Bestemmelsen medfører begrænset skattepligt af lønindkomst for en 
udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) er udlejet 
til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren), for at udføre 
arbejde her i landet. Reglen finder ikke anvendelse, hvis arbejdstageren er fuldt 
skattepligtig til Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter 
KSL § 2, stk. 1, litra a. Reglen finder heller ikke anvendelse, hvis udlejeren 
er en arbejdsgiver her i landet. Det bemærkes endvidere, at personer, der stilles 
til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, 
musiker, artist eller sportsudøver, ikke vil være begrænset skattepligtige 
efter arbejdsudlejereglen, jf. skatte- og afgiftsudvalgets betænkning af 28. 
maj 1982 (L 130 1981-82, 2. samling).
Det særegne ved arbejdsudlejesituationen er således, at arbejdstageren 
fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver 
(udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at hvervgiveren er 
ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Det er uden betydning, om udlejer er en person eller et selskab. Afgørelsen 
af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse, 
hvor der især lægges vægt på, om
  
- den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,  
- arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, 
og for hvilken han bærer ansvaret,  
- vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller 
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren 
får,  
- hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, 
og  
- udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer. 
  
Forskellen mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige A-indkomstbegreb 
i KSL  § 43, stk. 1, er, at arbejdstageren ikke er ansat og lønnet 
af den danske hvervgiver. Ved opgørelsen af trækgrundlaget må den 
indeholdelsespligtige (hvervgiveren) derfor skaffe sig oplysning om, hvor stor en 
del af vederlaget til udlejeren, der skal anses som vederlag til den udlejede arbejdstager. 
Hvis hvervgiveren ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, 
der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, er udgangspunktet 
for opgørelsen af trækgrundlaget det samlede vederlag. Se endvidere afsnit 
G.4.5 i Indeholdelse af A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag 1999. Hvis en dansk virksomhed, 
som befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver, udbetaler lønnen 
til arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige 
regel i KSL  § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 5. Hvis en arbejdstager 
står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der stiller vedkommende til 
rådighed for at udføre arbejde for en anden virksomhed med hjemsted her 
i landet eller i udlandet, finder reglerne om beskatning af arbejdsvederlag ved 
arbejdsudleje ikke anvendelse. Den egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig 
efter de sædvanlige regler. Personer, der stilles til rådighed for at 
udføre arbejde i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet, vil være 
omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har 
hjemting her i landet. Er det ikke tilfældet, vil de pågældende personer 
i stedet være omfattet af § 21, stk. 2, i lov om beskatning af indkomst 
i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten 
svares da med 30 pct. af bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske 
arbejdsgiver (udlejer).  
Arbejdsudlejesynspunktet 
kan ikke  gøres gældende, hvis der 
er tale om en ekspert med sådanne kvalifikationer, at hvervgiveren er uden 
forudsætninger for at varetage den overordnede ledelse af den opgave, der skal 
udføres.
Beskatningsgrundlaget er arbejdstagerens vederlag i penge samt ydet fri kost og 
logi, jf. KSL § 43, stk. 2, litra h. Grundlaget omfatter også værdien 
af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske 
arbejdsgiver, jf. TfS 1994, 394 TSS. Der kan ikke foretages nogen form for fradrag 
i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30%, 
medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5 A-5 D.
Om arbejdsudleje i relation til de af Danmark indgåede DBO'er henvises til 
D.D.2, artikel 15. Reglerne anvendes 
nu også i relation til Frankrig og Nederlandene, TfS 1997, 356 TSS.