►Hvis der oprettes en separat deponeringskonto i henhold til deponeringsloven, er denne konto ikke omfattet af statslig inddragelse. Hvis der ikke oprettes en deponeringskonto, så skal I følge nedenstående retningslinjer. Hvis en kontohaver afgår ved døden i spærringsperioden, skal spærringsdatoen fjernes på kontoen, og I skal derefter følge nedenstående retningslinjer: Privat skifte: Hvis der efter 18 måneder fra dødsdagen, ikke er sket identifikation af den nye kontoejer (arvinger), så skal kontoen spærres. Kontoen vil herefter følge proces for statslig inddragelse. Eksempel: En konto er spærret 31.12.2024. Kontohaver afgår ved døden 01.10.2025. Ny spærringsdato kan først sættes til 31.12.2027 da der her er gået 18 måneder. Bobestyrerboer: Hvis der efter 30 måneder fra dødsdatoen, ikke er sket identifikation af den nye kontoejer (arvinger), så skal kontoen spærres, medmindre det er bekræftet at dødsboet ikke er afsluttet. Bliver kontoen spærret, vil den herefter følge proces for statslig inddragelse. Eksempel: En konto er spærret 31.12.2024. Kontohaver afgår ved døden 01.10.2025. Ny spærringsdato kan først sættes til 31.12.2028 da der her er gået 30 måneder.◄ |