Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller har hobbykarakter vil normalt ikke 
give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden 
over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, 
mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt 
en rimelig driftsherreløn.   
Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages 
ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold 
skal inddrages.   
Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være 
indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende 
formål er den fortjeneste, der kan opnås.   
Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære 
formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse 
(en hobby) og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.   
De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis har bl.a. 
været 
- om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud 
(er rentabel)
- om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, 
eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter 
fra anden side for at neutralisere et underskud
- om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse 
af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været 
lagt budgetter mv.
- om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
- om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, 
og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle 
øvrige indtægtsgivende erhverv
- om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
- om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver 
til privat brug
- om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
- om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende 
art
- om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende 
for det pågældende erhverv
- om virksomheden i givet fald kunne sælges til trediemand, dvs. om den trods 
hidtidigt underskud i trediemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, 
eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person 
eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.
Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden 
er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der 
er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund ved mange 
afgørelser.
Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på 
den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital 
og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital 
indebærer, at der også sker en forrentning af en eventuel fremmedkapital. 
I tilfælde, hvor der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige 
krav om en rimelig driftsherreløn.
Opmærksomheden henledes på TfS 1998, 430 (LSR) (Appelleret), som imidlertid 
er indbragt for domstolene, og som efter Skatteministeriets opfattelse ikke er udtryk 
for gældende ret.
Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, 
selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, 
uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på 
grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse 
perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller 
for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan 
blive rentabel over en lidt længere periode.
For såvidt angår kravene til overskud, gælder en særlig praksis 
vedrørende deltidslandbrug. der henvises i denne forbindelse til TfS 1994, 
364 (HRD), som er refereret i E.A.1.2.3.1.   
Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste 
aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår 
som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse. 
  
Hvis virksomheden består i udlejning af aktiver, kan den blotte forekomst af 
privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, medføre at 
virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt anlagt.      
I sager vedrørende landbrug og lign. vil det ofte være af afgørende 
betydning, hvad den primære årsag til anskaffelsen og driften har været, 
dvs. om boligformålet eller andre private formål overskygger hensigten 
med at opnå et afkast af bedriften.