Ved handel med danske værdipapirer medgår der sædvanligvis 3 afviklingsdage. Sådanne forretninger anses som udgangspunkt for omfattet af § 29, stk. 1. Efter § 29, stk. 2. anses aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig, ikke som terminskontrakter. Sådanne aftaler anses således fortsat for spotforretninger, og er dermed undtaget beskatning efter §§ 29-33.
Tilsvarende er handel med udenlandske værdipapirer, hvor der sædvanligvis medgår mere end de ovenfor nævnte to afviklingsdage, undtaget beskatning efter KGL § 29. Det er dog en forudsætning, at afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
Ved køb og salg af udenlandske værdipapirer, bliver der ofte foretaget valutakurssikring i afviklingsperioden. Efter de indtil 1997 gældende regler blev valutakurssikring af det beløb, der i henhold til aftalen skulle betales på tidspunktet, hvor afviklingen rent faktisk fandt sted, skattemæssigt anset for omfattet af den tidligere gældende KGL's § 8 C, nu KGL § 29, stk. 1.
Gevinst/tab på sådanne valutakurskontrakter er nu undtaget beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 6.
Undtagelsesreglen tilstræber, at handler med værdipapirer i fremmed valuta, i afviklingsperioden skattemæssigt ligestilles med handler i egen valuta.
Reglen omfatter således valutakurssikring i afviklingsperioden, ved køb og salg af såvel dansk- som fremmedmøntede værdipapirer. Kurssikring ved køb/salg af danskmøntede værdipapirer kan fx ske i situationer, hvor virksomhedens regnskab føres i fremmed valuta.
Efter § 30, stk. 1. nr. 6, er det en betingelse, at valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører.
►Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansieller kontrakter er betinget af, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering.◄ Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Kontrakten omfattes dermed af § 29. ►Kravet om, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten, er ophævet ved lov nr. 286 af 12. maj 1999 med den konsekvens, at aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller senere, ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, såfremt kontrakten udløber uudnyttet.
Det er ligeledes for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. ◄Overdrages en kontrakt er konsekvensen, at kontrakten omfattes af § 29, for den kontraktspart, der har foretaget overdragelsen.
Endelig er undtagelsen betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på én (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter.
Som modgående kontrakter eller forretninger anses også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet  selskab, jf. KGL § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab, hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. ABL § 11, stk. 2-4 eller omvendt.
Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at valutakontrakter indgået i forbindelse med køb og salg af værdipapirer skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en valutakontrakt i forbindelse med køb og salg af værdipapirer vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de værdipapirer, der købes henholdsvis sælges. Værdipapirerne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris anses for værdipapirernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.
Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til ►SSL § 34, stk. 1, ◄hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. ►Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen - nemlig at kontrakten skal behandles som en finansiel kontrakt - vil der, hvor afregningen sker efter udløbet af 3-års fristen, fx 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1, jf lov nr. 381 af 2. juni 1999, der har virkning for skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og følgende år. For skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår forud for 1997 gælder den tidligere SSL § 35, stk. 2, jf. lovbkg. nr. 526 af 3. juli 1998.◄