Overordnede regler:

Depoter der føres i fremmed valuta
Depoter i fremmed valuta skal omregnes, så indberetningen kan ske i danske kroner.

Renter omregnes til danske kroner efter dagskursen på retserhvervelsestidspunktet. Det står i § 4, stk. 4 i skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Beholdning omregnes til danske kroner efter dagskursen pr. 31. december. 
Brug den officielle notering fra Danmarks Nationalbank eller den Europæiske Centralbanks som dagskurs.

Indberet alle beløb med 2 decimaler uden komma, højrestillet og med fortegn (+ eller -).

Felt 17 - RENTEBELØB - 13 karakterer
Indberet årets renteindtægter på obligationer i depotet. Renteindtægter på obligationer der er udtrukket i årets løb skal også indberettes.

Indberet også andet afkast, fx kapitaludlodninger fra strukturerede fordringer, som præciseret i skatteindberetningslovens § 18.

Når I indberetter om renter af udenlandske obligationer, skal I indberette bruttorenten, også selvom der er indeholdt en udenlandsk renteskat.

Beløb indberettes altid i kroner og øre uden komma, højrestillet og med fortegn (+ eller -).
Negativ fortegn kan kun forekomme ved rettelser og ved samtidig brug af rettekode 1. 
Ørebeløb må ikke indberettes som streg "-" i ørerubrikken.

Felt 18 - KURSVÆRDI - 13 karakterer
Indberet obligationens værdi pr. 31. december, når obligationen er registreret i en værdipapircentral eller er optaget til handel på et reguleret marked. Det gælder både danske og udenlandske obligationer.
Kursværdien skal altid indberettes med fortegn (+ eller -).
Negativt fortegn kan kun forekomme ved rettelser og ved samtidig brug af rettekode 1.

►Strukturerede fordringer, inklusive certifikater, som er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal I indberette til system OBLG og system FINK. Læs mere i afsnit 10, bilag 6.◄

Kursværdien fastsættes og indberettes efter retningslinjerne i SKM2019.395.SKTST, som findes på www.skat.dk/jura under afgørelser, domme og SKM-meddelelser.