Fremadrettet vil Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke give pålæg om underretning
Skattestyrelsens har hidtil pålagt de indberetningspligtige at underrette deres kunder, hvis der indberettes efter 1. marts i året efter det kalenderår indberetningen vedrører. Pålægget er givet via kvitteringer, indberetningsvejledninger og meddelelser.
Hvis Skattestyrelsen vil pålægge, en indberetningspligtig at underrette deres kunder med henvisning til skatteindberetningslovens § 54 stk. 7, skal dette gøres i form af en forvaltningsafgørelse.
Fremadrettet vil et eventuelt pålæg fra Skattestyrelsen være begrundet i konkrete forhold vedrørende indberetningen. Det forhold, at der indberettes efter 1. marts i året efter det kalenderår indberetningen vedrører, vil ikke alene give anledning til at der gives pålæg om underretning. Afsnit 1.4 vedrørende underretningspligt udgår derfor af vejledningen.
Hvis I indberetter efter 1. marts i året efter det kalenderår indberetningen vedrører, kan oplysningerne ikke med sikkerhed komme automatisk med på borgerens årsopgørelse.
Kvitteringer fra indberetningssystemer vil blive tilrettet. Indtil ændringen er implementeret, kan I se bort fra meddelelsen i kvitteringen om, at I skal underrette kunderne.
Testperioden i systemerne i uge 47-50, hvor der er lukket for produktionsdata
Der er testperiode i uge 47-50, hvor I ikke kan sende produktionsdata, fordi systemerne er lukket til testkørsler.
Se tidsplanen for indberetninger til produktion og test for de enkelte indberetningskanaler i Bilag 5.
Lovændring af 20. juni 2025 gældende fra 1. juli 2025
Der er indsat en ny undtagelse for indberetning om diskvalificerende udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 21. Se afsnit 1.1.3
Afgiftspligtig udbetaling ved årsskiftet
Datoen for diskvalificerende udbetaling ved sumudbetaling / afgiftspligt udbetaling ved ophævelse af en ordning i slutningen af december i det ene kalenderår, men udbetalingen først sker i januar det efterfølgende kalenderår. Se afsnit 4.2.1
Spørgsmål vedrørende indberetning af diskvalificerende udbetalinger
Har I spørgsmål om indberetning af diskvalificerende udbetalinger, kan I kontakte eKapital i Skattestyrelsen Se hvordan i afsnit 0.3.