Goodwill afskrives på grundlag af anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt. ►Afskrivningen er ubunden, hvor den efter de hidtil gældende regler har været bunden.
◄Afskrivningsperioden er ved lov nr. 1105 af 29. december 1997 om afkortning af afskrivningsperioden for goodwill m.v. for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere afkortet fra 10 til 7 år. Efter AL § 60 kan goodwill, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og som er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16 F, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. ►Afskrivningen er dog i forhold til de hidtil gældende regler ubunden fra og med indkomståret 1999.◄