Ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift, se dog A.B.1.9.1. vedrørende bagatelgrænsen.
For ansatte, der er omfattet af Ligningsrådets anvisning vedrørende normal-værdien af kost og logi, er værdien af et måltid ansat til 25 kr. pr. dag, jf. A.B.1.9.11.
For ansatte, der ikke er omfattet af denne anvisning, fastsættes værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien, se også A.B.1.9.11.
Ansatte, der helt eller delvis vederlagsfrit får udleveret spisekuponer fra deres arbejdsgivere til benyttelse på restaurationer og lign., anses for indkomstskattepligtige af et beløb svarende til spisekuponernes pålydende værdi med fradrag af egen betaling.