
Misligholdelse af akkordOm misligholdelse af akkord, se nedenfor under S.C.1.2.2.11.
|