Periode  

Indberetningsfrist  

Genindberetning af afviste
 indberetninger 
(indberetninger med fejl)

Fejlrettelse/korrektion af godkendte indberetninger   

Årsultimo indberetning  

20. januar i året efter kalenderårets udløb *

Senest 14 dage efter levering af svar fra Skattestyrelsen om afviste indberetninger

Læs mere i afsnit 1.6

Straks efter fejl er
konstateret  

Ved ophør  

10 dage efter ophør  

Senest 14 dage efter levering af svar fra Skattestyrelsen om afviste indberetninger.  

Straks efter fejl er
konstateret  

 *Er den 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.

Fristen for årsindberetning står i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.
Fristen for genindberetning af afviste indberetninger er fastsat efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6. 

Ultimo oktober åbnes der for indberetning og validering for 2025. Se den konkrete dato for åbningen i Årsbrev.

I kan ikke indberette digitalt for 2019 og tidligere kalenderår. For 2020 kan der ikke ske digital indberetning efter den 31. december 2025. 

Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
Hvis I indberetter efter 1. marts i året efter det kalenderår indberetningen vedrører, kan oplysningerne ikke med sikkerhed komme automatisk med på borgerens årsopgørelse.

Hvis en sådan indberetning omfatter et større antal indberetninger, opfordrer vi til, at I giver Skattestyrelsen besked før I foretager indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts). Se kontaktoplysninger i afsnit 0.4.

Vi vil underrette vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra dem I indberetter om.

Når det gælder rettelser se afsnit 7.

Indberetning ved ophør af virksomhed
Ophører jeres virksomhed skal der ske indberetning for ophørsåret inden 10 dage efter ophør. Ophør omfatter almindelig afmeldelse af virksomheden, konkurs mv.

Når et institut ophører som følge af fusion, er det det fortsættende institut, der overtager det ophørende instituts aktiviteter, pligter og rettigheder. Dette gælder også i forhold til de indberetninger, der tidligere er foretaget af det ophørende institut. Spørgsmål kan stilles til eKapital. Se kontaktoplysninger i afsnit 0.4.

Anvender I masseindlevering, skal I benytte den XML-struktur, der er gældende på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører. Hvis virksomheden fx ophører 2. maj, skal I anvende XML-strukturen for det foregående kalenderår, men oplyse det aktuelle år i feltet

IndkomstÅr i XML-filerne. Skattestyrelsen sikrer, at indberetningerne indlæses korrekt, når der åbnes for indberetninger for det aktuelle år.