Indberetning ved fusion
Vi anbefaler, at I deler indberetningerne således, at det ophørende institut indberetter frem til fusionsdatoen, og det fortsættende institut indberetter fra fusionsdatoen samt hele året.
Det ophørende institut skal indberette for kvartalerne frem til fusionsdatoen. Der skal foretages nulindberetning for de efterfølgende kvartaler samt til årsultimo. Når det ophørende institut er fuldstændigt ophørt, vil det være muligt at foretage nulindberetningerne til rentesystemet via TastSelv Erhverv med det samme.
Det fortsættende institut indberetter fra det kvartal fordringerne overtages, samt til hele årsultimo indberetningen. Det fortsættende institut skal have oplysninger om hele årets renter.
Skattefri virksomhedsomdannelse
►Hvis der sker en skattefri virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft til den 01.01.20xx, hvor omdannelsen sker fra en personligt ejet virksomhed til et selskab, skal I invalidere indberetningen i kvartalsindberetningerne, da der ikke skal indberettes om selskaber til kvartalerne.◄
Overdragelse af fordringer til inkasso
►Hvis I overdrager en nødlidende fordring til et inkassoselskab, men fortsat selv er kreditor på lånet, er der ikke tale om et salg af fordringen fordi der ikke sker kreditorskift.
Det er vigtigt at inkassoselskabet anvender det samme KontoID.
I må ikke indsætte KontoOphørDato ved overgangen til inkasso.
I overgangsåret må indberetningen ikke både foretages af jer som kreditor og af inkassoselskabet. Det vil typisk være inkassoselskabet, der foretager indberetning for hele året på den pågældende fordring.◄
Indberetning i de situationer, hvor en ejendom er solgt, og der fortsat er en restgæld, og restgælden overgår til Udlån
Udlånsindberetningen:
I skal indberette den oprindelige KontoStartDato fra prioritetslånet i udlånsindberetningen. I må ikke ændre KontoID.
Prioritetslånsindberetningen:
I skal indsætte en KontoOphørDato i prioritetslånsindberetningen med datoen for salget af ejendommen.
Ovenstående gælder kun i de situationer, hvor der ikke foreligger et nyt lånedokument.
Identitetstyveri
Når nogen ulovligt tilegner sig en andens oplysninger, og misbruger disse oplysninger til at optage lån, skal der ikke ske indberetning af disse lån.
Er der sket indberetning, skal I efterfølgende invalidere indberetningen, når I har konstateret, at der er tale om et identitetstyveri.
Det krav som efterfølgende opstår mellem virksomheden der har ydet lånet og den dømte er et fakturakrav, hvor der ikke skal ske indberetning, da der ikke foreligger en låneaftale.
Indberetning af konto som bliver genåbnet
Når en konto bliver genåbnet, efter at den fejlagtigt har været lukket, er det vigtigt, at den bliver indberettet med samme KontoID, UdlånKontoNummer. og KontoStartDato.
I skal ikke oprette en kontoperiode for den lukkede periode, hvis der i øvrigt ikke er nogen ændringer i ejerforholdet. Kontoen skal I indberette som om den aldrig har været lukket.