Der er ingen ændringer i XML-strukturen i forbindelse med indberetningen for 2025.
Skattestyrelsen blev i juni 2024 af de amerikanske skattemyndigheder gjort opmærksomme på, at de udmeldte US-TIN-koder for 2022, 2023 og 2024 i Notice 2023-11 (irs.gov) ikke kan forventes videreført efter 2024.
I tillæg til Notice 2023-11 har Skattestyrelsen modtaget en ny Notice 2024-78. Meddelelsen forlænger den midlertidige lempelse af kravene, der er fastsat i meddelelse 2023-11, med forbehold for at procedurerne og kravene i meddelelsen overholdes. Overholdes de procedurer, der er beskrevet i meddelelsen, vil den amerikanske kompetente myndighed ikke fastslå, at der er væsentlig manglende overholdelse alene som følge af dens manglende indberetning af amerikanske TIN, der er forbundet med allerede eksisterende konti for kalenderårene 2025, 2026 og 2027.
Opmærksomheden skal dog henledes på, at I som indberettende finansielt institut skal indhente US-TIN i de tilfælde, hvor I tidligere har benyttet jer af de udmeldte statistikkoder i US-TIN ved indberetning til FATCA, da det må forventes, at IRS både nu og senere, når TIN-koderne ikke længere må anvendes, vil analysere og evaluere indberetningerne for at vurdere om der er grundlag for at tage skridt mod at statuere betydelig uefterrettelighed overfor de enkelte indberetningspligtige, når indberetningen ikke opfylder kravene.
Reglerne for underretning af kontohaver, som der udveksles oplysninger om, er tilrettet og præciseret, se afsnit 1.5 Underretningspligt.