TastSelv Erhverv manuel indtastning
Brug TastSelv Erhverv manuel indtastning ved få indberetninger, fx ved enkelte rettelser. Indberetning via TastSelv Erhverv valideres i indberetningsfasen, og derfor kommer der ikke fejllister.
TastSelv Erhverv filoverførsel
Brug TastSelv Erhverv filoverførsel til overførsel af filer. Filen skal være i txt-format og opfylde datastrukturen, som beskrevet i afsnit 4.2-4.5. Ved indsendelse af en fil på TastSelv Erhverv behandler vi data i en maskinel indgangstest, så eventuelle fejl og mangler i de indberettede oplysninger konstateres, inden vi læser data ind i vores systemer.
Se om kvitteringer og fejllister i afsnit 6.2.
►Indberetning via TastSelv Erhverv tilgås sådan
- Log på skat.dk/tastselverhverv
- Vælg Øvrige indberetninger
- Vælg Pension
- Vælg Pensionsrettigheder (PERE)
- Vælg Filoverførsel eller Indberet ◄
Hvis du ikke får muligheden for at vælge Pensionsrettigheder (PERE), skal din systemadministrator tildele dig rettigheden.
Se hvordan en medarbejder tildeles rettigheder på TastSelv Erhverv på Skat.dk → Erhverv → Hjælp til TastSelv Erhverv → Giv andre adgang til TastSelv Erhverv → Giv medarbejdere adgang til TastSelv Erhverv.
Se også eKapitals Vejledning om registrering af certifikater, roller og rettigheder, afsnit 2.3 og afsnit 2.3.1. I finder vejledningen på skat.dk/ekapital, vælg Vejledning om registrering af certifikater, roller og rettigheder.
►Tidligere var der også adgang til at indberette på TastSelv Erhverv under Ansatte → Indberet til eIndkomst eller Letløn. Denne adgang bliver lukket den 1. december 2025.◄