Aktiver, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen efter VSL § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af afkastgrundlaget i kapitalafkastordningen med den forholdsmæssige værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Det vil sige, at fast ejendom med vurderingsfordeling, mindre udlejningsejendomme og visse boligfællesskaber med standardiseret lejeværdiberegning og blandet benyttede biler indgår med den forholdsmæssige værdi af aktivet.