|  | Renteindtægter skal som hovedregel først medregnes ved indkomstopgørelsen 
for det indkomstår, i hvilket de forfalder, jf. TfS 1997, 11. Se A.E.1.1.2 
om tidspunktet for fradrag for renteudgifter og A.D.1.2 
om eventuel periodisering af renter. Bagudforfaldne renter af indlånscertifikater i pengeinstitutter skal periodiseres, 
når bagudbetalingen vedrører en periode på over 12 måneder, 
skd. 73.217 (TfS 1985, 128).
 Om beskatning af renteindtægter og -udgifter (periodisering) i forbindelse 
med skattepligtens indtræden og ophør ved til- og fraflytning henvises 
til D.A.2.7.
 
 Bank- og sparekassekontiRenter af bank- og sparekassekonti skal ifølge 
hovedreglen medregnes til indtægten i det indkomstår, hvori de tilskrives 
og dermed er forfaldne til betaling, og dette gælder, hvad enten de hæves 
eller ikke. Det afgørende er bankens eller sparekassens tilskrivningstermin, 
medens selve tilskrivningen er uden betydning.
 Har man en sparekassekonto, der har tilskrivningstermin pr. 1. april, skal der ved 
indkomstopgørelsen for 2000 
medregnes renter fra 1. april 1999 
til 31. marts 2000.
 Såfremt en sådan konto er ophævet i 2000 
efter den 1. april, skal de renter, der i forbindelse hermed er tilskrevet kontoen 
fra 1. april til opgørelsesdatoen, også medregnes i indkomsten i 2000.
 Har man en bankkonto med rentetilskrivning pr. 31. dec., bliver det renterne fra 
1. jan. til 31. dec. 2000 
der skal medregnes til indkomsten for 2000
 Har 
banken fx tilskrivningstermin pr. 31. jan., er det renterne fra 1. feb. 1999 
til 31. jan. 2000 
der nu skal medtages på selvangivelsen. Er en sådan bankkonto ophævet 
efter den 31. jan. 1999, skal også renterne fra 31. jan. til ophævelsesdagen 
medregnes.
 
 ObligationerFor obligationer er renteterminerne eksempelvis den 2. jan. og 
den 1. juli, dvs. at der for 2000 
skal medregnes de pr. 2. jan. og 1. juli 2000 
forfaldne renter.
 Har man solgt obligationer mellem 2. jan. og 1. juli, skal renterne pr. 2. jan. 
medregnes tillige med renterne indtil salgstidspunktet, se nedenfor.
 
 Handelsrenter - LL § 5 CLL § 5 C omhandler den skattemæssige 
behandling af vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse 
med overdragelse af rentebærende fordringer (handelsrenter).
 Som handelsrenter anses beløb, der i forbindelse med overdragelse af rentebærende 
fordringer betales til godtgørelse af en del af - eller hele - den førstkommende 
termins rente på den pågældende fordring.
 Ved overdragelse af rentebærende fordringer skal køber normalt betale 
sælger et beløb svarende til den rente, der er optjent på den pågældende 
fordring i perioden fra den seneste termin til overdragelsestidspunktet. Dette beløb 
benævnes vedhængende renter. Til gengæld for vederlaget modtager 
køber hele renten ved den førstkommende termin.
 Ved overdragelse kortere tid end en måned før førstkommende termin 
er det dog praksis på obligations- og pantebrevsmarkedet, at sælger beholder 
retten til førstkommende termins rente. Sælger godskriver i så fald 
køber et beløb svarende til den rente, der optjenes i perioden fra overdragelsestidspunktet 
til den førstkommende termin. Dette beløb benævnes godskrevne renter.
 Efter 
LL § 5 C skal både fradrags- og beskatningstidspunktet for ydet henholdsvis 
modtaget vederlag for handelsrenter følge afviklingstidspunktet for handlen, 
uanset om den tilhørende rente først forfalder til betaling i et senere 
indkomstår. Til gengæld medregnes den tilhørende rente uden reduktion 
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori 
den forfalder.
 Er der ydet vederlag for vedhængende renter, skal vederlaget således fradrages 
i købers skattepligtige indkomst for det år, hvori handlen afvikles. Den 
førstkommende termins rente indgår til gengæld med sit fulde beløb 
ved indkomstopgørelsen for det år, hvori terminen falder. Sælger 
skal medregne vederlag for vedhængende renter i sin skattepligtige indkomst 
for afviklingsåret. Har sælger betalt for godskrevne renter, fradrages 
beløbet i sælgers skattepligtige indkomst for afviklingsåret. Køber 
skal tilsvarende medregne vederlaget i sin skattepligtige indkomst for afviklingsåret.
 
 EksemplerEksempel 1
 Køber 
yder vederlag for vedhængende renter.
 En skattepligtig køber nominelt 100.000 kr. 10 pct.'s obligationer med halvårlige 
terminer den 1. april og 1. okt. Handlen afvikles den 1. dec. år 1, og køber 
erhverver førstkommende termins rente.
 Førstkommende termins rente udgør . . . . . . . . . . . . .   5.000 
kr.
 Vederlag for vedhængende renter
 (5.000 kr. x 60 dage/180 dage) . . . . . . . . . . . . . . . .   1.667 
kr.
 Obligationskøbet få følgende konsekvenser for købers skattepligtige 
indkomst:
 Fradrag i kapitalindkomst for år 1 . . . . . . . . . . . . . . .   1.667 
kr.
 Tillæg til kapitalindkomst for år 2  . . . . . . . . . . . . . . 
.   5.000 kr.
 
 Eksempel 2
 Sælger 
yder vederlag for godskrevne renter.
 En skattepligtig sælger nominelt 100.000 kr. 10 pct.'s obligationer med halvårlige 
terminer den 1. jan. og 1. juli. Handlen afvikles den 10. dec. år 1, og sælger 
beholder førstkommende termins rente.
 Førstkommende termins rente udgør . . . . . . . . . . . . .   5.000 
kr.
 Vederlag for godskrevne renter
 (5.000 kr. x 20 dage/180 dage)  . . . . . . . . . . . . . . . .     556 
kr.
 Obligationssalget får følgende konsekvenser for sælgers skattepligtige 
indkomst:
 Fradrag i kapitalindkomst for år 1 . . . . . . . . . . . . . . .     556 
kr.
 Tillæg til kapitalindkomst for år 2  . . . . . . . . . . . . . . 
.   5.000 kr.
 
 LL § 5 C finder anvendelse på overdragelse af alle former for rentebærende 
fordringer, hvor parterne i overdragelsen (sælger og køber) afregner vederlag 
for handelsrenter.
 Det er en betingelse, at vederlaget knytter sig til overdragelse af en fordring. 
Handelsrenter, der opstår i forbindelse med overdragelse af gæld, fx refusionsrenter 
ved overdragelse af fast ejendom, omfattes ikke af bestemmelsen.
 Herudover er det en betingelse, at den pågældende fordring er rentebærende. 
Det indebærer, at de almindelige betingelser for skattemæssigt at anse 
en ydelse som rente skal være opfyldt, herunder at der sker en periodevis tilskrivning 
beregnet på grundlag af den til enhver tid værende restgæld. Ydelser, 
der i realiteten fremtræder som kursforskydninger, kan ikke behandles efter 
reglerne for handelsrenter. Hyppigheden af rentetilskrivning er uden betydning for 
anvendelsen af LL § 5 C.
 Overdragelse af renter, der sker uden samtidig overdragelse af den underliggende 
fordring, anses ikke som overdragelse af en rentebærende fordring og kan derfor 
ikke behandles efter reglerne for handelsrenter.
 § 5 C finder anvendelse for alle skattepligtige, som ikke i øvrigt anvender 
fuld periodisering af renter. Kravet om periodisering i virksomhedsskattelovens 
§ 6, stk. 2, omfatter alene renter af fordringer og gæld, der indgår 
i virksomheden. LL § 5 C finder derimod anvendelse for de obligationer og lign., 
som en erhvervsdrivende anskaffer uden for virksomhedsordningen.
 I LL § 5 C, stk. 3, bestemmes, at såfremt renter eller kursgevinster af 
en rentebærende fordring - som følge af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst 
- ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, gives 
der ikke fradrag for vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse 
af fordringen. En indtægt skal ikke medregnes ved opgørelse af den skattepligtige 
indkomst, såfremt Danmark efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst 
er forpligtet til at anvende fuld eksemption eller eksemption med progressions forbehold 
(gammel metode). Såfremt lempelsesreglen er eksemption med progressionsforbehold 
(ny metode), gives der fradrag for vederlag for vedhængende renter. Det samme 
gælder, hvis lempelsesreglen er en almindelig creditregel. Det er uden betydning, 
om den skattepligtige vælger at påberåbe sig overenskomsten eller 
ej. Den blotte mulighed efter overenskomsten er tilstrækkelig. Da credit er 
den almindeligste lempelsesmetode i dag, er anvendelsesområdet for LL § 
5 C, stk. 3, således begrænset.
 
 
 |