A.B.1.9.11 Kost og logi


	For nogle ansatte er kost og logi en naturlig del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere ved landbrug mv. og sygehuspersonale. Lønmodtagergrupper omfattet af Ligningsrådets anvisningerVærdien af fri kost og logi ansættes i disse tilfælde af Ligningsrådet, og beløbene er A-indkomst. Værdi af kost og logi, der ikke er omfattet af Ligningsrådets satser, er B-indkomst. For ►1999◄ er værdien af fri kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. ansat til ►25.000 kr.◄ årligt (►2.083 kr.◄ pr. måned), jf. TSS-cirk. ►1998-36.◄ Såfremt kontantlønnen ikke er usædvanlig lav, kan ovennævnte satser også anvendes ved ansættelse af værdien af fri kost og logi til medhjælpere, der er ansat i forældrenes virksomhed, selv om børn almindeligvis får større vederlagsfri ydelser, end det er tilfældet i forholdet mellem en medhjælper og hans arbejdsgiver, lsr. 1953.24, 1954.6 og 1966.128, der netop viser, at forudsætningen for at anvende de fastsatte takster er, at kontantlønnen ikke er unormalt lav. Se endvidere lsr. 1961.103 om værdiansættelsen i et tilfælde, hvor modtageren var ansat hos svigerfaderen (satserne blev anvendt, kontantlønnen var normal), og lsr. 1968.19 hvor en skatteyder mod en usædvanlig lille kontantløn var ansat hos en broder (satserne kunne ikke anvendes). I lsr. 1972.114 blev værdien ansat skønsmæssigt i et tilfælde, hvor den ansatte samlevede med arbejdsgiveren. LSR fandt, at en landbrugsmedhjælper, der arbejdede på faderens ejendom, skulle beskattes af normalsatserne for fri kost og logi, selv om det var aftalt, at kontantlønnen skulle betragtes som fuld dækning for det ydede arbejde, og kost og logi skulle anses som en gave fra forældrene, Skat 1987.11.806 (TfS 1987, 554). Modsat Skat 1988.2.87 (TfS 1988, 48), hvor LSR fandt, at en 17-18 årig søn, der havde fået en løn på 6.000 kr. pr. måned for arbejde på faderens minkfarm, ikke skulle beskattet af kost og logi hos faderen. Har en person ret til kost og logi, men udnytter vedkommende kun retten delvis, må værdiansættelsen baseres på et skøn over værdien af den faktisk oppebårne forplejning. For sygehuspersonale, der aflønnes med kontantløn plus frit ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi som for medhjælpere ved landbrug og hushjælp. Dette gælder dog kun for det mere underordnede personale, men ikke for grupper, der har bedre boligforhold (mere end ét værelse) på sygehuset, se lsr. 1960.25. Au pairs, der får betalt private udgifter såsom kost og logi af værtsfamilien, skal betale skat af beløbet. Om beskatning af lommepenge og kost og logi for au pairs se TfS 1998, 382 og 582. Ligningsrådet har som tidligere nævnt fastsat anvisninger for værdien af fri kost og logi for grupper, som au pairs kan ligestilles med. Af TSS-cirk. ►1998-36◄ fremgår det, at Ligningsrådet har fastsat normalværdien for ►1999 ◄for fri kost og logi for disse grupper til ►25.000 kr.◄ for hele året og ►2.083 kr.◄ pr. måned. Beløbet er som oven for nævnt skattepligtigt. Værdien af fri kost og logi ved au pair-ophold i udlandet skal medregnes ved indkomstopgørelsen, men der er adgang til fradrag efter reglerne om fradrag for arbejde i udlandet, se afsnit D.B.2. Om værnepligtige mfl., se A.B.2.12. og A.B.2.13. Andre lønmodtagergrupperYdes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper end dem, der er omfattet af Ligningsrådets anvisninger, skal værdiansættelsen ske med udgangspunkt i markedsværdien, jf. LL § 16, stk. 3. Værdien beskattes som B-indkomst. Værdien af fri kost og logi skal i disse tilfælde medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse efter LL § 16, stk. 3 ►(4.100 kr. i 1999). ◄Hvor der ikke er holdepunkter for andet, kan Ligningsrådets anvisning om normalværdien af fri kost og logi evt. lægges til grund, se bl.a. lsr. 1981.72, der er refereret under punkt A.B.1.9.12 om kantinegoder. Se også under samme punkt om ansattes adgang til at købe mad i arbejdsgiverens kantine. I visse tilfælde ydes fri kost og logi (bolig) ikke blot til lønmodtageren selv, men også til hans familie, ligesom bespisning af gæster og lign. afholdes af arbejdsgiverens udgifter til husholdningen. I sådanne tilfælde må der foretages et samlet skøn over værdien af alle de goder, der oppebæres i forbindelse med ansættelsesforholdet, lsr. 1967.104. Fri kost - lønmodtagergrupper omfattet af Ligningsrådets anvisningerFor køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, der har bolig uden for hospitalet, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost og dermed ligestillede, har Ligningsrådet foretaget følgende værdiansættelse for ►1999,◄ jf. TSS-cirk. ►1998-36, pkt. a:◄ værdien af fuld kost fastsat til 55 kr. pr. dag, værdien af delvis fri kost - normalt to måltider - til 45 kr. pr. dag, værdien af 1 måltid til 25 kr. pr. dag. For sygehuspersonale, der aflønnes med bruttoløn, hvori der foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, medregnes hele bruttolønnen ved indkomstansættelsen. Værdien af gratis kaffe og te uden for et egentligt hovedmåltid beskattes ikke. Normalt vil antallet af kostdage fremgå af oplysningssedlen. Andre lønmodtagergrupperFiskere, der får fri kost ombord, og værdien af fri kost ydet på Grønland ansættes efter de for sømænd anvendte takster, lsr.1967.105. En fisker blev af LSR anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selv om han var ansat på en kutter, der hovedsagelig drev industrifiskeri (Skat 1987.12.880) (TfS 1987, 697). Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af forbruget om bord. Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den af Ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, uanset at arbejdsgivers udgift hertil var dokumenterbart væsentlig lavere end normalværdien, lsr. 1981.72. KostpengeSåfremt der i stedet for fri kost eller logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst. Se A.B.3 om søfolks kostpenge.