Vi anbefaler, at I tester validiteten af filformat og data, inden indlevering filen. Der er mulighed for at teste med testdata i testmiljøet TFE (Test for erhvervslivet), og det er muligt at validere produktionsdata via valideringsfunktionen uden at foretage indberetning.

Testfiler
I testmiljøet kan kun indsendes mindre indberetningsfiler. Testfiler må maksimalt indeholde 5.000 aktiesparekonti.

Bliv klar til test
Inden I kan teste, skal I oprettes med jeres testcertifikat i vores TFE-miljø. Læs mere under afsnit 7.1.

Testmiljø
Testmiljøet TFE (Test for erhvervslivet) kan tilgås via:

·         DUPLA webservice. Læs mere under afsnit 7.2

·         TastSelv Erhverv brugerfladen. Læs mere under afsnit 7.3

I TFE er der altid åbent. Kalenderår 2024, 2025, 2026 og 2027 er åben.

Alle funktioner (features) findes i TFE testmiljøet, hvor I fx kan teste indlevering og validere jeres filer. Dog vil valideringsreglen, der kontroller at der indberettes om et gyldigt cpr-nr., ikke finde anvendelse i TFE testmiljøet.

I testmiljøet skal I bruge testdata. 

►Vær opmærksom på, at TFEmiljøet tømmes for data hver den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.◄