| Definition I det omfang der opstår afgrænsningsspørgsmål
over for lønmodtagere, honorarmodtagere og hobbyudøvere skal der ifølge
bemærkningerne til det oprindelige forslag til AMFL (L 326) ved afgørelsen
af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, tages udgangspunkt
i den praksis, der er på skatteområdet, jf. skm.cirkulære nr. 129
af 4. juli 1994 til PSL, pkt. 3.1.1.2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at virksomheden
drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud.
Se i øvrigt E.A.4.1. Følgende
forhold kan indgå i vurderingen:
- om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn
med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger
af den afgivne ordre
- om indkomstmodtageren ejer de maskiner og redskaber, der benyttes ved arbejdet
- om arbejdet udføres fra egne lokaler
- om indkomstmodtageren selv afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse
- om indkomstmodtageren er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp.
Der henvises til den praksis, der er nævnt under E.A.4.3.
Afgrænsning af selvstændig erhvervsvirksomhed over for lønmodtagere En
lønmodtager er kendetegnet ved, at den pågældende udfører arbejde
efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko med det formål
at tjene penge til livets opretholdelse. I cirkulære til PSL, skm.cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994,
pkt. 3.1.1 er der angivet hvilke kriterier, der kan lægges vægt på
ved vurderingen af, om der foreligger tjenesteforhold, hvoraf følgende nævnes:
- hvervgiveren har almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete
instrukser for arbejdets udførelse, herunder kunne foretage tilsyn og kontrol
- indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver
- indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
- vederlaget er beregnet som timeløn, ugeløn, månedsløn, provision,
akkord m.v.
- hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
I øvrigt henvises til E.A.4.2 om
afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
samt E.A.4.3.1, der omtaler skatteretlig
praksis, hvor indkomsten er anset for at være løn.
Afgrænsning af selvstændig erhvervsvirksomhed over for honorarmodtagere En
honorarmodtager er ifølge AMFL § 7, stk. 1, litra c, en person, der modtager
vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden
for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Som eksempler på indtægter, der i almindelighed ikke anses for overskud
fra selvstændig erhvervsvirksomhed, er honorarer til musikere, skuespillere,
forfattere
og foredragsholdere, ydelser til folketingsmedlemmer for deres skribent- og foredragsvirksomhed
samt bestyrelseshonorarer, medmindre indtægten har særlig sammenhæng
med et erhverv, der klassificeres som selvstændig erhvervsvirksomhed.
Heller ikke honorarer, bonusbeløb for vundne kampe m.v. og overgangssummer,
som professionelle idrætsfolk og lønnede trænere m.v. med bopæl
her i landet modtager, anses bidragsmæssigt for overskud ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, uanset om honorarer skattemæssigt anses for indtægt
ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønindtægt.
Enkeltstående honorarer anses som regel ikke som indtægter ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, men der kan ved vurdering af, om honorarerne anses for enkeltstående
eller løbende, opstå afgrænsningsspørgsmål med hensyn til,
om indtægten er løn.
Af honorarmodtagere, som sædvanligvis anses for selvstændigt erhvervsdrivende,
kan nævnes bygningshåndværkere, entreprenører, arkitekter, rådgivende
ingeniører, advokater og revisorer. Disse anses også for selvstændigt
erhvervsdrivende, selv om de kun driver deres virksomhed som bivirksomhed.
Et særligt problem eksisterer for assurandører eller distributører,
hvor vederlaget umiddelbart har karakter af løn, men hvor nogle få skatteretligt
er anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende, medens de fleste er
rubriceret som lønmodtagere. Det beror imidlertid i hvert enkelt tilfælde
på en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, se f.eks.
TfS 1995, 458 VLD
og E.A.4.2.
Se endvidere afsnit B.2 i Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Afgrænsning af selvstændig erhvervsvirksomhed over for hobbyvirksomhed Det
er vigtigt at foretage en afgrænsning mellem selvstændig erhvervsvirksomhed
og hobbyvirksomhed, fordi hobbyudøveren ikke er bidragspligtig efter AMFL.
Ved hobbyvirksomhed, forstås en aktivitet, der udøves med det primære
formål at pleje sine personlige interesser, og hvor indkomsterhvervelsen ikke
er det væsentligste motiv for virket. Som eksempler på områder, hvor
der er opstået afgrænsningsspørgsmål, kan nævnes lystgårdsdrift,
bådudlejning, forskellige dyrehold m.v. Der henvises til E.A.1.2.2
og de dér anførte erhvervsmomenter.
|