|  | Efter AL § 15, stk. 2, afskrives udelukkende erhvervsmæssigt benyttede installationer, der ikke er omfattet af AL § 15, stk. 1, særskilt for hver enkelt installation efter reglerne i kapitel 3. Hvis flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet 
i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives 
under ét. AL § 15, stk. 2, omfatter både installationer, der tjener ikke-afskrivningsberettigede 
erhvervsbygninger  og installationer, der tjener erhvervsbygninger, der kun 
 delvist er afskrivningsberettigede. Også installationer, der udelukkende 
tjener den afskrivningsberettigede del af en delvis afskrivningsberettiget bygning, 
afskrives særskilt efter AL § 15, stk. 2.
 Efter AL § 15, stk. 2, kan installationer, der tjener en blandet benyttet bygning, 
jf. AL § 19, afskrives fuldt ud, når den ikke afskrivningsberettigede 
del af bygningen anvendes erhvervsmæssigt.
 Ejendomme med 3 lejligheder eller flere, hvor ejeren bebor den ene lejlighed og 
beskattes af den almindelige udlejningsværdi, anses for  
fuldt erhvervsmæssigt benyttet.
 
 Installationer i beboelseslejligheder med en eller to selvstændige lejlighederAL 
§ 15, stk. 4, indeholder en undtagelse fra reglen i § AL 15, stk. 1-3, 
om, at der kan afskrives på erhvervsmæssigt benyttede installationer i 
ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Bestemmelsen afskærer i lighed med 
den tidligere lovs § 19, stk. 2, afskrivning på installationer i beboelsesejendomme 
med én eller to selvstændige lejligheder, herunder en- eller to-familieshuse.
 Det følger endvidere af AL § 15, stk. 4, at ejere af ejerlejligheder, 
der benyttes til beboelse, ikke kan afskrive på installationer i den bygning, 
hvor ejerlejligheden findes.  
Dette medfører, at der i modsætning til bestemmelserne i § 15, stk. 
1-3, lægges vægt på, hvor installationen rent fysisk befinder sig. 
Det er således uden betydning, om installationen udelukkende tjener en erhvervsmæssig 
bygning, hvorfor der f.eks. ikke kan  afskrives på en installation i et 
stuehus, selv om installationen udelukkende tjener en driftsbygning.
 
 Blandet benyttede installationerInstallationer, der anvendes både erhvervsmæssigt 
og privat, er omhandlet i AL § 15, stk. 3. Denne bestemmelse er nærmere 
beskrevet i afsnit E.C. 4.4.6.
 ►En blandet benyttet installation, der tjener en fuldt afskrivningsberettiget bygning, skal fortsat 
afskrives særskilt, selv om installationen overgår til udelukkende erhvervsmæssig 
anvendelse. Det følger af AL §15, stk. 1.◄
 |